Forfatter: Tanja

Liv og Eva d. 19-09-2011 (lidt flere billeder af pigerne kan ses i fanen BILLEDER)

Torsdag d. 13-10-2011

Ja så er det igen noget tid siden jeg sidst har fået skrevet og opdateret på hvordan det går her i det lille hjem 😉 Men det går okay. Pigerne trives og udvikler sig helt som de skal. Hvor bliver de bare store. Det kan da specielt ses når man ser deres lille fætter Levi som i dag er 1 uge ”gammel”. Tænk at vores små skønne piger har været så små. Hvor vokser de bare meget på 3 måneder, man tænker bare ikke rigtig over det når man går med de dejlige børn hver dag.
I går blev de 3 måneder og fik deres første vaccine. Tror det var værst for mig 😉 De skreg da begge efter de 2 stik men faldt rimelig hurtig i søvn. 🙂 Eva var lige mærket af det i går eftermiddag og aften, men i dag har der ikke været noget med nogle af dem.
Der er ikke de store ændringer i deres sove og spise vaner. Det er vist som det har været det meste af deres liv, og det klager jeg ikke umiddelbart over. Der er da nogle ting jeg gerne ville ændre, men tør ikke forsøge i frygt for det hele går helt amok. 😉 Nu ser vi når vi går over på vintertid om der skal ændres noget, for en eftermiddags lur er de stadig ikke god til. Jeg har forsøgt at få den introduceret ved at vække dem efter 1-1½ times formiddags lur og så prøve at holde dem vågen lidt og så give dem lidt at spise inden de bliver puttet igen. Men det er opgivet igen for det skrig og skrål er ikke noget ved og de tager ikke en lang lur derefter. De sover kun 1-1½ time igen, så det samlet er ca. de 3 timer som de plejer at tage i træk 😉 Men som de nu bliver ældre skulle det også være mere muligt at få ændret.

Så nærmer dagen sig hvor Zander ville være blevet 2 år. Det er hårdt at tænke på og man savner ham stadig utrolig meget. Nogle gange tager jeg mig selv i at sidde og stirre på billedet af Zander og drømme om hvordan det ville have været hvis han var her. Hvordan han ville have været som storebror og hvor fantastisk en dreng han var. Når man ser det sidste billeder vi har af Zander fra før han blev indlagt sidste gang, så kan man se rigtig mange ligheder mellem ham og Liv. Da Liv og Eva var helt nyfødte lignede Zander og Eva hinanden – altså begge som nyfødte. Som Liv er blevet ældre ligner hende og Zander mere og mere hinanden som han også blev det. Hvem der ligner Zander i sind er ikke til at sige for jeg tror at noget af Zander’ gråd og utilfredshed også skyldes at han ikke havde det godt. Når man har tænkt rigtig meget på Zander får pigerne lige et ekstra kram og sover de ude i barnevognen er jeg nød til lige og skal ud og kigge til dem. – her tager jeg tit mig selv i at se på brystkassen om de trækker vejret.
Men alle 3 er skønne, fantastiske og elskede. Dog også temperamentsfulde 😉 Zander havde uden tvivl temperament og fandt sig ikke i hvad som helst. Liv startede med at være en meget temperamentsfuld lille dame og Eva meget mere stille. Der syntes Mads også det var sjovt at sige at Liv lignede mig af udseende og sind, og Eva lignede ham. Meeeeen det har han nok fortrudt nu 😉 For Eva er bestemt kommet efter det, og der er ikke rigtig noget forvarsel, det er som om hun lige tager en dyb indånding mens hun tæller ned og så starter sirenen. Vi troede vi havde oplevet hende så sur/hidsig som hun kunne blive, men det fik vi bevist den anden aftens at det havde vi ikke. Hun skreg vildt og mistede næsten stemmen i ren raseri. 😉 Så dejligt at faren mener hun ligner ham 😉 Men temperament er heldigvis ikke altid en dårlig ting. 🙂

Men hold da op er det virkelig 2 år siden vores skønne dreng kom verden. 2 år er da lang tid, men der er bare sket så mange ting og alt er ikke fordøjet endnu. Der er stadig oplevelser der skal bearbejdes. Folk spørg tit om det ikke er blevet nemmere nu Liv og Eva er kommet til verden. Nej er svaret, og det har vi hele tiden vidst. Liv og Eva bringer noget lykke og glæde ind i livet, de er også vores skønne børn, det er de alle 3. Men Zander vil altid være savnet og sorgen er der stadig. Men kærligheden er der bestemt også til vores skønne piger 🙂

Fredag d. 23-09-2011

Ja nu er det godt nok ved at være noget tid siden igen, men tiden flyver bare af sted. Der er så mange ting man gerne vil nå, men kun 24 timer i døgnet 😉
Pigerne er okay nemme stadigvæk. De sover heldigvis om natten kun afbrudt af spisning. De er hurtig spisere så det tager ikke så langt tid og de vil gerne sove bagefter uden brok. Det tidspunkt de er mest pyller og ”træls” på er fra sidst på eftermiddagen til de bliver puttet. De vil ikke rigtig tage en bette lur om eftermiddagen, jeg ville gerne de tog 1 times tid så de får hvilet lidt. Men det er bestemt til at holde ud, men nu får vi også vores nattesøvn og det betyder bare rigtig meget 🙂

