Forfatter: Tanja

Så er der kommet billeder ind af Zander’ have. Kan ses under fanen “Billeder”.

Onsdag d. 02-03-2011

Ja så skriver vi marts måned, tiden går da egentlig hurtigt. Selvom man egentlig samtidig går og har det knap så godt. Men den ene dag tager jo den anden.
Mange dage virker stadig uoverskueligt, og når man står op tænker man på hvordan man nogensinde kommer igennem dagen og man har allermest lyst til bare at gå i seng igen.

D. 28. marts er det 1 år siden Zander blev fremstillet i kirken, det er en dag jeg allerede tænker rigtig meget på. Tænker ikke på den som noget skidt, for det var en rigtig god og hyggeligt dag. Men savnet er der og man savner ham hele tiden. Savnet er der uanset om det er de gode ting man tænker på, eller de knap så gode og dem der giver en dårlig samvittighed. For selvom mange siger til os at vi ikke skal have dårlig samvittighed for vi gjorde det af bedste overbevisning, så hjælper det os ikke. Vi udsatte ham for megen smerte, og mange grimme ting som vi aldrig ville kunne gøre igen ved nogen. Bare sådan en lille ting som at han skulle have skiftet tubeplaster (som han fik næsten dagligt under indlæggelsen), det kan næsten få mig til at græde. Dengang generede det mig ikke at se det og trøste ham mens. Men den dag i dag er det hårdt at tænke tilbage på. Nogle af gangene var han jo helt ustyrlig, svedende og ulykkelig. Hvor er det nogle knap så behagelige billeder at have. Men det skulle gøres og dengang generede det mig ikke, jeg ville vide hvad der forgik ved min søn – og det synspunkt har jeg stadig, men tankerne omkring bagefter er hård. Havde han levet i dag tror jeg ikke tankerne omkring det ovenstående eksempel have været så hård. For så var man stadig i positiv og kunne se meningen med det hele.
Savner at holde min dreng, kysse og nusse ham samt se hans smil og livsglæden i hans øjne. – på trods af han var indlagt hvor han var. Han lyde savnede jeg allerede få minutter efter vi havde afleveret ham til operationen i juni, men det savn er ikke blevet mindre. Havde aldrig troet på da vi sagde godnat til ham der at det ville være sidste gange vi hørte hans pludren.

Så Zander fylder stadig meget, det vil han altid gøre. De tanker der er nu, er sikkert en del af processen og jeg skal igennem det. Han vil altid fylde meget i vores tanker, men med tiden skulle det gerne blive nemmere. Men perioder hvor det er hårdt vil der altid være, bare ikke så ofte som nu. Der vil også komme mange tanker om Zander når de små er kommet, og mange tanker til ham når vi oplever noget med tvillingerne. Zander vil altid være vores søn og første barn. Savnet og sorgen bliver ikke mindre med tiden, men man lærer forhåbentlig at leve med det.

Fredag skal vi scannes igen i Skejby, 2 scanninger og 1 lægesamtale. Så det er vist en heldags forestilling derude. Hvornår der kommer en opdatering på den dag ved jeg ikke, håber på at kunne lave den om aftenen fredag. – men det kan sagtens være det først bliver i løbet af weekenden.

Søndag d. 13-02-2011

Så nærmer det sig et halvt år siden Zander blev en smuk engel. Savnet er ikke blevet mindre, men varierende. Altså nogle dage er savnet okay at have med at gøre men andre dage er savnet større end det nogensinde. Så alt i alt er savnet ikke mindre, og til tider er savnet ikke til at leve med. Men det skal man jo.  Det er svært og man vil stadig gøre alt for at få ham igen, bare få en time sammen med ham. Men kan man ikke. Græder stadig meget ofte over at have mistet ham.

