Zander har nogle trælse ture i dag…

Tirsdag d. 29-06-2010

Så har vi i dag været på intensiv i 3 uger, og det er 2 uger siden Zander blev opereret sidst. Når man tænker over tiden er det med blandede følelser, på den ene side er tiden gået rigtig langsom og på den anden side tænker man er der allerede gået 3 uger. Men der er også sket mange ting de 3 uger. De er først de sidste dage her hvor der ikke sker så meget at dagene også føles lange. Ellers har man tænkt når dagen er omme er dagen allerede gået. Sådan tænker man ikke rigtig nu, for Zander sover meget, infektionstallene rykker sig ikke rigtig, billederne af lungerne er ikke pænere og Zander er hele tiden på respiratoren. Bare der snart ville ske noget med den infektion så han kan komme i gang med at træne. Tror måske også det har noget med lægen at gøre. Der er en læge vi ikke er helt vild glade for, lægen går som regel stuegang ved at sidde og snakke om Zander ude på kontoret sammen med sygeplejersken. Man ser ikke der bliver kigget på Zander som sådan.
Ang. infektionstallet er det stadig uændret. Den anden dag var tallet 27,3, i går 26,9 og i dag 25,5. Hvorfor den ikke falder mere ved vi ikke. Men de har sagt at den bakterie der er fundet er maget langsom, så måske det er den der gør det falder stille og roligt. Men det må vi lige høre om når de får tid engang. De har meget travlt da de står og operere et meget meget dårligt barn på stuen ved siden af. De hvide blodlegemer er faldet igen. I går var den 13,? og i dag 11,?. Og begge tal er indenfor normalen, den skal være under 16. Så det er dejligt 😀 Temperaturen er også fin. Ved 3 tiden i nat var den 37,5 og her til morgen var den 38,3 🙂

Nu tog vi jul og nytår på intensiv, så vi tager også lige sommeren med. Bare vi får Zander med hjem og det kun er en lungebetændelse der driller. Hjertet har det jo godt, så det er dejligt. Så må vi nyde det når vi kommer hjem. De næste skridt må være:

  1. Infektionstal længere ned og pæn røntgen billede
  2. vejrtrækningstræning
  3. lang tube cpap
  4. ud af respirator – kort tube cpap
  5. lidt ilt i næsen
  6. A7 🙂
  7. hjem

Her i mellem er der så noget udtrapning af fentanyl og derefter morfin, men det går vi ikke så højt op i. Vi vil gerne være på intensiv hvis det bare er for at trappe ud af fentanyl. Bare den respirator kommer væk og tuben op.

Kl. 18.30:
Så fik Zander endnu en tur hvor han går helt i selvsving. Han har fået det de sidste to dage ved 14 tiden pga. maven. Det fik han også i dag, men i dag fik han også en sidst på eftermiddagen i forbindelse med de skiftede tubeplaster. Det var for meget for ham, og sygeplejersken snakkede til ham og hula hula. Det gider han bare ikke. De et røntgen for at se om tuben lå rigtig eller han havde lavet hul efter de havde skiftet plastret men det var ok begge dele. Han fik lige noget at slappe af på. Han er så småt ved at vågne op igen.
Når han får sådan en tur er det rent respiratorisk og ikke hjertet. De tog lige nogle tal kort efter denne episode for at se om han havde fået blod nok inden den blev for gammel og der kunne vi se på øvrige tal at de der angår hjertet var rigtig fine men respiratorisk var de ikke så kønne.

Baktusser FORSVIND fra hans lille krop!!!!!

Kl. 22.00:
Så er der sagt godnat oppe ved Zander. Han fik lige en træls tur mere her da de skulle vende ham, men denne gang klarede de det med at ventilere ham rigtig godt noget tid og så sagde han ikke noget til at blive sat tilbage på respiratoren. De tror måske også nu at der er lidt væske på lungerne. Der skal jo ikke meget til at drille ham nu der også er bakterier. Grunden til det er kommet på tale er fordi han har brug for mere ilt nu og man kan se på ham at han har overskyndende væske. Der går ikke lang tid efter han er vendt inden det øje der ligger nedad bliver hævet og han får hurtig tryg. Det har også været meningen han har skullet være i nul eller lidt minus i de sidste par døgn, men hver døgn er han endt i plus. Dette døgn er han indtil nu i plus 150, og er han det i flere døgn bliver det højt.
Aften temperaturen var desværre ikke så god. Den var 38,3 men han havde også haft sådan en tur som beskrevet lige før og han holder godt på varmen.

