Forfatter: Tanja

Søndag d. 29-05-2011

Nu har jeg tænkt meget over hvordan det bliver når de små kommer. Både hvordan vi selv vil have det med det hele. Både med at få tvillinger og hvordan det er at være forældre fra starten af. Vi gik glip af så mange ting med Zander den første tid, vi blev forældre på en måde man aldrig havde forstillet sig. Så vi skal til at være forældre ”for første gang”. Der vil komme nogle ting/episoder andre folk slet ikke vil kunne forstå, men det vil være det rigtige for os. Én ting ved vi og det er at ingen skal sige eller bare tænke at ”det er fordi Zander ikke er her mere” eller andet med Zander. For ja nogle ting vil være pga. alt det med Zander, men det er et valg vi har taget og den måde vi vil opdage og have vores familie. Vi vil aldrig være en almindelig familie, vi har en dejlig engel dreng og vi har tvillinger. Så vi har en hverdag der skal fungere med sorg og savn omkring Zander og 2 små børn der gerne skal have en så ens døgn rytme som mulig.
Men vi regner slet ikke det bliver noget problem 😉 Vi er sikker på at folk acceptere hvad vi siger og gør. Siger vi nej mener vi nej, siger vi nej tak til besøg er det jo selvfølgelig ikke personligt men fordi vi har andre planer eller brug for ro.
Men som skrevet regner vi slet ikke med det bliver et problem eller sure miner. Vi regner med respekt. Efter hvad vi har været igennem har vi brug for at vi får den respekt og forståelse. Samt følelsen af det er os der er forældre til tøserne.

Vi er ved at glæde os rigtig meget til pigerne kommer til verden og er så småt begyndt at være utålmodige selvom vi godt ved det har det bedst i maven noget tid endnu 😉 Jeg prøver at sige til mig selv det er med at nyde roen så længe som muligt, og nyde at man kan gøre ting man har lyst til når man har lyst 🙂  – med mindre min gener sætter en stopper for det hi hi.
Jeg har købt en bog om tvillinger, den er læst en gang, men syntes lige den skal kigges igennem igen. (den er også rar at have når de bliver ældre 🙂 ). Er der nogen der tænker på et eller andet, altså har et spørgsmål omkring en eller anden ting – så kan i bare spørge eller selv kigge i bogen når I er her, det kan jo være I kan få svar på jeres spørgsmål/tanke.
En ting i bogen jeg syntes var god er et forslag på en ønskeseddel til barselønsker eller dåbsønsker. Eksemplet ser således ud:
– X-tal indkøb
– 1 biograftur inkl. Børnepasning
– 2 timers støvsugning
– ”Nød” kort – X-antal klip med akut tilkaldehjælp!
– Frikadeller i fryseposer
– Sunde færdigretter til fryseren
– Engangsservice til et par måneder
Jeg syntes det er så god en liste, og ikke lige noget man selv tænker over. 😉

Her i weekenden har vi fået plantet nye blomster oppe ved Zander. Det var ved at være på tide, men ikke fordi de andre var gået ud, men simpelthen fordi de var blevet alt for høje. Da vi plantede dem kunne man sagtens se alt teksten på stenen, men nu var de ved at være så høje de gik op til hans smukke navn. Så Mads fik lige plantet nogle andre i går og det gjorde han rigtig flot 😀
Ja Zander tænker vi stadig rigtig meget på, men det vil vi jo altid gøre. Han vil altid være i vores tanker og hjerter. Han er jo vores elskede søn uanset  hvad.

Torsdag d. 12-05-2011

Så kom dagen hvor Zander bliver 1½, eller kunne blive 1½ år – alt efter hvem man spørg 😉 Og det er 8 måneder og 6 dage siden han blev den smukkeste engel. Men på trods af det er savnet stadig enorm. Tænker stadig meget på ham og har rigtig mange tanker om hvordan det ville have været nu hvis han havde klaret det. Der udover er der også tankerne om hvordan det var gået hvis nu nogle ting var gjort anderledes, hvis nogle ting har haft et andet udfald under indlæggelserne osv.
Det er stadig svært at forstå at han virkelig er væk, at man virkelig aldrig igen skal holde ham i sine arme. Man ved det jo godt inderst inde, men derfor skal man stadig sige til sig selv ind i mellem at han virkelig er væk. Ja I kan bare se, jeg skriver ikke ordet død omkring det. Det har jeg rigtig svært ved, bryder mig ikke om det ord. Jeg vil hellere sige ”han lever ikke mere”, ”han er en smuk engel” osv. En dag skal jeg nok komme til at sige død, men det er stadig et ord der er alt for hårdt at bruge. Død er et hårdt ord syntes jeg, det er lidt svært at forklare. Når vi er kommet noget længere i processen kan det være ordet død vil kunne komme ud af vores mund.