Nu har vi fået resultatet af dna testen om Liv og Eva er enæggede eller tveæggede tvillinger. Og de er helt som forventet tveæggede. Det kan man sagtens se og vi har aldrig været i tvivl om det. Både af udsende men også sind. Nu blev der skrevet om træls periode, før var det Liv der var værst med skrigeri men nu har de byttet. Men de gode periode er der mere nu, der får vi rigtig sludret. De vågne perioder er også længere og længere. Nu er det farligt at prale og ved det kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Men nu har jeg pralet af nattesøvnen, så kan jeg også skrive at jeg efterhånden kan se en rytme i deres søvn. Det er kun lige der om eftermiddagen jeg kunne tænke mig de tog en bette lur. Men ellers må jeg til og se om jeg kan ændre den om formiddagen. Det kan også være det kommer når de begynder at være længere tid vågne om formiddagen. Nu står vi op omkring kl 7/7.30, er oppe ca 1½ time og så sover de ca 3 timer igen og så sover de jo så ikke nogen ordentlig lur indtil de bliver puttet om aftenen. – kun 10-20 min hist og her, og det gør de så igen bliver hurtig pyller igen. Men jeg syntes de er nogle nemme piger, i starten var det rigtig hårdt og det kan det bestemt stadig være. Men det har virkelig hjulpet at man nu efterhånden kender deres rytme og personligheder. At man kan aflæse deres signaler nogenlunde nu gør også rigtig meget, man slapper mere af så. Den dårlige samvittighed kommer stadig, og sådan vil det nok altid være – jeg skal bare lige lære at leve med det. De har det jo godt pigerne 😀

I søndags fik de så officielt deres navne. Vi var i god tid fra morgnen af, og sad egentlig bare og ventede på vi skulle køre. Vi kom af sted og vi skulle jo noget af en omvej da meget af Viborg midtby var lukket af. Da vi så næsten var ved kirken kommer vi i tanke om vi har glemt dåbskjolen. Så måtte vi vende om og køre den lange vej hjem igen. Så var vi pludselig ikke i så god tid mere, og det hele skulle gå stærkt. Men vi nåede det lige, og de var meget eksemplariske under gudstjenesten. Vi skulle skifte kjole undervejs, det gik så ikke så godt. Vi havde 2 vers af en salme til det og det regnede vi med var nok, det var det dog ikke helt. Vi kunne godt have brugt en hel salme 😉 Eva fik den lige over sig og sløjfen sad der, dog ikke så godt. Resten af dagen gik også godt selvom det ikke var deres normale rytme. De sov ikke som de plejede derfor var jeg meget spændt på natten, men det havde jeg slet ikke haft grund til for de sov igennem 🙂 Det havde de gjort tidligere i et par uger men det gik desværre over  igen, men det er okay så længe de bare vil sove igen bagefter 😉

De vokser også som de skal, de er nogle store piger. 🙂 De blev målt i tirsdags og der var Liv 5700 g og 60 cm, Eva  var 6200 og 59,5 cm. Så de følger deres egne kurver og stadig ”kun” 500 g forskel. Det føles dog som om der er mere forskel når man løfter dem.

Men ellers er det stille og roligt i det lille hjem 🙂 Vi nyder pigerne sammen med de dejlige minder vi har af vores dejlige dreng.

Mandag d. 05-09-2011

Dette er skrevet d. 22-08-2011
Hip hurra for de smarte telefoner man kan få nu om dage 😉 Der gør at jeg ind i mellem kan skrive lidt til hjemmesiden. Det der bliver skrevet er dog skrevet over flere dage, måske uger ind i mellem hihi. For det skrives løbende og kommer så over på min computer og hjemmeside når jeg engang tænder computeren. Den er langt fra tændt hver dag mere. Når der endelig er lidt ro så er det ikke lige den der trækker. Mange ting kan jo også klares fra disse smarte telefoner 🙂
Det går stadig godt med pigerne. Liv skriger stadig meget i perioder og har svært ved at overgive sig til søvnen i dagstimerne. Hun vil helst sove ved os mens vi holder hende stramt/tæt. Om aftenen svøber vi hende i dynen men det er godt nok for varmt om dagen – endnu.
Nu nærmer dagen sig for Zander’ dødsdag sig med hastige skridt. Det kan mærkes på humøret og tankerne. Jeg begynder at få en større frygt for at miste. Den havde jeg også de første måneder efter hans død. Den er der igen nu, og det gælder for både pigerne, Mads og resten af familien. Jeg er glad for barnedåben først er efter den dag for det andet ville have været for hårdt. Det bliver hårdt til dåben, for det er i samme kirke som der Zander blev fremstillet og bisat 🙁 Så det bliver rigtig hårdt da vi ikke har været der siden. Vi vil dog høre præsten om vi kan tage snakken i kirken i stedet for hjemme (den man har inden dåben). Sidst vi hørte var vi nemlig de eneste den dag og så kan snakken jo ligeså godt være herhjemme.