Jeg er startet på arbejde, det er både rigtig dejligt men også utrolig hårdt. De er alle sammen rigtig søde og dem der vil/tør kommer og snakker. Nogle spørg også til Zander og den nye graviditet og det er rigtig rart for det hele fylder rigtig meget i mit/vores liv. Vi er ikke kommet videre bare fordi vi arbejder. Det tager altså lang tid at komme oven vande bare en smule. Jeg har også haft dage på arbejde hvor jeg har været ved grådens rend, hvor jeg bare har haft lyst til at gå og bare være mig selv. Jeg har ikke gjort det endnu, og jeg tror egentlig ikke det er sundt for mig at bide det i mig. Så fra nu af går jeg hvis jeg får det sådan, og så er det lige meget om jeg har været der en ½ eller 4 timer. Jeg skal stadig passe på mig selv og er stadig meget følsom.
Men det at komme ud har også hjulpet mig, noget af tiden går lidt hurtigere end hvis jeg havde siddet hjemme og det får tankerne lidt væk noget af tiden. Men ikke så meget væk som jeg nok havde regnet med, jeg er nok ikke så langt fremme i processen som jeg havde ”håbet” på.
Men jeg er glad for den forståelse jeg møder på mit arbejde, og glad for lige at komme ud i den virkelige verden inden jeg meget snart skal til at gå hjemme igen.

Når jeg kommer til at gå hjemme igen skal tankerne nok få frit løb igen. Både omkring Zander og de bekymringer man har omkring tvillingerne.
Men jeg syntes bekymringerne omkring tvillingernes hjerter er aftagende, den er der stadig og jo tættere vi kommer på næste hjertescanning jo mere bekymret bliver jeg. Den næste hjertescanning er d. 4. marts. Der laver de også misdannelses scanningen og vi skal til lægesamtale hvor vi høre status på hvad jeg må og ikke må. Alt efter hvor lang livmoderhalsen er osv.
Men selvom bekymringerne omkring den næste hjertescanning ikke er stor til tider, så kommer der andre bekymringer. Specielt fordi det er tvillinger er jeg meget nervøs for at jeg føder for tidlig, meget tidligt. Jeg er ikke så nervøs hvis jeg føder f.eks. i uge 36 for der er de meget udviklet og som regel en fin vægt 🙂 Det er mere før den tid jeg er nervøs for. Det med at skulle være indlagt i længere tid og ikke kunne være forældre som man drømmer om, det er noget man ikke ønsker igen. Også selvom det ikke vil være så alvorligt som det var med Zander, så er det aldrig sjovt at være indlagt. Men det værste er selvfølgelig hvis de bliver født ekstremt tidlig, så de er mikro små. Er de meget små vil frygten for at miste dem der selvfølgelig også, og det ville vi aldrig kunne bære. Men prøver at tænke positivt, nu skal jeg bare komme til juni måned – så tror jeg på de nok skal klare den hvis de skulle ske at komme til verden der.
Jeg prøver at sætte mig selv nogle del mål, så jeg der kan sige ”YES så langt, nu går det godt”. Som mål prøver jeg at sætte f.eks. først til hjertescanningen som skal gå godt, så uge 25 (hvor de går ind og forsøger at redde børnene hvis de skulle ske at blive født), uge 30 (så er chancerne bedre) og så uge 36 som er en måned før termin og jeg ikke vil være så nervøs. – håber det er til at forstå 😉 Men jeg prøver hele tiden at forstille mig de værste ting der kan ske hvis de skulle ske at blive født i en eller anden bestemt uge. Det er på trods af jeg udmærket godt ved at det ikke hjælper noget at tage sorgerne på forskud. Og jeg har slet ikke viden omkring hvad det vil sige at føde et barn for tidlig, hvad oddsene er for overlevelse ved de små alt efter fødselstidspunkt. Men jeg ved at hvis lægerne vurdere de lige pludselig skal ud før tid så får vi alle disse ting af vide.