Savner ham stadig, han mangler virkelig hver dag. Han skulle have vist og givet noget af hans livsglæde til tøserne når de kommer til verden. Vi glæder os til de bliver født og elske dem uendelig meget. Men ingen tvivl om at det også bliver hårdt, der vil komme endnu flere tanker om hvordan Zander ville have været nu og hvordan han ville have været hvis han ikke have været så syg. Der er mange der ikke kan forstå man kan have så mange forskellige og modsigende følelser på en gang, men det kan man. – tror man skal have været det igennem som vi har for at forstå det.  

Zander vil altid være savnet og elsket.

Torsdag d. 05-05-2011

Så blev tøserne scannet endnu engang i tirsdags. Inden scanningen skulle jeg lige have tjekket for graviditetssukkersyge. Pyh ha det smagte ikke specielt godt det sukkervand med citron, som jeg skulle drikke i løbet af 5 min. Det smagte meget værre end jeg kan huske fra 09. Var lige før jeg ikke kunne få det ned, og lige før det kom op igen. Det var ikke særlig rart at få ned når det smagte så grimt, man var sulten fordi man havde fastet og man viste man skulle holde det i si i 2 timer. Har ikke fået det endelige resultat at det endnu, men regner med det er fint 🙂 Og ikke noget jeg skal bekymre mig om.

Da dette endelig var overstået skulle jeg til scanning med tøserne. Det var 4 uger siden jeg havde været derude sidst, så glædede mig til at blive scannet derude igen og se tøserne 🙂
Det gik super godt. Det tog lidt lang tid fordi der også var en ny med. Men skidt de skal jo også lærer det og den rutinerede tjekkede lige efter at hun var enig 😉 De vokser rigtig godt begge to. Der er 170 grams forskel på dem, men det gør ingenting. Skal derfor først scannes om 4 uger igen. Det bliver lange 4 uger. For er stadig meget nervøs til tider.
De har jo kurver de kigger på mht. vægten på babyerne. Disse kurver er for enkelt børn og ikke tvillingebørn. Men sådan er det og de skal jo også vokse godt tvillingerne. Men de vokser som de skal og tøsen som pt. er den største ligger over gennemsnittet. Ifølge hjemmesider og diverse bøger hvor man kan se hvad CIRKA vægten er på en baby i en bestemt uge kan man se de begge ligger over det der bliver skrevet rundt omkring. Men det er dejligt at vide at de trives 🙂
Nå men de tjekkede jo også lige hvordan de små ligger. De ligger så modsat end jeg troede. For jeg var sikker på tøsen (til venstre) lå med hovedet ned så det var hende jeg kunne mærke sparke øverst i venstre side. Og lillepigen lå med hovedet op for det passede med det jeg kunne mærke helt nede ind i mellem. Og jeg troede det var lillepigen jeg næsten aldrig mærkede. Men men men, det er så ikke sådan. De ligger omvendt og det er lillepigen jeg mærker mest. Men selvom den ene ligger med hovedet nedad så må jeg ikke selv føde som det ser ud lige nu. For tøsen der har hovedet op af har numsen ved udgangen. Så lillepigen skal have skubbet til tøsen hvis hun skal ligge først med hovedet. Men jeg vil jo også helst have kejsersnit så de kan bare blive liggende. Men de ligger så lidt forskudt og det er derfor jeg kan mærke lillepigen (der ligger i højre side) sparke i venstre side.

Men de er nogle store tøser og forsætter de sådan bliver det ikke kun 2 uger før termin de kommer, men tidligere. Pga. pladsmangel og min krop. Nu må vi se om jeg kan klare ikke at se dem i 4 uger. Næste scanning er d. 6. juni. Der er godt nok længe til syntes jeg. Og selvom alt så fint ud er tanken ”der kan stadig gå noget galt” i mit hoved. Men jeg håber virkelig det gode forsætter og vi ikke oplever noget negativt.

Ude i Zander’ have begynder græsset virkelig at komme op nu. Varmen, gødning og vand det gør godt for den 😉 Zander sidder sikkert og kigger ned på den fine have og glæder sig til at se når alt græsset er oppe og haven er helt færdig 🙂

Lørdag d. 23-04-2011

Sikke en dejlig påske. Hvor vi har været hjemme begge to og fået lavet nogle ting herhjemme, med hjælp fra familie. For det er begrænset hvad jeg kan efterhånden. Det går som regel fint nok den første korte tid når jeg går i gang med noget, med det resultat at jeg så ikke kan noget resten af dagen. Ryggen og bækkenet kan ikke klare så meget, men en bette gå tur skal der til for at jeg ikke kommer til at gå helt i stå. 😉
Men dejlig påske med dejligt vejr. Græsset kommer rigtig frem med sådan et vejr, men der stadig et stykke tid til vi kan bruge den. Men det bliver rigtig godt og dejligt at se den bliver mere og mere grøn. Vi fik også 2 blommetræer og et hjertetræ da vi lavede haven om. Dem var vi meget spændte på om havde klaret vinteren for de havde ikke været i jorden så længe inden sneen kom. Men de har klaret det alle 3. Der er fine blade på hjertetrænet og de fineste knopper på blommetræerne 🙂 Det eneste der kunne gøre det hele helt perfekt var at Zander var her til at lege med os ude i haven og høre hans latter og se hans dejlige smil.

