Torsdag d. 12-08-2010
Kl. 00.45:
Ja nu er det en ny dag. Zander bliver 9 måneder i dag 🙂 Det valgte han så fejre på en rigtig rigtig dårlig måde ”i går”. I de 9 måneder har Zander været indlagt på intensiv Skejby i 4 måneder og 8 dage, altså knap halvdelen af sit liv. Det er squ længe.
Ja ved snart ikke hvor jeg skal starte. Få har fået en sms om hvad der skete, bare meget kort. Zander gav os noget af et chok her til aften. Jeg var nede for at opdatere jer alle, og det var en god opdatering i forhold til den der kommer nu. Som jeg skrev ringede Mads at tuben var røget op. Jeg går op til Mads lidt efter og mormor er kommet på besøg. Vi kommer op og Mads står stadig udenfor døren og venter på at komme ind. De har fået lagt en ny tube, og var ved at tage et røntgen da vi kom derop. I det tuben ryger op (lidt op) bliver den skubbet ned og kommer i et forkert hul. Zander kaster op og det kommer over i lungerne. Alt dette starter en ond cirkel og Zander får hjertestop. Der var puls, men meget lidt og derfor gav de hjertemassage. – det betegnes også som hjertestop. Zander manglede ikke ilt på noget tidspunkt. Jeg har lige været oppe ved Zander og kigge. Han har stadig problemer med vejrtræningen, der kom jo en hel del mad over. Den rene gift for lungerne og det er lige hvad de har godt af 🙁 De starter antibiotika op nu det kom over i lungerne og øger risikoen for lungebetændelse. Derudover starter de det binyrebarkhormon for at se om det kan hjælpe. For at få det væske fra lungerne nu giver de ekstra vanddrivende. Måske sætter de det op som pumpe (pumpe hvor der hele tiden køre noget og kommer direkte ind i blodbanerne), sætter de det vanddrivende op sådan kommer han til at tisse meget og så er det fordi man vil følge det nøje. Så får han også et urinkateter så de kan få det mere nøjagtig.
Lungerne har det ikke for godt nu. Da jeg var oppe fik han 90% ilt og alligevel iltede han ikke helt til 100. De overvejer at ligge ham til at sove helt nu, hvor han så også får muskelafslappende. For at få ham til at slappe og få en rolig nat. Ved ikke hvad jeg mere skal skrive, kan godt nok ikke sove men tror ikke der er så meget at skrive. Kan være jeg skal gå et smut op til Zander igen selvom det ikke gør mit humør bedre. Men helt godt syntes jeg ikke det ser ud nu. Er virkelig bange. Der går vist noget tid inden han er ovenpå igen efter denne tur.
Håber på en god dag i morgen. Der bliver i hvert fald noget at tænke over og snakke om for de kloge hoveder.
Kl. 8.45:
Så har vi været oppe og sige godmorgen til Zander. Han var noget urolig i nat og havde en meget høj temperatur. Så han fik noget mere at sove på og noget muskelafslappende. Så lavede de aktiv køling og det har hjulpet. Temperaturen er okay nede.
Hvad der skal ske i dag ved vi ikke, det muskelafslappende er slukket og der er blevet skruet ned for fentanylen (den meget stærke smertestillende, som man også sover af). Han skal jo have en del Zander fordi han er en lille narkoman. Han har en iltning på 100 % nu, men på respiratoren får han også 60 % ilt. Ellers er der ikke rigtig noget nyt, vi er slået tilbage og hvad der skal til for at komme fremad igen ved vi ikke.
