Onsdag d. 09-06-2010
Det var dejligt at komme op til Zander her til morgen. Meget positivt og han rør på sig fuldt ud nu. Det muskelafslappende er slukket så han vifter med ben og arme ind i mellem. Da vi kom op til ham var han kommet af respiratoren men stadig lang tube bare med cpap. De mener han kommer af med tuben i dag og drænene ved middagstid. – derefter kommer han nok af med den lange tube. Han er stadig meget tyk pga. væske og han har jo fået meget væske fordi det har taget så lang tid i går. Men han tisser dog godt så det skal nok forsvinde forholdsvis hurtig, der er heller ikke blod i urinen mere. Han har fået mad, men nu er han fastende igen hvis de vil til og tage tuben op på et tidspunkt, for der skal han være fastende.
Her Zander dagen derpå. Han var i går i +700 (i væske balance) i dag har de indtil nu trukket 200 så nu “kun” +500.
Kl. 13.10 er Carin gået i gang med at fjerne dræn. En time efter skal der så lige tages røntgen for at se lungerne er fine efter drænene er fjernet. Er alt fint som vi håber de er, tager de så den lange tube op. Spændende hvad eftermiddagen bringer.
Nu var vi lige oppe ved Zander efter at drænene var blevet fjernet. Der så det ikke så godt ud. Han blev meget marmoreret, hev efter vejret og iltningen faldt. Der var lige taget røntgen og det så fint ud. Så Rolf greb scanneren ogbegyndte at scanne hjertet. Nu sidder vi så på pinebænken på hotelværelset og ringer og informere os. Tiden føles lang selvom der kun er gået 20 min.
Vi hørte fra I kl. 14.43 at nu kunne vi komme op og se til Zander. Hjertet var fint og deres ”liste” de gårigennem når sådan noget sker var alt fint. Røntgen havde vist der var lidt hvidt i højre lunge, og det kunne godt være det der drillede. Så nu skal dedyrke urin osv. og så starter de på antibiotika. Dethvide kunne være lidt vand i lungerne, lidt sekret eller betændelse. Men det er ingenting siger de. Så nu skal vi bare vente et døgn mere og se hvad der sker. Pulsen steg og er stadig høj, så nu får hanlidt midazolam til at sove på så han kan slappe af.
Mor her er rigtig træt af det hele og meget ked af det. Men de siger det er en lille ting men at han bare skal være på respiratoren et døgn mere i hvert fald. Skal man se lidt positivt på det var det godt de ikke havde nået at få den lange tube op så de hurtigt kunne tilkoble ham på respiratoren.
Klappen der blev løsnet i går var muligvis blevet lidt utæt men det var svært at sige sagde ham Keld der scannede, om 2 timer kunne det være det så super ud igen. Nu var der bare lidt mere blå end tidligere men det kunne også skyldes den høje puls Zander havde fået.
Så han kommer ikke ud af respiratoren i dag som vi havde håbet rigtig meget på. De var vedat forberede at tage den lange tube op men som sagt var det godt de ikke fik det gjort. Nu skal det næste døgn bare gå og det er rigtig hårdt for mig. Mads er som altid positiv og tror på alt nok skal gå. Jeg tror også på det nok skal gå, men det gør mig da rigtig ked af vi lige blev slået lidt tilbage. Vi havde jo håbet på et hurtigt forløb denne gang. Håber og tror dog stadig på vi nok skal komme på A7 på tirsdag som er mit eget ”mål”. Men sådan en episode kan smale lægerne, kiruger og alle de andre kloge. Der kom mange folk meget hurtigt.
Nu behøver der ikke komme flere komplikationer i dag.
Nu har Zander fået noget at spise og sovemedicinen er slukket. Der er nu kommet så meget væske af ham at man kan se øjnene lidt. Pulsen var en overgang fin igen, men steg rigtig meget (til over 200) og vejrtrækningen er blevet en smule forværret. Han er meget urolig men det var han jo også hjemme, så noget af det drejer sig også om at finde ud af hvordan han er normalt og hvad der har med operationen at gøre. De lytter godt nok til hvad vi siger men vil også gerne selv drage der konklusioner og observere. De trækker som sagt også rigtig meget væske af ham og det kan give højere puls. – det kan feberen også, og den er rigtig høj. Den er oppe på 39,8 her til aften. I morges var den over 40. De gennemgår alt nu og de er som nævnt tidligere begyndt på antibiotiak.
Så nu begynder vi at forberede os selv på et længere intensiv forløb end vi havde håbet/turede tro på. Vi havde sagt en uge, men nu bliver det vist længere tid hvis de ikke snart finder ud af noget. De skruer nemlig også op for tingene på respiratoren og det er ikke godt eftersom det skal ned. Et eksempel er trykstøtten, den skal være på 8-10 for at de forsøger noget andet. – den er nu på lige gået fra 12 til 13. Han får også rigtig meget ilt.
Håber det snart går den rigtige vej igen og vi så ikke skal svinge alt for meget. Men tør ikke sætte næsen op efter noget. Man gør det dog lidt alligevel, meget hurtigt.