Med pigerne i maven går det også godt. Jeg var lige omkring fødegangen i Viborg i tirsdag efter jeg havde ringet til min jordemoder omkring nogle bekymringer. Men de havde det begge fint. De flytter sig åbenbart utrolig meget rundt inde i maven. Nu ligger de igen med hovedet op af (i tirsdags). De havde det fint begge to og vægten var også fint. Jeg fik af vide der er cirka 100 grams forskel nu, men det tager jeg ikke så tungt. Det er ingenting, og nu ser vi hvad de siger i Skejby d. 3. maj.
Men det er rigtig svært at være sikker på om man mærker dem begge to hver dag. Hvor meget jeg mærker dem kan også svinge meget. Men bare jeg mærker dem hver dag er det okay siger de. Men som skrevet så er det utrolig svært at vide hvem det er jeg mærker. Jeg kan jo ikke bare ”trække en streg” ned midt på maven og sige til venstre for den er tøsen og til højre er lillepigen. For tøsen kan ske at ligge lidt over lillepigen og derved mærkes i begge sider (ja og omvendt). De kan jo også skubbe til hinanden, for skille væggen mellem kan jo give sig ligesom min hud gør når de sparker og jeg tror de snart kommer den vej ud.
Så tankerne går rigtig meget omkring, mærker jeg liv, hvornår her jeg sidst mærket noget til dem, hvem af dem er det, er der noget helt ude i siderne (for så kan jeg som regel regne ud om det henholdsvis er den til højre eller venstre).
Der skal ikke meget til at bekymre mig 🙁 Bare det at aktiviteten er blevet mindre kan bekymre mig, selvom det sikkert bare er fordi pladsen bliver mindre og mindre. Så sparkene/bevægelserne er mere bløde nu. – men det kan også skyldes den måde de ligger på. Så der er mange tanker og rigtig mange bekymringer. Men bekymringerne bunder i den store frygt for at miste. Tanken omkring det at kan det virkelig forsætte med at gå så godt, kan vi virkelig være så heldige at alt går som det skal osv., de tanker er der stadig. Men prøver at være positiv og man har sine delmål. Jeg har en om et par uger hvor jeg er x-antal uger henne, og så har jeg igen omkring d. 1. juni som mål. Og de mål er omkring min frygt for at føde for tidligt. Så nu skal jeg bare have maj måned til at gå hurtig. (meeen det kan være lidt svært når man ikke kan og må ret meget. – så læse bøger får jeg gjort 😉 )
Så det går jo godt med tøserne i maven, bare mine bekymringer og frygt der fylder hovedet.

Onsdag d. 13-04-2011

I denne tid bruger jeg meget tid på at få dagbogen fra første indlæggelse indskrevet i word så vi kan få det her på siden engang. Hvornår det kommer herop vides ikke endnu. Vi vil gerne have lavet lidt om på siden og venter nok til den tid med at lægge det indskrevne ind. Det er små detaljer der gør det ikke kommer op nu. Men det bliver nok en større ”renovering” af siden når vi kommer til det. For vi skal have det lavet sådan at der også er plads til tøserne. Siden vil også blive brugt til pigerne og deres liv. Siden vil omhandle vores familie, som Zander stadig er en del af. – og altid vil være en del af.

Når jeg sidder og skriver den første dagbog ind, kommer der en masse minder frem. Man kommer også i tanke om nogle ting man måske havde skubbet lidt væk. Nogle ting har man også været i tvivl om hvornår egentlig var, men det finder jeg jo så ud af nu.
Nogle gange når jeg sidder og skriver det ind er det som om Zander stadig er her. Som om at jeg ikke rigtig har indset at han virkelig er væk. Men jeg ved han ikke er her mere, tror det er minderne og savnet der gør at de følelser kommer op i en når man læser det hele igen.
Hvis jeg når at få det hele skrevet ind inden jeg føder, vil jeg se om jeg ikke kan nå at få ALT læst igennem igen. Kan jeg se når tiden nærmer sig at jeg ikke når at få det skrevet ind, må jeg overveje om jeg ikke skal sætte mig og få læse anden indlæggelse igennem inden tøserne kommer til verden. Tror måske det vil være en god bearbejdelse for mig.
Jeg har heller ikke rigtig set de billeder vi har fremkaldt af Zander (5 album). Det er også en ting jeg skal have set igennem inden sommer.  Tror det er udsat og udsat fordi jeg ved hvor hårdt det bliver at se igennem. Men tror det vil være en god bearbejdelse. Der er også de 2 sidste album hvor jeg mangler at skrive dato ind ved billederne, det vil jeg også gerne have gjort inden sommer. Men det er bare rent praktisk så det er gjort 😉 Pyh ha der er mange ting jeg gerne vil have gjort omkring det med Zander. Tiden er der nok, jeg kan ikke finde tiden. – det siger jeg i hvert fald til mig selv, men det er vist bare et spørgsmål om at tage mig sammen og komme i gang. Men det er frygten/følelserne der holder mig tilbage, for ved jo godt inderst inde det vil være hårdt. Ja nu sidder jeg også og tænker jeg bare kan komme i gang med at læse anden indlæggelse. Hvorfor skal jeg vente til første er skrevet helt ind… Det læser jeg jo når jeg skriver det ind. Og det er anden indlæggelse der er hårdest da vi der taber kampen.
Det er svært at beskrive, men håber det er forståeligt.