Nu er dagen kommet hvor det er 1 år siden Zander blev en smuk engel. I morgen bliver en hård dag, men dagene her inden er faktisk også rigtig hårde. Der er mange tanker i hovedet på en, både omkring den dag han døde men egentlig også om den dag han blev født, den dag vi fandt ud af han var syg, den dag han fik den første store operation, den dag vi kom hjem med ham og mange mange mange flere dage som bare sidder printet i hovedet på en. Både gode som dårlige dage løber gennem hovedet på en, episoder kommer frem som man egentlig havde ”glemt”/skubbet væk. Tænker på dagene herhjemme med ham, men bestemt også dagene på Skejby. Men vi var jo også på Skejby med ham i halvdelen af hans alt for korte liv.
Alle tankerne kan frembringe tårer. Det siges at ”Tiden læger alle sår”, det glæder jeg mig til sker. – men tror oprigtigt ikke på at det sker. Jeg syntes stadig savnet og sorgen er enorm og jeg tænker stadig dagligt ”hvad kunne Zander nu hvis han var her”, ”hvordan ville han være overfor hans små søstre” osv. Det er stadig rigtig svært at acceptere man ikke kan komme så tit på kirkegården mere, men nu begynder man at glæde sig til man skal derop. I morgen, på årsdagen, skal vi selvfølgelig derop. Vi skal have pigerne med for første gang, og Mads og jeg skal sammen derop for første gang efter pigerne kom til verden :).

I morgen er også dagen hvor pigerne bliver 8 uger, som tiden da alligevel flyver af sted. I nat sov de igennem for første gang. De blev endda vækket fordi mor her ikke kunne holde smerten ud længere, hun havde nemlig ikke sovet så længe af den grund 😉 Men hvor er det skønt hvis det er noget de vil til. Syntes vi er heldige at de vil sove så godt om natten begge to. Håber bare det forsætter sådan, det ville være luksus.
I morgen er første gang jeg skal mødes med den almindelige mødregruppe, jeg var lige ved at melde fra men har valgt at møde op på trods af det er en hård dag. Jeg vil ikke gå glip af den første gang, for det gjorde jeg med Zander og den mødregruppe kom jeg aldrig rigtig ind i. Jeg har dog aftalt med sundhedsplejersken at jeg i morgen fortæller hvordan situationen er for de kan lige så godt få det af vide og det vil være rart sundhedsplejersken som kender historien og os er der. – hun kan også lige hjælpe lidt med pigerne i mens.
Senere vil der også blive lavet en mødregruppe for os med tvillinger, det er dog ikke sikkert de er lige herfra området så det bliver nok ikke så ofte vi ville mødes men rart med sådan en gruppe også for dem kan man dele erfaringer med. Det er nemlig ikke helt det samme at få to små som at få en enkelt af gangen.
Jeg er også rigtig glad for at have kontakt med Ninna som selv har mistet sin fantastiske dreng, men som også har fået en bette i juli. De blandede følelser der kommer er rare at dele med andre i samme situation.

Liv og Eva er nogle fantastiske piger, nu kan man jo slet ikke forestille sig et liv uden de to skønne tøser. – på trods af at deres temperament kan sætte mig på prøve ind i mellem hihi 😉 Vi har 3 fantastiske børn, vi skal bare lære at leve med savnet til vores skønne dreng. Savnet bliver ikke mindre fordi der kommer flere børn, tvært i mod…

Søndag d. 14-08-2011

Ja så er Liv og Eva allerede en måned gammel, den første måned er bare fløjen af sted. Det kan også ses her på siden, her bliver (desværre) ikke skrevet så meget her mere for tiden flyver bare af sted og når der endelig er lidt ro er det ikke lige computeren der bliver tændt.

Men her går det stadig godt med pigerne, de trives det er der i hvert fald ikke tvivl om mere. Vores egen sundhedsplejerske har været her nu og hun var helt tilfreds med pigerne 🙂 De tager begge super flot på og trives. De vejede den dag 4150 og 4300 (Liv og Eva), så de havde på 15 dage taget 1100 og 900 g på.
Vi har nu fået den erfaring at man ikke kan være alene med dem om aftenen. Det kan vi ikke fordi de er så tryghedssøgende der begge to at de gerne vil ligge i armene eller på vores bryst og en kan ikke have dem begge. Nu har jeg prøvet at være alene med dem 2 gange og det ender i skrig og skrål, det resultere i at de bliver mere sultne, jeg stresser så der ikke er mælk nok, de bliver ikke mætte skriger endnu mere og vil ligge i arme og sådan forsætter det. Den sidste gange jeg prøvede dette blev de svøbt i hver deres dyne og ”smidt” i vognen og så gik jeg en tur med dem (da jeg viste de var mætte). Klokken var godt nok næsten 21 men det var jeg ligeglad med, jeg skulle have luft og ro i hovedet og tøserne fik slappet lidt af.

I dag har også været en dag med skrig og skrål fra dem begge. En dag hvor man ikke kan finde ud af hvorfor de er kede af det. Vi tænkte ellers i formiddags at det blev en god dag nu de havde sovet godt om natten. De havde kun spist kl. 03.45 og så igen om morgenen kl. 7. Så vi havde fået en god nats søvn. Men sådan skulle det ikke være, de spiste hver anden time og efter hver måltid overgav de sig ikke til søvnen selvom de var trætte. Det tog ca. en time at få dem til at sove og allerede 3 kvarter efter begyndte de at rykke på sig pga. sult. Til sidst var de simpelthen så overtrætte. Kl. 19  lykkes det os at få dem begge til at sove, og sove i sengen og ikke vores arme eller brystkasse. 😉 Der er stadig ro, men de skal nok lige spise engang mere inden natten, men det gør ikke noget nu har vi fået lidt ro i hovedet og ordnet lidt af det vi gerne ville have klaret. – så kan man overskue det lidt igen 🙂

Men udover vi har sådan nogle dage ind i mellem syntes vi faktisk det går godt med dem begge og er nemme. Indtil nu har vi ikke haft store problemer om natten. Vi har haft nogle nætter hvor en af dem syntes hun skulle underholdes 1-1½ time. Men ellers syntes jeg vi har været heldige med nætterne indtil nu, vi ved dog også det hurtigt kan ændre sig men vi nyder det så længe det er sådan. – og håber på vi er så heldige det ikke ændre sig og de forsat vil være nemme om natten, for er så er det nemmere at klare skrige turene.