Kl. 19.45:
Der er ro over feltet oppe ved Zander nu. Han var noget ”ustabil” tidligere i dag. Han iltede fint men så bare træls ud. Derfor valgte de at lægge ham til at sove igen. Han får nu noget at sove på og noget muskelafslappende. På trods af det er han ikke helt væk, han møffer lidt rundt ind i mellem. Det må han også gerne så længe hans tal er fine og det er de helt bestemt. Grunden til at han så træls ud på trods af at han iltede fint var fordi alt energien og blodet gik til de andre organer og ikke ud til det yderste af huden. Når sådan noget sker stopper de også med at optage maden for det kan man godt undvære noget tid og så stopper kroppen med at optage det. Efter han har fået noget at slappe af på optager han igen maden. Han ilter fint nu, ser fin ud og er kommet ned i ilt. Lige nu er han 45 % ilt, inden han kom til at sove igen der ved 14 tiden fik han 70 % ilt. De skruer ikke ned for noget før i morgen igen, hvis de overhovedet gør det der. Lungerne skal lige have lov at komme sig, og der kommer med næsten 100 % sikkerhed en lungebetændelse. Nu der har været fremmedvæske (opkast) over i lungerne og han havde dårlige lunger i forvejen. Han får nu noget til bronkierne (inhalation) fordi de kunne høre lidt forandringer der og to slags antibiotika for at tage opløbet af lungebetændelse og efter episoden i går. Som vi var blevet forberedt på i går ville infektionstallene stige i dag. Det er de også begge to, den vi følger mest med i var på 6,? I går og i dag er den et sted i 30’erne. Så der er en stigning nu vil de næste dage vise hvad vej det går. Hvad er er på bronkierne ved vi ikke, men ikke noget vi skal være urolige for, for så havde vi fået det af vide. Han har også feber i dag og bliver kølet ned aktivt. Det kan de jo godt idet han er lagt til at sove.
De scannede også lige hjertet igen i dag, da han var skidt tidligere, for lige at se alt var som det skulle. Det var det, alt var fint og der var ikke nogle forandringer der. – heldigvis.
Da det skete i går fik han en laktat (mælkesyre) på 14, 1½ time efter var den nede på 1,0 igen. Det er rigtig flot og viser at kredsløbet fungere. En laktat på 14 vil sige at vi sætter os på en kondicykel, cykler med fuld kraft til man bogstaveligtalt falder af cyklen af udmattelse.
De næste dage vil der komme opdateringer som i nok ikke forstår så meget af. Men nogle af tingene bliver også skrevet så vi selv har det et sted og kan kigge tilbage og se hvad der skete hvornår og hvad der så blev gjort osv. Der vil være nogle ord og udtryk i ikke kender. Men evt. skriv og spørg, så skal vi se om vi kan forklare det. Som jeg skrev i går, tror jeg det var, vil jeg få tegnet og forklaret lidt omkring Zander’ hjertefejl. Men jeg vil også se om vi kan lave lidt et ”leksikon”, selvom man kan google mange af tingene og få svar. Vi googler ikke selv så meget for det er ikke alt man kan google sig til vi har lyst til at vide. Er det relevant skal de nok forklare os det deroppe.
Håber jeg kan sove bedre i nat. – eller rettere kan sove. I nat blev det kun til en times tid og så fik jeg lige en halv time her i eftermiddags. Der er mange tænker og bekymringer, og det påvirker jo mange ting. Men på et tidspunkt må jeg jo blive så træt at jeg bare sover.
Ja mange af jer skriver vi er stærke osv. Det er vi nok også et eller andet sted, men det bliver man bare nød til her. Vi/jeg knækker ind i mellem her, men man kommer rimelig hurtig ”op på hesten igen” for det er man bare nød til. Han kan mærke hvordan vi har det, mere end vi lige går og tror. Vores reaktioner kommer nok først senere når det går virkelig godt og man slapper mere af, f.eks. når tuben kommer op eller først når vi kommer hjem. Min krop er begyndt at reagere, men kroppen gør som regel også før hovedet. Men i dag har nok også noget at gøre med manglende søvn. Det er jo heller ikke meget jeg har sovet nætterne op til. Det har været som om jeg har kunnet fornemme der var noget. Jeg har sovet meget let. Grunden til jeg har kunne fornemme det er fordi han ikke rigtig gav det sidste spark fremad. Han blev hver aften træt efter 12 timer og til sidst efter ”kun” 8 timer. Hvor sidste gang tog han lige nogle hurtige ryk fremad og var hurtig oppe på 3 døgn hvor vi så blev slået tilbage pga. maven. Nu må vi se hvad der sker de næste dage og uger. Når han er ved at være okay igen om et par uger snakker de med børnelægen igen, ham der har forstand på lungerne. Han havde egentlig en mulig plan, men nu skal Zander lige ovenpå igen før de snakker mere om det. Der kan gå lige fra få dage til flere uger 🙁 Så forløbet her på Skejby bliver noget længere end vi troede i weekenden.
Ja sikke en masse jeg fik skrevet, men fik også lige luftet nogle tanker og frustrationer. Om det er forståeligt eller ej ved jeg ikke. Gider ikke læse det igennem 😉