Men ellers går det godt med tøserne i maven. Der er ikke sket det vilde siden den sidste scanning og der er jo lidt tid til næste. Men de arbejder godt inde i maven efterhånden. Maven er ind i mellem helt skæv og man kan sommetider se når de sparker/møffer rundt derinde. Jeg tror stadig den ene har hovedet op og den anden ned. For der er noget både foroven og forneden. Min blære er der meget sjov med ind i mellem kan jeg mærke. Vi er vist efterhånden også ved at være enige om navne til dem. Men vi holder det for os selv indtil de er født, vi skal jo også lige se om navnene passer til dem. – nogle overraskelser skal der jo også være.
Nu nærmer påsken sig, og så må vi håbe vejret bliver godt så græsset kan få noget varme og gro 😉

Onsdag d. 06-04-2011

I fredags var jeg i Skejby for at blive scannet og i weekenden har vi været på sorgweekend med hjerteforeningens børneklub.

Scanningen i fredags gik rigtig godt, de skulle tjekke vægten på de små tøser og min livmoderhals. Begge dele er cirka mål. Livmoderhalsens længde kan også svinge alt efter hvem der lige måler og hvor meget jeg har lavet.
Tøserne havde det fint og vokser heldigvis stadig som de skal. De følges også stadig fint ad, der var kun 6 grams forskel. – så det er rigtig dejligt.
Livmoderhalsen var også fin lang, den var uændret i forhold til sidste måling så det var rigtig dejligt. Så nu er planen at den ikke skal måles mere medmindre de har en mistanke om den kan være blevet for kort af en eller anden grund. Så dejligt det er så fint, nu håber jeg bare at jeg går længe endnu inden jeg føder. Så de kan blive store og stærke de to tøser. Det er kun mig der bliver mere og mere besværet, men skidt, bare de har det godt inde i maven og bliver store til de kommer ud i denne verden.

Sorg weekenden med hjerteforeningens børneklub gik rigtig godt. Lige nu er det stadig svært at huske det hele, men håber der kommer lidt hen af vejen som man får tænkt over weekenden. Tingene skal som regel lige lidt på afstand inden man kan huske de forskellige ting.
Vi snakkede om da vi kørte derned tidligt lørdag morgen at det nok blev en lang dag, for vi var kun 2 par hvor sådan en weekend normalt er med 4 hold forældre. Men da dagen var gået var tiden alligevel fløjet af sted. Vi snakkede om at det var utroligt der var tid til 4 par, for vi havde brugt tiden fuldt ud. Det der nok var en fordel ved vi kun var 2 par var at vi kunne fortælle hele historien (det vi nu kan huske når man sidder der), vi kunne komme med indskydelser når vi kom i tanke om nogle ting og lige havde nogle spørgsmål. Vi ”kendte” det andet hold forældre, men det gjorde ikke noget. Vi kendte jo ikke deres historie som sådan. Men det kom vi til og det var rart at høre om hvordan de har det nu og se vi ikke er de eneste der har det hårdt. – selvom vi godt ved vi ikke er de eneste, snakker jo også med andre der har mistet deres barn.
Søndag gik formiddagen mest med at snakke om de positive minder, hvor lørdag mest havde været om sygdomsforløbet. Det var rigtig rart at få vendt de positive minder. Søndagen gik også med at vi snakkede om sorg og hvad det er og hvilke faser der er. Selvom der ikke er en bestemt måde at sørge på, så er der faser. Men selvom man er komme til f.eks. 3. fase kan man godt ske at komme tilbage til 1. Vi blev også gjort opmærksomme på at ingen kan fortælle os om vi gør det rigtige, om vi sørger rigtig. – for der er kun én rigtig måde og det er den der virker for os.
Vi fik også snakket om det at dyrke sorgen, og det gør vi ikke. Det kan man ikke, for man er i sorgen og det er ikke noget nogen ønsker sig. Man er ikke i en sorg hvis man kan undgå det, så man dyrker det ikke – for man vi jo gerne ud. Selvom man går i sorg i mange år (for det gør man) så er det ikke ens betydende med at man har en depression. Der er meget forskel på de to ting.
Vi snakkede også om de tanker man kan få som forældre til en engel. F.eks. at man nogle gange kan tænke ”Ej nu må jeg hellere holde mund, nu vil de ikke høre mere om Zander, sorg osv.”.  Eller tænker ”Ej må hellere holde mund, de tror ikke jeg er rigtig klog”, ”gad vide om de tænker det ikke er gået op for os han er død nu vi snakker så meget om ham og snakker om ham som om han er her”. Vi skal droppe de tanker. For kan folk ikke holde ud at høre om Zander og vores sorg så er de ikke rigtige venner eller nogen der virkelig er der for os. Dem der virkelig er der for os vil forstå hvad vi gennemgår og give os plads og rum.