Ja der var lidt brok denne gang, men det er ærlig snak om hvordan det kan være med tvillinger. Der er evig dårlig samvittighed overfor en af dem, specielt når man er alene med dem. Man vil så gerne være der 110% for dem begge hele tiden men det kan man bare ikke. Og man skal huske også at være der for den der ikke lige græder. Og når de begge er vågne vil man gerne give dem begge den fulde opmærksomhed hele tiden, men det kan man heller ikke. Man giver den ene noget tid med den fulde opmærksomhed og derefter den anden, for til sidst at prøve og dele den ligeligt ved at kigge lidt frem og tilbage.
Når man pusler dem vil man også gerne give opmærksomhed til den man skifter, men det kan heller ikke altid lade sig gøre når der ligger en anden og evt. skriger. Man forsøger så godt man kan. Jeg må indrømme at tanken har strejfet mig om de kan ske at tage skade af at ligge og skrige sådan ind i mellem, men jeg må sige til mig selv at det kan de ikke (og det gør de ikke, andre tvillinger er da normale og har det godt på trods af dette. Jeg er jo ikke den første i denne situation 😉 ).

Zander tænker vi også stadig meget på, savner ham stadig utrolig meget og ville ønske han var her nede og kunne se sine vidunderlige søstre. Sådan er det desværre bare ikke og vi må tænke på vi har 3 vidunderlige børn, og vores søn er i vores hjerter og så kan vi kun fortælle pigerne om den fantastiske storebror de har.

Søndag d. 31-07-2011

Så er juli måned 2011 snart slut. Det er lidt underligt at tænke på da det er en måned vi har set frem til hele året. Det har været en dejlig måned, for vi blev jo forældre endnu engang. Skønt at sige man er mor/far til 3 vidunderlige børn, men også rigtig hårdt for den ene mangler virkelig meget. Det er også rigtig hårdt at man ikke sådan lige kan komme på kirkegården mere som vi var førhen. Glæder mig til der kommer en ordentlig rytme herhjemme og jeg kan gå ordentlig, for så skal jeg prøve og se hvor lang tid det vil tage at gå på kirkegården og tilbage igen. Ikke at jeg vil gå hver dag, men bare det at kunne komme der et par gange om ugen vil gøre meget for mig.

Jeg er også ved at være helt ovenpå igen efter kejsersnittet, det krævede godt nok lige en indlæggelse sidste weekend med dræn og antibiotika. Jeg kunne mærke med det samme at det dræn havde hjulpet. Ham der lagde drænet trak 50-60 ml smuds/betændelse ud inden jeg kom ned på stuen igen, og da jeg var oppe og gå 1 time efter kunne jeg gå og stå uden smerter. – det var fantastisk. Jeg var godt nok ulykkelig da de sagde jeg skulle indlægges og jeg skulle være der et par dage da antibiotikaen skulle direkte ind vha. drop og drænet skulle ligge lidt også. Jeg ville ikke være der, jeg ville hjem og være en familie. – det kunne simpelthen ikke passe vi skulle bruge så meget tid på sygehus denne gang også, vi skulle have en nem omgang. Men nu her bagefter er tiden på sygehuset givet godt ud. Nu kan jeg holde til at stå og gå, jeg kan ligge helt faldt i sengen samt ligge på siderne.
Jeg er også rigtig glad for at jeg nu kan prale af at jeg vejer lidt mindre end inden jeg blev gravid. Skønt jeg ikke skal kæmpe med de kilo jeg tog på under graviditeten. Det var heller ikke så slemt med vægtstigningen under graviditeten når man tænker på det var tvillinger samt sommer og risiko for rigtig meget væske i kroppen.

Pigerne bliver ammet og tager godt fra. De spiser hurtigt så det er ikke sådan jeg sidder flere timer for at amme dem og det er rigtig dejligt. De spiser 5-10 min så er de mætte og vil ikke have mere. Her de dage der har været noget varmere har vi skulle supplere lidt med flaske efter amningen, men kun til Liv. Jeg tror personligt selv det er varmen der gør hun har haft brug for mere samt hun har haft et appetit spring og jeg ikke har drukket nok væske så måske haft en smule mindre mælk. Men hvor er det nemt at have maden lige ved hånden, men jeg ved også godt det ikke bliver til fuld amningen i flere måneder. – det er dog rart og dejlig nemt så længe største delen er amning, og det er det bestemt nu. Det er meget få ml der spises i døgnet (og kun af Liv). De spiser ofte, ca. 9 gange i døgnet men her i varmen har de spist endnu oftere. De bliver begge lagt til hver gang, dette tror jeg også gør at de spiser ofte. For ind i mellem bliver den ene vækket for at spise for at de spiser samme tid. Det er med at starte på det nu selvom det siges man ikke kan give dem rytme i sådan en alder.
De tager også flot på begge to 🙂 Vi ser dog frem til at det bliver vores egen sundhedsplejerske der kommer, for hun kender os og det vi har i bagagen. Hvad vi ved alt om og hvad der er vigtig information for os. Den sidste sundhedsplejerske der vejede pigerne mente ikke Liv tog nok på, så hun vil komme og veje igen tirsdag. Vi er slet ikke enige med hende, men det er pga. misforståelser mellem de to der har vejet pigerne omkring den vægt der er skrevet i deres journaler. Men hun får da lov at komme og veje tirsdag, så kan vi da få bekræftet at Liv tager fint på. – hun havde ikke taget så meget på som Eva det kan vi godt se, men Eva er større og derfor vil hun også i starten spise mere og øge vægten hurtigere (lige indtil Liv også får flere kræfter).