Nu hvor tankerne er skrevet ned er jeg igen positiv og tror på jeg går tiden ud og får planlagt kejsersnit 2 uger før termin eller bliver sat i gang 2 uger før og føder dem normalt og det hele nok skal gå godt.

Men på trods af de positive tanker er tanken ”kan vi virkelig være så heldige” der også. Skal der virkelig ikke være noget modgang denne gang…………………………

Fredag d. 04-02-2011

Så kom dagen endelig som vi havde set ”frem” til. Døgnet inden var rigtig lang og det var rigtig svært at koncentrere sig om noget. Tanken om scanningen kørte rundt i hovedet, samtidig med at Zander og hans kamp kørte rundt. Hvad gør vi hvis de er syge, hvor syge skal de være før vi ikke kan magte det. Hvad gør man hvis kun den ene er syg. Kan de se det hvis de eller den ene skulle ske at have samme hjertefejl som Zander. Så rigtig mange tanker og spørgsmål der kørte rundt i hovedet. Savnet til Zander eksplodere også i sådan en situation. Savner ham enormt og syntes stadig det er rigtig svært at se fremad. Men han vil altid være en del af vores liv og vores dagligdag. Han vil fylde mere en folk umiddelbart tror, dem som ikke har oplevet det tror jeg har svært ved at forstå det. Forstå hvor meget det altid vil fylde i ens liv.

Dagen kom og tiden fra man stod op til selve scanningen var rigtig lang. Vågnede rigtig tidlig, og havde det skidt. Kunne ikke holde mad i mig, ikke koncentrere sig om noget og så bare på uret hele tiden.  Endelig skulle jeg køre og troede så tiden ville gå, men nej. Tiden sneglede sig af sted, og på et tidspunkt troede jeg mit ur var gået i stå…. Mads havde desværre ikke mulighed for at tage med i dag, så min mor tog med i stedet. Mads var også nervøs, men vi håbede begge på det bedste selvom det var svært.

Utrolig nok kom vi ind til tiden, endda 5 min før den planlagte tid. Det kom helt bag på mig da mit navn blev nævnt. 😉 Hende der kaldte mig ind kendte jeg ikke, og troede så der slet ikke var nogen jeg kendte. Så jeg tænkte bare ”S….S”. Men heldigvis stod der en vi kender rigtig godt inde i rummet og han skulle se scanningen sammen med hende der skulle scanne. Han viste udmærket godt hvem jeg var, og han tog rigtig pænt i mod os. Og det var ham jeg havde håbet rigtig meget på ville være der og se billederne også af de to smås hjerter.
De gik i gang med at scanne tvilling 1/A’s hjerte og de scannede lidt før de sagde noget. Eller rettere hun sagde noget mens hun scannede og det var til lægen der svarede ”ja” og ”ja rigtig fint”. – så de var enige om hvad de så 😉 Hun sagde absolut ikke noget til os om hvordan det så ud, det var lægen der sagde til os ind i mellem det så rigtig fint ud. Jeg spurgte til om man på nuværende tidspunkt ville kunne se hvis de havde de samme hjertefejl som Zander. Små huller i hjertet ville de ikke kunne se, men hvis der havde været tegn på for lille venstre side eller andet alvorlig så ville han kunne have fornemmet det nu ud fra billederne og der var ikke noget at sætte en finger på nu. Så ingen alvorlige hjertefejl ved de to små. Lægen var så glad, og ville lige gå ud lidt men komme igen. Så hende der scannede kunne lige scanne vægt osv. i mens. Det gjorde hun så og hun så efter kønnet, men sige noget til os gjorde hun ikke. Jo hun sagde hvad hun målte, ”hovedomfang”, ”lårben”, ”overarm” osv.  Men hun sagde intet om hvordan det så ud, ikke noget med at sige om det passede med hvor langt jeg var henne, om de fulgtes ad eller noget. På det tidspunkt havde jeg opgivet hende og spurgte ikke engang. Lægen kom ind igen (heldigvis) og vi snakkede lidt om scanningen, han ville også være til stede ved den næste scanning. Han lovede også de to små nok skulle blive scannet når de var født, men jeg sagde også til ham der ikke var sommerferie før han eller ham den anden læge vi stoler på (og som havde meget med Zander at gøre) havde scannet de små. Det sagde han god for 😉 Så i dag var eksperten med til scanningen, og det gør jeg tør tro på hvad der blev sagt. Men næste gang vil jeg igen være nervøs, for på det tidspunkt vil de kunne se endnu mere. Men nu er der tjekket efter de mest alvorlige. Og jeg var rigtig glad for ham lægen var med til scanningen, for havde det kun været hende kvinden der scannede mig og skulle informere mig, havde absolut ikke været tryg når jeg gik derfra. Jeg ville faktisk stadig have det rigtig skidt. Ingen tvivl om hun viste hvad hun så på og hvad hun skulle se efter og var ikke sur eller noget, men hun var ikke godt til patient kontakt og videre informere de forskellige ting. 