Vi fik også nogle papirer af ham psykologen der var med, omkring sorg. Der var specielt nogle ting vi blev glade for, for det var noget af det man ikke kan sætte ord på.

Der er blandt andet nævnt ”Indkapslet sorg” – ”klare det fint”, men føler ingen glæde, er angst og oplever ensomhed. Det var en af de ting vi bed mærke i, for sådan har man det til tider.

Der er også et ark som beskriver nogle af de almindeligste sorgreaktioner, den har taget udgangspunkt i børn men kan også sagtens overføres til voksne.

• Angst
• Stærke minder
• Søvnforstyrrelser
• Tristhed, længsel og savn
• Vrede
• Skyld og selvbebrejdelse

Disse er også mulige reaktioner

• Social tilbagetrækning
• Personlighedsforandringer
• Fremtidspessimisme
• Spekulationer over årsag og mening

De ovennævnte er er et udpluk af de ting der var på arket, har taget dem med som vi selv har følt og stadig føler. Nu er der bare kommet ord på og det har vi manglet ind i mellem.
Der er også et ark med stikord over eftervirkninger, og der er nu pludselig sat ord på nogle af tingene. Man har nok vist det et eller andet sted men ikke villet/turde sætte ord på fordi man ikke ville lyde sær eller hysterisk. Men nu kan vi se at det er normalt i den situation vi står i.

• Øget sårbarhed
• Tanker, der trænger sig på. F.eks. hvis man er ved at pudse vinduer og pludselig står man og tænker på sin dejlige søn.
• Selvbebrejdelse
• Irritabel – vred
• Tristhed
• Søvnvanskeligheder
• Koncentrationsbesvær
• Værdiændring

Jeg har taget alle med, for har faktisk alle punkterne af eftervirkning i en eller anden grad. Nogle er der ind i mellem og andre der mere eller mindre hele tiden. En af punkterne der er der hele tiden og altid vil være der er Værdiændring. Man begynder at sætte pris på nogle andre ting end man gjorde tidligere, og man prioriterer anderledes.
Der er også beskrevet egenomsorg, men det vil jeg ikke komme mere ind på her. Men det er helt sikkert noget vi kan bruge. Vi kan lige tage arket frem og se hvad vi kan gøre for at hjælpe os selv her i sorgen og når vi får det svært.

Det var lidt om de ting vi oplevede i sorg weekenden. Det er rart at få sat ord på så man kan fortælle omverdenen hvordan man har det. For det er rigtig svært. Til tider følelse det nemlig som om omverden forventer vi også er kommet videre. Nu er det jo længe siden i nogens øjne. Men for os er det stadig som om det var i går, og for hver dag der går vokser savnet. Savnet kan/er lige så hårdt som sorgen er. Ingen af delene vil forsvinde og savnet vil ikke blive mindre. Men vi lærer nok en dag at leve med den.
Der er stadig en tanke i mit hoved som jeg håber at få svar på en dag, og det er om man nogensinde kommer til at føle glæde og oprigtig lykke igen ??? Glæden kan man mærke ind i mellem nu der er to små tøser på vej. Jeg håber at lykken også vil komme når de bliver født. Men derfor er Zander stadig en del af os og vil være en del af vores liv på den måde vi bestemmer os for. Sorgen kan ske at blive mindre når tøserne er her, men det vil sikkert gøre savnet til Zander endnu større. Zander elsker vi af hele vores hjerte, og i det hjerte skal der nu også være plads til to piger. Det er vi sikker på der også nok skal blive. Pigerne vil få en masse kærlighed fra os, samtidig med de også vil få fra deres storebror i himlen. En storebror der aldrig skal lægges skjul på de har, en storebror de kan betro sig. – han vil ikke svare dem, men han vil lytte og trøste på den måde han kan. Pigerne skal også kende hele forløbet med Zander når tiden er inde. De er alle 3 vores børn og kærlighed skal de alle 3 få. Kærligheden til pigerne er allerede på vej, kærligheden til dem vokser for hver dag der går. Det er svært at beskrive, men sikkert også svært at forstå. For der er mange følelser på én gang, og svært at forstå man kan rumme så mange forskellige følelser på en gang. Men det kan man, det prøver vi nu. Vi har følelserne

• Sorg
• Savn
• Tristhed (samt flere af de tidligere nævnte)
• Kærlighed
• Glæde

Nu jeg skriver dem kan jeg godt se det virker meget underligt. Men jeg kan også godt se hvorfor jeg nogen gange er ved at gå ud af mit gode skind i frustration over jeg ikke kan finde ud af præcis hvad jeg føler, når det er blanding det hele.

Hvis i læste alt det ovennævnte vil jeg sige flot klaret 😉 Det er noget af en smører at læse, men I kan nu læse lidt om hvad der sker i sådan en sorgproces. Hvor lang tid der går inden vi er, næsten, som før vi mistede Zander vides ikke. – kun tiden kan vise det. Vi bliver aldrig 100% som før.