Mads går hjemme endnu, og det er bare rigtig dejligt for han er en rigtig stor hjælp. Han hjælper med at få dem skiftet, steriliser sutter, trøste og andre små ting i hverdagen og natten 😉
Jeg kunne skrive en masse om deres søvn osv. men det vil jeg ikke, kun at det er okay og nogle rigtig hygge prinsesser vi har. – prale/fortælle vil jeg ikke for tænkt hvis det ændre en hel masse 😉

Ja nu er de snart 3 uger, og de uger er bare gået hurtigt. I næste uge vil vi have en dag hvor vi skal absolut ingenting, kun nyde at være en lille familie inden Mads skal arbejde igen. Indtil nu har der været nogen hver dag og det har været rigtig hyggeligt. Det har nemlig ikke været sådan at folk har over rendt os, det har været lige tilpas og vi har fået fordelt besøgende rigtig godt syntes vi selv 🙂 Skønt med familie og venner der tænker på os og gerne vil besøge os.

Det var lidt herfra den lille familie. Det går godt med os alle og vi nyder rigtig pigerne. Det er med at nyde det mens de er så små, de bliver jo hurtigt store sådan nogle børn 😉

Tirsdag d. 19-07-2011

Så er den første uge som tvillingeforældre gået. Det er skønt at være hjemme med de to små tøser. Men det er ikke bare nemt det hele, det er rigtig hårdt at have to små babyer på en gang. Det bliver forhåbentlig bedre når tøserne engang bliver synkrone. Lige nu prøver vi at få dem til at spise samtidig, det er ikke helt let for de er ikke altid til at vække (den ene kan jo sove når den anden er sulten).
Jeg har også rigtig mange tanker og bekymringer omkring det med amningen og om tøserne får nok. Vi fik af vide da vi skulle hjem at pga. gulsoten skulle de tilbydes flaske efter hver amning. For det der får gulsoten helt væk er lys og mad. Så det med maden fylder meget. Men vi skal jo lige til at lærer dem at kende og aflæse hvornår det virkelig er sult eller det er andet. Der er mange tanker og det mad fylder meget. Men som Mads siger skal jeg huske det er sunde og raske børn og de nok skal melde sig. Jeg er også bange for ikke at hører dem om natten. De skriger nemlig ikke som sådan, nogle gange giver dig sig kun og så er de vågne og er ved at spise deres finger. Så jeg vågner ved mange lyde for at være sikker på jeg ikke overhører om de evt. er sultne.

Men hvor er de skønne vores tøser. Det bliver skønt når tingene kører nogenlunde og jeg har taget en ende beslutning omkring amningen.

Håber Zander er rigtig stolt af sine små søstre og smiler ned til os. Vi savner ham rigtig meget og tænker stadig utrolig meget på ham. Det vil aldrig ændre sig, han er vores søn og vi har ham kun i vores hjerter og kan ikke kramme ham som vi kan med pigerne.

Fredag d. 15-07-2011

Ja så er det vist ved at være på tide nyheden også kommer her. Vi blev d. 12. juli 2011 forældre endnu engang, denne gang til to skønne tøser. Den dag de kom til verden kunne vores elskede søn være blevet 20 måneder. At det lige falder sammen er en tilfældighed, for vi har ikke selv har nogen indflydelse på hvilken dato tøserne skulle komme til verden.

I mandags var jeg noget negativ da vi fik af vide vi var nr. 3 til planlagt kejsersnit dagen efter. Det eneste positive jeg kunne se var at vi ikke skulle være herude så tidligt. – selvom jeg alligevel havde svært ved at sove 😉 Da vi kørte hjemmefra tirsdag morgen, var indstillingen også ”ja ja lad os nu se om det bliver i dag”. Da vi kom herud fik jeg det lækre hospitalstøj på og så var det eller bare og vente, og håbe på der ikke ville komme nogle akutte. Tiden gik og sygeplejersken kom og fortalte de nu var i gang med nr. 2 så stadig ingen forsinkelser. Gik alt efter planen blev vi hentet 11.30-12. Der kom ingen akutte og vi blev hentet 11.40. Vi blev gjort klar og jeg kom på briksen at ligge, og den briks skulle tippes til venstre indtil børnene var ude. Selvom man er bedøvet i underkroppen kan man godt mærke den, det føles som når man har fået lagt på en arm og den sover rigtig tungt. At blive bedøvet var ingen ting, det gjorde ikke ondt og ham der gjorde det lagde den rigtig i første forsøg.
Den ene narkoselæge kunne godt se jeg lå og spændte i overkroppen, så han gik ned og støttede maven (som de alle var meget imponerede over 😉 ), det hjalp og gjorde jeg kunne slappe af. Det  blev også nødvendig for jeg fik noget af et blodtryksfald lidt efter jeg var kommet ned at ligge, det kan man godt få af bedøvelsen. Så det skulle jeg lige koncentrere mig om min vejrtrækning og ikke kaste op, selvom der ikke var noget at kaste op. Nå men da alle folk var klar på stuen gik de i gang. Og det gik stærkt. Fra de begynder at skære i mig til børnene er ude går der max 2 minutter. For selvom jeg er bedøvet reagere børnene så snart de begynder at skære i mig. De stresser dem og de skider i vandet, det er jo ikke så godt – derfor det går så hurtigt. Da tvilling A kom ud kom der skrig med det samme, og få sekunder efter sagde de ej de skriger begge to med det samme (det er eller ikke sikkert når de tages ved kejsersnit). Jeg lå og spekulerede på hvor lang tid der var i mellem dem og hvor let det hele føltes nu. Mads og snakkede om der ikke er mere en 10 sekunder mellem dem. Grunden til det hedder 12.17 og 12.18 er fordi systemerne ikke kan finde ud af de er født i sammen minut. 😉