Nåe ja og så kønnene som mange spørg til 😉 De formoder at Zander skal have to små søstre, så Zander sørger rigtig for der ikke skal sammenlignes med ham. Han vil altid være vores søn, et unik menneske, en ener 🙂 At det er to piger er helt bestemt noget vi begge skal vænne os til. For rent praktisk ville det have været rart at ”bare” den ene var en dreng. Men ingen tvivl om at vi også nok skal blive glade for de to små tøser og Zander vil være deres storebror og vores søn i himlen, som beskytter os. Så min mor og jeg kunne da ikke lade være at købe lidt tøse tøj. Tager de så helt fejl må vi sælge det igen 😉 Drenge tøj har vi jo i kassevis. 🙂

Nu er jeg rigtig træt efter et døgn hvor hjernen har arbejdet på højtryk. Meeen må hellere vente lidt med at falde i søvn, må gerne være rigtig træt når jeg skal sove så jeg overhøre blæsten 😉

Tirsdag d. 01-02-2011

Ja så er dagen kommet hvor jeg skulle genoptage arbejdet efter cirka 1½ år væk. Det er meget underligt at tænke på der er gået så lang tid, det føles nogle gange kun som om det 1 måned man har været væk. Selvfølgelig er der sket meget i virksomheden osv. Men hold op hvor er 1½ år egentlig gået hurtigt, der er sket ufatteligt meget. Der er sket det bedste i vores liv og det værste.

Det var en meget underlig følelse der var i kroppen da jeg kørte på arbejde i morges og da jeg kom ind på kontoret. Jeg var alene da jeg kom og det var godt nok, så kunne tankerne lige falde en smule til ro. Men der kom dog aldrig helt ro på dem, og der kan godt gå noget tid inden jeg kan styre dem bare lidt.
Det er svært at beskrive de tanker der køre i hovedet. Men den største er nok savnet til Zander.

Nu vil jeg se det program på tv2 om tvillinger 😉 Men skulle da lige skrive at det var gået godt i dag. De tog rigtig godt i mod mig derude 🙂

Torsdag d. 27-01-2011

I dag skulle vi til en lægesamtale ude i Skejby. Hvad samtalen drejede sig om viste vi egentlig ikke, men til den skulle vi da. Vi var der til tiden og satte os ind i venteværelset, hvor der slet ikke er plads nok. Der er specielt ikke plads nok når man tænker på afdelingen størrelse og de var noget forsinket. Vores tålmodighed var lige ved at slippe op da de langt om længe kom og hentede os, en time efter vores planlagte tid. Vi havde ingen ide om hvad snakken skulle dreje sig om, for vi ved der er lægesamtaler senere i følge planen for tvillingegravide. Men samtalen drejede sig om hvordan vi havde det og om jeg var okay osv. Troede så måske vi skulle snakke den plan igennem vi havde fået på papir men nej. Vi fik lige vendt det at jeg vil have kejsersnit, men det var kun fordi vi selv nævnte det. Men ellers er det en samtale jeg tænker godt kunne have ventet til den tid vi har efter vi har været til misdannelses scanning. Så lidt spild af tid var det, men vi viste jo ikke hvad vi skulle og nu har vi så set den afdeling. 😉