Onsdag d. 23-03-2011

Zander skal ikke kun snart være storebror, han skal også være fætter 🙂 Det bliver dejligt at Patricia og Mikkel skal have så tæt på os. Så kan de små rigtig få glæde af hinanden. De skal have en bette pige/dreng til oktober.

Vi skal med på den sorg weekend der er i starten af april. Det viser sig at vi ”kender” de 3 andre hold forældre, vi var indlagt med Zander på intensiv da de mistede deres børn – også på intensiv. Det bliver rart at se dem igen, men egentlig også lidt skræmmende at vi har mødt dem. Vi håber det bliver en god tur og vi får nogle råd til hele situationen.

Nu nærmer dagen sig også hvor det er 1 år siden Zander blev fremstillet i kirken og vi fejrede han dåb. På mandag er det 1 år siden, vi holdt det min 25 års fødselsdag det syntes vi passede så godt. Det gjorde det også og det er en dag vi altid vil huske, en glædens dag. 🙂

Det går også stadig godt med tøsen og lillepigen. – det er hvad jeg selv kalder dem 😉 De er begyndt at sparke begge to så jeg kan mærke det. Men det er svært at mærke forskel på hvem det lige er der sparker, for de ligger jo begge med fødderne nedad. – så er det lidt svært nogle gange lige at mærke hvem af dem det er.

Fredag d. 18-03-2010

Så begynder vi at tro på foråret er på vej, så nu bliver vinterdækket oppe ved Zander vist ryddet i morgen. Så man kan begynde at se det fine sted ordentlig. 🙂 Vi skal også have granitvasen i jorden nu, hullet har vi egentlig gravet. Men vi fik først vasen da frosten og sneen var kommet. Så vist først nu vi kan få den ned. Det bliver dejligt at få det helt færdig oppe ved Zander, men så om noget kan det være vi laver noget om deroppe 😉
Ja gentage mig selv det er jeg efterhånden god til, men det er endnu engang sådan situationen er. Savner Zander utrolig meget og tankerne køre stadig meget rundt i hovedet. Samvittigheden arbejdes der stadig med. Tankerne kredser stadig mest om de knapt så gode ting omkring det hele. Regner med vi skal med på den sorg weekend i april og evt. der får nogle fif til at finde de gode minder frem. De er også stadig hårde at tænke på, men tror de på længere sigt vil være nemmere at leve med end de knap så gode minder. Den dårlige samvittighed er størst når man tænker på de knapt så gode ting, men den kan bestemt også komme frem når man tænker på de gode. – men så kan det være man kan sige til sig selv at de gode ting kan bevise vi gjorde det rigtige.

I går var jeg til en ekstra scanning i Skejby, de havde det godt begge to 🙂 De vender dog forkert begge to nu, så som det ser ud nu kommer det helt af sig selv at det skal være kejsersnit. De kan dog godt nok at vende sig endnu, men der er flere ting der spiller ind når det gælder en tvillingefødsel normal eller kejsersnit. Der tages ingen chancer, ligger kun den ene med hoved ned af vil de været helt sikre på det så også er den der er længst nede mod udgange. For den første der skal ud ved almindelig fødsel skal ud med hovedet først, man kan godt føde nummer to med numsen først. – der er jo banet vej af nummer et 😉 Men men men jeg skal ikke føde normalt, så de kan ligge som de vil. – det spiller ingen rolle på det område 😉
De vokser begge fint, der er kun en forskel på 20 g. mellem dem. Lige nu er de også en smule større end gennemsnittet på nuværende tidspunkt. Det ændre sig dog senere hen, når pladsen bliver endnu mere trang. Når man snakker om de følger gennemsnittet, er det gennemsnittet for et barn der har pladsen for sig selv. Der findes ingen kurver og gennemsnit for tvillinger.
Næste scanning er om et par uger, der skal de tjekke livmoderhalsen igen og håber rigtig meget den stadig er fin lang……..

Mange har spurgt om jeg stadig arbejder, det gør jeg ikke. Lægen på Skejby anbefalede jeg skulle stoppe med at arbejde, og den anbefaling har jeg fulgt. Så jeg er fuldtidssygemeldt igen, nu pga. graviditeten. – indtil fødslen, som forhåbentlig først er til juli 🙂

Søndag d. 06-03-2011

I dag er det ½ år siden Zander blev en smuk engel. En dag der fylder meget i ens tanker. Man tænker tit dagen igennem, hvad der skete. Om det kom som et chok og gik meget hurtigere end vi havde regnet med. Eller vi et eller andet sted godt viste det, med de ting der var inden osv.
Et eller andet sted var vi klar over hvor det gik hen af, når vi tænker på hvordan weekenden var og hvordan det havde udviklet sig i hans medicin.
Men beskeden vi fik om formiddagen, den besked vi havde frygtet, kom nok alligevel som et chok. Og at det gik så hurtigt fra vi fik beskeden til han døde var nok ikke forberedt på. For jeg havde nok en forestilling om at der ville gå et par dage inden det var slut. Havde jeg vist han ville dø samme dag som vi fik beskeden om der ikke var mere at gøre så havde jeg gjort mange ting anderledes den dag. Jeg ville have siddet med ham, været der oppe hele tiden. Når jeg tænker på den dag her efterfølgende var vi utrolig meget væk derfra. Vi skulle have været noget mere ved ham inden han døde. Skulle have siddet med begge to osv. Men ingenting nåede vi før han blev rigtig dårlig og døde i mine arme.