Mens jeg blev samlet kom jeg helt om på flad ryg igen at ligge og det var meget underligt, for det er rigtig længe siden jeg har gjort det sidst. Mads gik med ud i børnerummet hvor deres luftveje lige blev tjekket for fri passage og om de var i live osv. Denne gang fik Mads lov at klippe navle snoren. Det gjorde han ikke ved Zander da det skulle går hurtigt fordi han var livløs. Da de var pakket ind kom Mads og en jordemoder ind med dem og jeg kunne lige se dem. Hvor var de dejlige og snaskede 😉 Da jeg var blevet lukket og flyttet i en anden seng blev vi kørt på opvågning. Der blev de lagt til bryst med det samme begge to og de spiste i 1 time begge to. Jeg kunne rimelig hurtigt bevæge ben og havde det okay. Vi var lige ved at blive flyttet til barsels gangen et par gange, men de trak i land igen fordi min livmoder ikke trak sig sammen som ønsket. Her kom så den største smerte man kan forstille sig. For at tjekke om den trak sig sammen og tjekke blødningen skulle de trykke på maven. Det gjorde &¤(/)#//=)#%”()()?#%¤&#/ ONDT!!!!!!! Fik ekstra morfin når de skulle gøre det men det hjalp ikke. Jeg kom også til at slå jordemoderens hånd væk fordi de det gjorde så ondt. Men de passer jo bare deres arbejde og de ved det gør ondt, men nødvendigt. Efter lidt tid mener en læge jeg skal have 2 slags medicin for at få den til at trække sig mere sammen. Det hjælper vist for vi kommer på Y2 lidt efter og blødningen aftager.
Mens vi er på opvågningen får vi lidt at spise og Liv og Eva bliver vejet og målt for første gang. Liv vejede 3010 g og 50 cm, Eva vejede 3280 g og 51 cm. Så de var lige efter bogen, så dygtige piger 🙂

Vi kommer på Y2 og jeg kan ingen ting. Så Mads er rigtig kommet på arbejde med at varde mig op og rende med børn frem og tilbage. Dagen går og om aftenen skal jeg prøve ud af sengen. Det går dog ikke, jeg får det rigtig skidt og må ligge igen. De skruer lidt ned for morfinen, ikke noget med smerterne men fordi de tror det er det der gør mig så dårlig. Hvad der gjorde mig dårlig ved jeg ikke, det kan være morfinen men det kan også have været smerterne. Første gang jeg kommer ud af sengen er næste morgen.

De snakker om onsdag at vi skal hjem torsdag, for tøserne trives og det de bliver suppleret op med af modermælkserstatning kan vi sagtens klare derhjemme. Onsdag har jeg stadig meget ondt og kan ikke lige se hvordan jeg skulle kunne klare mig hjemme, selvom jeg klarede mig selv her.
Torsdag morgen havde jeg det allerede noget bedre og i dag har jeg slet ikke fået noget smertestillende. Så selvom det gjorde ondt de første dage er der her knap 3 døgn efter ikke rigtig noget.

Vi kom dog ikke hjem torsdag som de snakkede om, så jeg kan komme mig helt 😉 Men nu ikke derfor vi ikke kom hjem. Grunden til det var fordi vi sagde syntes de var noget gule, og det var både Liv og Eva. Hun fandt et eller andet måleapparat og den viste gulsot. Så blev der bestilt blodprøver og de blev taget og så var det bare at afvente svar på dem så vi viste helt nøjagtig om de havde gulsot eller ej så vi skulle hjem.
Eva havde/har gulsot, Liv har ikke men tallene godt deroppe af. Eva kommer i en vugge med lys og skal ligge der to dage. Liv skal bare i den natten over, for hun er alligevel så tæt på at hun nok ville få det indenfor et par dage hvis hun ikke fik en nat i den. Samtidig med det skulle de tilbydes flaske efter hver amning for at være sikker på de fik nok og ikke skulle fra lyset så ofte.  Men nu er mælken vist løbet så godt til at de bliver mætte ved amningen, for de vil ikke have flasken bagefter. Der er heldigvis også begyndt at være lidt længere tid mellem de vil spise. Men de spiser ikke samtidig endnu, det er rigtig svært at få kørt ind mens vi er her og jeg ikke kan sidde ordentlig nogen steder. I nat følte jeg at jeg fik sovet. Selvom det ikke var mange timer var det mere end de forrige nætter. Der blev ammet ca. hver 2. time i nat.