Om en uge gælder det den 1. hjertescanning. I dag fik vi af vide at de hjertefejl Zander havde ikke kan ses på den tidlige her, men man kan se de alvorligste. Da han sagde det tænkte jeg ”ja ja, men Zander’ var alligevel så alvorlig at han døde af det”, men jeg ved jo at han mente det godt og man kan f.eks. se om der er 4 hjertekamre som der skal være og man kan se noget af blodgennemstrømningen. Men lige nu er jeg nok mest nervøs for om de begge er i live endnu, ikke så meget om de fejler noget. – FOR DET GØR DE IKKE.

Zander er med os hele vejen det er jeg sikker på. Elsker og savner ham utrolig meget.

Tirsdag d. 25-01-2011

I dag kunne Zander’ oldemor have fødselsdag. Hun var min elskede mormor, de nåede aldrig at møde hinanden da hun døde i 2004. Hun betød rigtig meget for mig, og det betyder meget for mig de nu har mødt hinanden der hvor de er. Er sikker på det er et dejligt sted, men masser af glæde og kærlighed. Oldemor passer godt på vores elskede Zander og Zander giver hende et smil på læben.

Savner vores dejlige søn. Og ærligtalt så kommentaren ”I tænger også til at tænke på noget andet” gider vi ikke høre på mere. Kan godt være det er den holdning nogen har men ikke den vi har. Lige nu vil vi ikke tænke på andet, og fordi der kommer flere børn kommer tankerne ikke væk. Vi ved godt det menes godt, men det såre også. For hvorfor skal vi tænke på noget andet??? Han er vores søn, og vil altid være i vores hjerter. – også selvom vi får to små i huset. Vi vil stadig tænke på ham. Han vil ALTID være i vores tanker.

Onsdag d. 19-01-2011

Så har vi været til nakkefoldsscanning med de to små. De havde det begge godt, terminen holder endnu og der var lav risiko for Downs 🙂 Det de kunne se af hjerter var også fint, der var 4 hjertekamre og en pænt flow. Så nu er der den bekymring mindre, nu må tiden godt gå lidt hurtig så vi kan komme til den 1. hjertescanning hvor hjertet bliver tjekket endnu mere. Til den scanning håber jeg også at de vil se om man kan se hvilke køn de har. Selvom vi har set 4 hjertekamre får det ikke mig til at slappe helt af endnu og virkelig tro på alt er i orden. For Zander havde jo også 4 hjertekamre… Så ser virkelig frem til de 2 hjertescanninger vi skal have….
Det blev i dag fastslået at det er tveæggede tvillinger, så vi håber det er en pige og en dreng  😉 Men det vigtigste er jo at de er sunde og raske.

Men ellers var de vokset fint og hoppede rundt derinde. 😀

Tirsdag d. 18-01-2011

Jeg troede ikke jeg skulle opleve det, men det skulle jeg åbenbart. Jeg var ude og handle i Bilka, havde ikke været der så længe inden jeg fik det rigtig dårlig. Blev meget svimmel, begyndte at svede voldsom og ryste, og ja, så besvimede jeg 🙁 Hvor var det bare pinligt, jeg var alene af sted.

Men de ville ikke lade mig gå før de viste jeg havde fået fat i min egen læge ellers ville de ringe efter en ambulance. Men heldigvis havde min læge telefon tid da jeg ringede og han sagde jeg bare skulle komme med det samme så man lige kunne tjekke blodprocent osv. Så de lod mig gå i Bilka, og jeg havde det også fint efter jeg havde siddet lidt og fået lidt at drikke.