Vi kan desværre ikke lave noget om, det er for sent. Jeg skal nu finde en måde at acceptere det der sket, og få mig selv til at tro på hvad vi gjorde var det rigtige. Der er dog lang vej endnu til den accept og tro.

Tanken om alt det jeg ville gøre anderledes får stadig tårerne til at trille ned af kinderne. Får kuldegysninger og endnu flere tåre når jeg tænker på at jeg aldrig skal mærke ham igen, holde ham i mine arme, se hans smil og mærke hans livsglæde. Savner min elskede dreng. Livet bliver aldrig det samme igen, der vil altid være en person i vores liv som mangler. Også selvom vi får to tøser til sommer… Zander vil stadig mangle i vores liv.

En ting jeg tænker en del på er også hvordan vi begge reagere når de to små kommer. Jeg tror savnet til Zander vil blive endnu større, og det virkelig kommer til at gå op for os vi aldrig, virkelig aldrig kommer til at se, høre og røre vores søn igen. Vi kommer også til at se hvor anderledes en hverdag det er at have sunde og raske børn, i forhold til et alvorligt sygt barn. Der vil der sikkert også komme et dybt hul (vi nok skal komme op af igen), et hul hvor tankerne ville være hvordan Zander var hvis han ikke var så syg. Der vil komme nogle nye tanker og vinkler på Zander liv, både hvordan var og kunne have været. Jeg tror det er en del af processen når man får et barn mere (i vores tilfælde to). Og det er uanset hvornår det næste barn ville komme. Om det er tidlig som vores eller flere år efter, så vil de tanker komme.

Fredag d. 04-03-2011

Så er en dag med scanninger og lægesamtale ”overstået”. Det er en dag vi har set frem til med både en positiv spænding men også megen nervøsitet. For havde de det godt de to små, var hjerterne fine og generelt sunde og raske. Siger de igen det er 2 piger, så det er tredje gang vi får det af vide – for så passer det jo nok 😉 Lægesamtalen var jeg specielt spændt på, for ville rigtig gerne vide hvor meget jeg skal kæmpe for at få lov at få kejsersnit.

