3 år gået

Tirsdag d. 17-09-2013

Så er jeg så meget ovenpå at jeg kan få skrevet lidt her på siden. Som sådan er jeg okay, men hvor er savnet til Zander enorm i tiden. Er også fyldt med vrede igen. Vrede over hvorfor vi skulle alt det igennem, og hvorfor vi ikke kunne få lov at beholde Zander hos os. Hvorfor skal vi udsætte for denne smerte. Nu er smerten her, den forsvinder aldrig. Det er den måde Zander er hos os. Jeg ville sådan ønske tøserne havde lært ham at kende, at vi havde været en familie på 5!
Tøserne hygger sig med at komme op til Zanders lille have. De kender vejen inde på kirkegården 😉 Når vi kommer derop er de gode til at hjælpe med at samle blade, specielt Eva. – hun er ikke til at drive hjem så længe der er bare ét blad der ikke er fjernet.

Tøserne udvikler sig stadig rigtig meget hele tiden. Sproget går det rigtig stærkt med, og de begynder at være beviste om mange ting. De er også begyndt at sige ”min mor”, ”min far” osv. Når jeg i stille stunder sidder  og kigger på tøserne når de sover. Så triller der en lille tåre, frygter stadig der vil ske mine prinsesser noget. At de vil blive revet væk fra mig eller jeg fra dem.

Ja d.. 06-09-2013 var det 3 år siden vi mistede vores dejlige søn. Det gør så ondt, og det er derfor jeg har det som jeg har. Selve dagen var også rigtig hård, for første gang skulle jeg arbejde. Et arbejde jeg er rigtig glad for og som jeg hver dag sætter stor pris på. Men hold da op det var hårdt, det der holdt mig oppe var tanken om at de næste par år skal jeg ikke arbejde (da det er en lørdag eller søndag).  Kollegaerne var heldigvis meget forstående, og lod mig tage det i mit tempo. Der er stadig mange tanker om alt det vi har været igennem, men er taknemlig for vi fik knap 10 måneder med ham. Han er evig elsket og evig savnet. Om frygten for at miste tøserne nogen sinde forsvinder, ved jeg ikke. Men jeg ved de aldrig skal være i tvivl om deres mor og far elsker dem.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.