I morgen skal de have taget blodprøver igen for at tjekke gulsoten. Er de blodprøver fine kommer vi hjem der 🙂 Det bliver rigtig underligt og rigtig hårdt, men det skal vi nok klare. Vi må sove om dagen også, og så må vi se om ikke vi kan få dem til at spise samtidig. Men det vil tage lidt tid at få kørt ind.

De har for resten også fået tjekket deres hjerter og der er ingen hjertefejl ved nogen af dem 😀 😀 😀 Der er også taget blodprøver for at se om de er enæggede tvillinger, det er standard herude hvis man ønsker det. Vi sagde ja tak, men kan sagtens se de ikke er enæggede, man kan nemlig sagtens se forskel på dem. Nu de er tvillinger får man også som standard scanning af hofterne indenfor 4-8 uger. Vi skal nok bare have det gjort inden for 2-4 uger (her i Århus bare inde i byen, så vi kører lige en bette tur engang) for den ene af dem har en kliklyd i den ene hofte, og så skal det være lidt tidligere.

Men alt i alt har vi det alle 4 godt, og Mads og jeg sender mange mange mange tanker af sted til Zander som vi savner enormt meget og er med os i det her på en eller anden måde.

Tak for alle hilsnerne, det varmer.

Mandag d. 27-06-2011

Ja så er det på fredag vi skriver juli måned. Måneden vi har set frem til 🙂 Men men men selvom vi kommer ind i juli måned er det ikke ensbetydende med jeg/vi gider daglige sms’er om hvordan det går, om der snart sker noget  og hvornår det senest sker. Det er okay at spørge ind i mellem, og får man et træls svar tilbage er det bare fordi vi lige er blevet spurgt af mange andre og ikke personligt 😉 Men juli måned har 31 dage, altså også 31 bud på hvornår tøserne kan komme til verden. :p
Nu tiden nærmer sig bliver man også mere og mere nervøs. Er så nervøs for om de nu er sunde og raske, om noget går galt den sidste tid osv. Det er lidt svært at tro på alt virkelig er som det skal være og intet skal gå galt med alt det vi har været igennem. – kan det virkelig passe vi skal have heldet med os hele vejen denne gang…. Kan vi være klarer opgaven at blive forældre igen, og så til to små på én gang. Der er mange tanker omkring hvordan det kan ske at blive og hvordan vi kan ske at klare forældre rollen osv. Men det kommer jo helt af sig selv når først de skønne tøser er kommet til verden, så skal man nok klare at blive forældre og så kommer tingene helt naturlig. 🙂

Alle tingene er vist også ved at være pakket og klar 🙂 Så skulle de ske at ville ud inden juli så er alt vist på plads. Tiden skal bare gå, og smerterne skal jeg nok klare de sidste dage af juni og juli måned. – det håber jeg i hvert fald 😉  Så nu er der vist tjek ud for alle tingene på huske listen. Kun bilen vi ikke har solgt endnu, men håber at når den bliver sat til salg at den så bliver solgt hurtigt, så vi kan komme af sted alle 4 og have vognene med 🙂

Der er også nogle stykker der har spurgt hvor længe vi skal være indlagt. Det ved vi faktisk ikke, men har kontakt med andre tvillingeforældre som lige har født i Skejby. De er kommet hjem efter tre dage cirka, uanset om de har født almindeligt eller ved kejsersnit. Så det er også de 3 dage vi regner med. Der er nemlig meget travlt på Skejby, så man kommer meget hurtigt til at stå på egne ben og sendt hjem. Og nu siden de har født i maj og juni dem vi har kontakt med, så er de også begyndt at afholde sommerferie og det gør jo nok ikke travlheden mindre på Skejby. Men er sikker på de stadig er til rådighed hvis vi har brug for hjælp til noget, og vil ikke tænke negativt om det inden vi kommer derud. – men dog rart lige at være lidt forberedt på de har travlt.
Vi håber jo også tøsernes hjerte lige skal scannes, af en af de to læger vi stoler på, inden vi skal hjem. Hvornår de skal scannes osv. ved vi intet om. Håber måske at få noget af vide til den næste lægesamtale, men vi skal nok ikke forvente at få af vide de bliver scannet når de er så og så gamle. Vi skal måske ud med dem efter vi er kommet hjem for at få dem scannes, håber dog de kan gøre det inden så vi kan slappe af og ikke skal ud og kører igen. – men vi kører gerne hvis det viser sig at være nødvendig.

Men jubiii nu er det snart juli, vi skal være forældre igen og Zander skal være storebror 😀

Torsdag d. 23-06-2011

Lige et kort indlæg om hvordan det står til med det hele.
I går blev jeg scannet i Skejby, alt er stadig som det skal være. Tøserne vejer ca. 5,4 kg samlet og følger flot deres kurver. Men det er jo kun et skøn de laver, da det er rigtig svært at scanne dem efterhånden da de er så store. Derudover ligger de også og skygger for hinanden og ja sig selv også. Så ja der kan godt være +/- nogle 100 g. ved dem begge, men det må vi se når de engang i juli kommer til verden.  Meeeeen 5,4 kg., så kan jeg da godt forstå jeg syntes det er hårdt og har ondt mange steder.