Læge tog nogle prøver og min blodprocent var fin, så det var ikke der den var gal. Så tjekkede de lige blodsukker og blodtrykket og der var begge meget lave. Blodtrykket var fordi blodsukkeret var det. Jeg havde kun et blodsukker på 3,2 og det var alt for lav. Så jeg skal til at spise ofte og mættende måltider. Jeg skal faktisk spise selvom jeg ikke er sulten. For det der er galt er at jeg har madlede/kvalme og når jeg tænker over det føler jeg mig egentlig ikke sulten på noget tidspunkt.
Så hvis jeg ikke begynder at spise indlægger han mig.

Men hvor var det pinligt og jeg må vist til at spise lidt selvom jeg ikke føler mig sulten.

Men dagen gik da hurtige end forventet pga. dette. Så nu er det snart tid til vi skal til nakkefoldscanning på Skejby 😉

Fredag d. 14-01-2011

Ja så er det nye år startet og det første vi skrev på hjemmesiden var jo at Zander skal være storebror. Det er noget vi glæder os til, men også noget vi stadig skal bearbejde. For det er ikke ønske situationen, det at vi skal have tvillinger er virkelig noget vi skal bearbejde og noget vi skal vende os til.
Vi havde håbet på en nem omgang denne gang, og det er noget af en udfordring at få tvillinger og det bliver ikke en nem omgang som håbet. Men vi prøver at tænke positivt for det er trods alt sidste gang jeg er gravid og de sidste børn vi får. Vi skal nok inden de kommer til verden være okay med det begge to.

Selvom jeg er gravid igen og vi skal være forældre igen, så betyder Zander stadig ALT for os. Han var vores et og alt, det var/er rigtig hårdt at miste sit elskede barn og ikke noget man sådan lige kommer over. Det går ikke over bare fordi jeg er gravid igen og vi nu skal have to børn. Zander bliver ikke glemt og Zander vil altid være i vores tanker. Uanset hvor meget vi har at se til med 2 børn mere vil Zander altid være en del af det, han vil altid være vores første fødte søn og han vil altid være storebror til de små. De små vil komme til at høre om deres dejlige storebror mange gange og de vil aldrig være i tvivl om de har en storebror i himlen. En storebror der sørgede for de blev tvilling 🙂 For jeg er sikker på Zander har en finger med i spillet i dette mirakel, vi skulle have to at give alt vores kærlighed. For vi har meget kærlighed at give de to små, for vi har meget på lager efter vi mistede Zander. Vi har manglet en/nogen at give vores kærlighed til, og det har han nu sørget for.

Uanset hvor travlt vi får og hvor mange børn vi end fik så vil vi altid tænke på Zander. Om vi så fik et helt fodboldhold vil Zander altid være i vores tanker og være elsket.
Så det med at ”vi kommer videre nu”, ”så kan vi tænke på noget andet”, ”at det er sundt for os”, ”vi kan tænke på andet en Zander” og ”tænke anderledes på det hele” vil vi egentlig ikke høre på. Det vil vi ikke for det er ikke hvad vi ønsker. Ja vi vil nok tænke andre tanker, men de gamle vil stadig være der. Det hele ændre sig ikke pga. en graviditet, man kommer ikke sådan bare videre. Det hjælper måske på vi kommer den rigtige vej, men lige nu er ønsket ikke at vi vil tænke på andet en Zander og vi kommer ikke bare videre. Så det kan godt være det er hvad folk ønsker for os og tænker om det, men det er ikke sådan vi har det. Vi kommer aldrig over Zander, savner og sorgen vil altid være der. Vi håber kun at de små kan hjælpe til vi lære at leve bedre med det.

Så skal I alle da også have tusind tak for lykønskningerne vi fik ved offentliggørelsen af nyheden, for selvom det er hårdt og noget vi skal vende os til – så er det noget der varmer utrolig meget. 😀