Nå men dagen starter med vi selvfølgelig er der til tiden. Jeg er meget spændt på om vi ville starte dagen med forsinkelser så resten af tiderne ikke ville passe.
Det hele startede selvfølgelig med en forsinkelse. Vi kom ind 15 min senere end planlagt og det generede mig rigtig meget. Derfor sagde vi også som det første at vi altså havde en tid kl. 10 til hjertescanning og den var meget vigtig for os. Hun ringede lige derned og så var det fikset, og hun ville godt kunne nå at scanne nu vi skulle videre til hjertescanning ville hun ikke tjekke hjertet. Så kl. 9.55 var vi færdige og var nede på den anden afdeling kl. 10. 🙂 Det første her var misdannelses scanningen og alt så fint ud, de voksede som de skulle og hun kunne se alt det hun skulle og det så rigtig fint ud. Til sidst tjekkede hun lige kønnene på de små. Da det endelig lykkedes var hendes bud at det er 2 piger 😉 Så nu har vi fået 3 bud fra 3 forskellige, og de siger alle sammen det er 2 piger. – så mon ikke det er rigtigt 🙂 Nu skal vi så til at snakke pigenavne, det bliver en udfordring og spændende hvornår vi bliver enige. Det var også en udfordring da vi skulle vælge navn til Zander, men der fandt vi da det helt rette navn til vores elskede søn. Så mon ikke vi også gør det til tøserne. Men I behøver ikke spørge hvad de skal hedde, for det får ingen af vide før de er født og vi kan se om ligner nogle der kan hedde det vi har bestemt. Noget skal jo være en overraskelse. – ligesom hvornår jeg skal føde, uanset om det er planlagt eller selv går i fødsel.
Her til misdannelsesscanningen tjekkede hun også længden på livmoderhalsen. Den var rigtig fin 🙂 Hun fortalte også at er den fin ved næste scanningen så er det meget positivt, for så er sandsynligheden for at føde før graviditetsuge 33 meget mindre. I dag havde den som skrevet en meget fin længde, så mon ikke også den er det ved næste scanning.
Hun kunne også se at begge moderkager ligger fortil, og de ligger og sparker/slår mod hinanden. Så det er også en god forklaring på jeg ikke rigtig mærker liv endnu. Selvom det under alle omstændigheder er helt normalt.
Nå men efter misdannelsesscanningen skulle vi videre til anden hjertescanning, vi var der til tiden som vi gerne ville. Men her var de igen forsinket, men det gjorde os ikke så meget. For jeg viste det ikke ville tage så lang tid, de skulle jo ”kun” tjekke hjerterne og inderst inde troede jeg på de var okay. Sidst tjekkede de også lige de voksede som de skulle osv., men det skulle de jo ikke i dag  – det havde en anden jo lige gjort. Så vi kom til lidt forsinket, og de scannede de to tøser. Eksperten og hende der scannede var meget tilfredse og der var ikke noget at sætte en finger på 😀 😀 😀 Ham der var med til hjertescanningen som vi kender rigtig godt, var også så sød og fortælle om en weekend der afholdes ind i mellem for forældre til hjertebørn der desværre er i himlen. Vi sagde at det ville vi gerne deltage i, så han ville lige sige det videre til hende der arrangere det så vi kan få tilsendt materiale. Hvornår weekenden afholdes ved vi ikke, men håber ikke det er den weekend vi slet ikke kan pga. ”Havefest” for dem der har hjulpet med haven. Han havde aldrig selv deltaget i weekenderne, men han havde kun hørt godt om dem og forældrene var meget glade for at have været af sted. Der vil også være en psykolog, og det er en psykolog der har været med flere gange. Så han ved hvad det drejer sig om. Så nu håber vi at vi kan komme med…. Vi snakkede også med eksperten omkring det vi havde hørt om under Zander’ 1. indlæggelse. Nemlig at hjertefejl godt kan opstå efter misdannelsesscanningen, altså efter graviditetsuge 21. (Skriver eksperten da jeg ikke vil skrive hans navn, dem med hjertebørn ved helt sikkert hvem han er. En meget rar mand som virkelig ved hvad han har med at gøre, virkelig dygtig). Der sagde han der ikke var noget at være nervøs for. Som sådan opstod de ikke efter uge 21. Men en hjertefejl er der fra start, men på f.eks. 2 uger vokser børnene i maven meget og derved kan man så ske at opdage en hjertefejl. Men så ville mistanken være der ved misdannelsesscanningen, for ellers er scanningen ikke i orden (som så var tilfældet med Zander). Han ville have bemærket allerede nu hvis der ville være optakt til noget. Det er lidt svært at genfortælle, men det gav bestemt mening da han forklarede os det 😉 Men nu det er tvillinger jeg venter skal jeg jo scannes flere gange, og han ville nok kigge ind ved en af dem. Han fik af vide hvornår den næste var og muligvis han kiggede forbi der. – selvom det ”kun” er tjek af livmoderhalsen. Ellers blev de helt sikkert også tjekket efter fødslen, og det er vi rigtig glade for. Et lille hul kan ikke udelukkes, men det er vi også ligeglade med. Et hul i hjertet kan skam godt være alvorligt i den grad at det skal opereres, men så tror jeg det var opdaget nu. Men nogle huller i hjertet vokser børnene fra. Så en rigtig god hjertescanningen, og nu kan vi godt slappe af. – selvom det er liiiidt svært 😛
Nå men vi nåede op til den sidste aftalte tid som planlagt og der kom vi til nogenlunde til tiden. En rigtig rar læge, men dog noget flyvsk. Han svarede på de spørgsmål vi havde, men virkede også lidt til at han bare ville have os ud så hurtigt som muligt. Tror dog det bare var del af hans personlighed, og fordi de tit er presset deroppe. Men behandlingen var ellers god. Vi fik snakket fysioterapi, sygemelding og fødsel. Så nu skal jeg have ringet til fysioterapien ude på Skejby og aftale en tid så jeg kan få nogle øvelser osv. Sygemeldingen vil jeg ikke skrive så meget om her. Men omkring fødselen er der ikke aftalt så meget, jeg fik bare lovet at er det planlagt kejsersnit jeg vil have, så er det hvad jeg får. Der kan jo også ske at være noget som gør det skal være kejsersnit. Vi snakkede også lige om hvad vi gjorde hvis jeg troede der var en mulig fødsel i gang. Han mente jeg skulle ringe til Viborg sygehus og snakke med dem og så kunne de tage stilling til om jeg kunne nå til Århus eller jeg skulle ind til dem. Eller bare lige tjekkes på Viborg. Jeg fik også af vide der var mulighed for at ringe til Skejby og vende situationen der, og så kunne de vurdere om jeg bare lige skulle tage til Viborg og blive tjekket eller komme derud med det samme. Jeg ved godt hvad jeg gør 😉 og er de ikke enige i Skejby når/hvis jeg ringer, så skal jeg hurtigt fortælle dem en ting eller to 😛 Jeg vil bare ikke på Viborg sygehus. Må indrømme at kan det ske at ende med jeg føder i Viborg er jeg græde færdig og kan virkelig ødelægge det hele. Men nu ser vi, jeg tænker positivt nu. Tænker jeg nok skal føde i Skejby. Jeg ringer dertil så snart der er noget. 😉

Så samlet set har det været en rigtig god dag på Skejby. Vi skal til sommer have to sunde og raske børn – piger. Det har været et skønt vejr i dag med solskin og plusgrader. Er sikker på det er Zander’ måde at vise hvor stolt han er. Zander du er savnet og elsket hernede på jorden.