Torsdag d. 18-06-2015
Sommeren i lader vente på sig i år. Vejret er koldt og tris, og ingen udsigter til dejligt sommervejr. Derfor er jeg rigtig glad for vi har valgt at tage mod varmen en stund. Jeg glæder mig til ferien med min skønne familie. Jeg er meget glad for mit nye arbejde, både opgaver og kollegaer. Humørbarometeret er steget til mere positivt og mere overskud i hverdagen. Jeg har nu tiden og overskuddet til bl.a. motion igen. Nyder mine gåture, det er god terapi. Jeg renser hovedet på en god måde. De dage jeg ikke kommer ud og gå eller kommer til anden træning. Så afhængig af træning kan man godt blive 😉
I alt det positive er der også stadig et savn og en sorg der skal bearbejdes, vi savner Zander og tænker på ham hver dag. Mange spørgsmål kommer stadig til en, og stadig de der ”hvorfor” spørgsmål. Liv og Eva ved de har en storebror, vi snakker med dem om ham. Svare på deres spørgsmål så godt vi kan. Men de syntes altså det er lidt underligt ham Zander aldrig kommer hjem i huset.
Ligesom sidste sommer har vi nu en periode hvor tøserne udvikles, og deres temperament tester os forældre af 😉 Vi kan tælle til 10 nu 🙂 Men de nyder børnehaven og venter kun på de bliver 5 år så de kan blive de store børn i børnehaven og derefter i skole 😉 Et af de andre tegn på de bliver så store de kære små, er at de nu kan cykle uden støttefødder, det går godt nok stærkt når de kommer susende. – nu skal de bare til og lære at bremse med pedalerne og ikke med skoene. Så det øver vi, så de meget snart kan komme til at cykle selv i børnehave – de er godt nok ved at være tunge i cykeltraileren og stolen.
Alt i alt går det godt her. Håber det samme er gældende derude blandt jer alle. Tak til de af jer der har holdt os ud og holder os ud endnu trods de kampe vi har. TAK!
En tanke til jer i dag. <3
Hvor er pigerne blevet store. 🙂