I dag har jeg også gjort en af de ting som jeg hele tiden har skubbet fordi jeg viste det ville hårdt. Jeg har fået skrevet dato i  de 2 albums jeg manglede. Pyh det var rigtig hårdt og tårerne piblede frem. Til tider kunne jeg slet ikke se billederne. Det var hårdt som jeg havde regnet med, men dejligt at få gjort og få set billederne. Alle følelserne blev også lige forstærket, sorg, skyld af enhver slags, savn, glæde og kærlighed. Jeg tror det var en god bearbejdelse selvom det kun var de 2 sidste album ud af 5 jeg kiggede igennem da datoerne skulle skrives.
Tænkte også tit på at det er helt utroligt at vi har sådan en skøn og vidunderlig søn. – en rigtig skønhed og charmetrold. Og så uvirkeligt at han slet ikke er her mere og vi virkelig aldrig mere skal holde ham i vores arme.
Nu håber jeg bare tøserne vil bruge deres storebror. – forstået på den måde at de vil bruge ham til at fortælle hvordan de har det og hvad de har på hjertet, både godt og skidt. For jeg ved han nok skal lytte til dem, selvom han ikke kan svarer dem vil han på en eller anden måde nok være der for dem.

Lørdag d. 11-06-2011

Ja det er ved at være noget tid siden der er skrevet herinde sidst. Men der har ikke rigtig været noget at skrive om. Vi er stadig præget af alle de forskellige følelser, så som: sorg, savn, kærlighed, glæde og spænding. De følelser vil også være der når tøserne kommer til verden, men elske dem og give dem kærlighed er en ting de vil mangle fra vores side. Vi glæder os til de kommer ud til os engang i juli. Glæder os til at prøve at være forældre igen, selvom de også vil vække følelser omkring alt det med Zander. Men det gør ikke noget, for Zander jo stadig en del af vores liv og vil være det på den måde i stedet. Der er mange ting vi glæder os til sammen med tøserne. Og traditioner vi selv skal til have, og deri skal Zander inddrages det han kan.

I mandags var vi til scanning endnu engang og til en lægesamtale om fødselsmåde. Alt så fint ud og de vokser stadig som de skal begge tøser. Der er knap 400 grams forskel, men det er ikke noget der bekymre læger osv. Det gør det ikke for de følger deres egne kurver, så procentvis er forskellen altså den samme som tidligere. Vægtscanningerne er også kun et skøn, de kan ikke være 100 % sikre på de vægte de kommer frem til men det giver en ide om hvor de ligger henne af. Men samlet set vejer de cirka 4,5 kg. Pyh ha kan da godt forstå jeg syntes det er tungt så. Zander vejede ved fødslen 3560 g. Ud over de 4,5 kg skal der så lægges vægten af to moderkager, to gange foster vand og hvad der ellers er oven i. Hvor meget det samlet set vejer ved vi ikke, men det er tæt på det jeg har taget på indtil videre i denne graviditet.
Samtalen med fødselslægen gik også som håbet, jeg fik ok til planlagt kejsersnit. Lægen informerede om det hun skulle (risici osv.), men det ændrede ikke på min holdning. Den ene ligger også lidt sådan at de har svært ved at vurdere om det er tværleje eller UK (UK = under krop = sæde). De siger UK men ligger så meget ned at det er tæt på tværleje. Den anden ligger med hovedet ned af. Nu venter vi på at modtage brevet med tiden for kejsersnittet. Men tiden/datoen holder vi helt for os selv. – ingen får noget af vide, det er en oplevelse vi vil have for os selv. Vi skal selvfølgelig nok give besked når vi er okay og jeg er kommet fra opvågningen. Når overskuddet er der vil siden her også blive brugt til at fortælle om tøserne og deres liv.
Nogle vil måske spørge efter en dato eller fiske efter den på en eller anden måde. Til det har vi kun at sige at juli har 31 dage, så det kan være lige fra d. 1. juli til d. 31. juli. 😉 Jeg kan jo også ske at gå i fødsel før datoen for kejsersnittet, men så tager vi den derfra og vi skal igen nok fortælle når de er kommet til verden.

Vi har også modtaget tøsernes fine vogn nu. Den er bare så fin, og lige som vi/jeg havde ønsket 🙂 Glæder os til at få den brug og den skal luftes. Så kan jeg komme til at få noget motion igen, og få trænet ryg og bækken op igen. Det kommer nok til at tage lidt tid og i starten kræve nogle små gåture.
Vi viste vores bil er lille selvom det er en stationcar. Vi ved også at bare autostolene kommer til at fylde en del og vi skal sidde næsten i forruden 😉 Men men men vores fine vogn skal slet ikke være i bagagerummet. Så nu håber vi den kan blive solgt inden tøsernes ankomst, men kan vi se når vi nærmer os juli at den ikke bliver solgt så må vi se på hvad vi gør. – eller Mads må i hvert fald 😉

Men vi nærmer os da juli nu, og tiden skal nok gå hurtig – for nogen 😉 Jeg syntes ind i mellem tiden er lang, men det skyldes jo at jeg ikke kan så meget. Men efterhånden også det at jeg glæder mig til de kommer til verden. Nogle dage er jeg så utålmodig og vil bare gerne have dem til verden, men de har det jo bedst inde i maven så længe som muligt. Og jeg skal jo nyde alene tiden så længe den er der. 🙂