Morens mavefornemmelse siger at infektionstallene desværre er steget i morgen. Men det vil tiden vise. Bare de snart kunne få bugt med den lungebetændelse.

Heller ingen træning i dag, røntgenbillede ikke pænere.

Mandag d. 28-06-2010

Kl. 11.45:
Så er der blevet taget røntgen og gået stuegang. Røntgen billedet var desværre ikke blevet pænere, det er blevet lidt mere hvid som de siger 🙁 . Så ingen træning foreløbig. Man ser på to tal når man snakker infektion, selve infektionstallet og hvide blodlegemer. Infektionstallet er uændret fra i går, altså 27. De hvide blodlegemer er faldet fra 18 til 13. Det er vist okay. Det mest positive er den temperatur. Den er begyndt at falde langt om længe 😀 Ved midnat var den 37,3 🙂 Og her til morgen var den 38,3, det er længe siden han har haft sådan en lav morgen temperatur 🙂 🙂 🙂
Den antibiotika de startede i weekenden har han fået absolut mindste dosis af, så den øger de en lille smule for at se om det kan give et skub i infektionstallet. Det hvide der er på røntgenbilledet tror de efterhånden ikke er sammenklap mere (men kommer an på hvilken læge du spørg, og sådan er det med flere ting), de tror det er infektionen man kan se.

Kl. 18.15:
Dagen er gået stille og roligt. Zander har været mere vågen i dag end han var i går 🙂 De har set på røntgen billedet igen, de tror ikke at lungerne er sammenklapninger eller væske. De tror det snot, og der kan godt gå noget tid inden røntgenbilledet er pæn. Rolf (læge) siger at børns lunger hurtigere kommer sig end voksne. Voksnes lunger kan godt på et røntgenbillede ikke se for gode ud, selv om det er nogle uger siden de havde en lunge betændelse. Vi må bare se tiden an, for Zander får stadig ind i mellem de ture hvor han falder i iltning og går helt i selv sving. Men de ture kommer slet ikke så tit som før og nu kommer de som regel når han har ondt eller bliver forstyrret når han lige er faldet i søvn. Temperaturen her i eftermiddag er 37,9 😀

Kl. 22.10:
Stille aften hvor Zander har sovet rigtig godt. Temperaturen her lige inden vi gik op var 37,3 😀 Ellers er der ikke så meget at fortælle.
Sov godt, spændende hvad morgen dagen bringer.

Stille søndag

Søndag d. 27-06-2010

Kl. 9.30:
Natten er forløbet stille og roligt. Zander har sovet rigtig godt, og han er kommet af med noget afføring. Nu håber vi så der er ved at være ordentlig gang i maven igen. Han er også begyndt nedtrapningen igen, det kommer vist til at tage lang tid, de tager kun 0,07 ml hver gang og nu er han vist på 0,79. Og så er der jo pausedag på fjerdedagen hvis han ikke får abstinenser inden. Men vi må jo se hvordan han klare det for hver gang de trapper lidt ned. Vi ved ikke endnu om de røre ved sovemedicinen i dag, men den slags han får nu skulle han ikke få abstinenser af.
Morgen temperaturen er 38.8, nu vil vi gerne den snart begynder at gå længere nedad. Men den er selvfølgelig ikke faldet det vilde for det er infektionstallene ikke. De er kun nede på 27,7 i dag, men men men det er faldet og det er godt.

Men mon ikke det bliver en stille og roligt dag i dag hvor der hygges.

Kl. 12.00:
Så har der været stuegang, der skete ikke det helt store. De har stoppet movicol igen (afføringsmiddel) for Zander fik virkelig ondt i maven. Jeg havde sagt inden at det var en rigtig dårlig ide for han kan ikke holde til det i maven. Så hvis han kommer til at døje med maven igen må de give noget mere lactulose som han får normalt derhjemme. Kirsten (lægen) var rigtig glad for faldet i infektionstallet, så et lille fald er også meget godt. Det viste vi bare ikke i morges da vi fik tallet af vide 😉

Kl. 20.30:
Det har været en stille og rolig dag. Zander har sovet meget, men det gør børn jo ind i mellem. Så må vi se om han er i hopla i morgen, eller han syntes han skal underholde nattevagten.
Vi så lige udtrapnings skemaet for de næste dage, nu er det kun 0,04 de går ned i fentanylen. Hold da op det kommer til at tage lang tid så. Men så må vi se om det ikke også gør han ikke sådan får abstinenser og ikke behøver blive øget så meget i morfinen for den skal han jo trappe ud af bagefter.
Nu ser vi frem til i morgen formiddag hvor de tager røntgen af lungerne igen for at se hvordan de ser ud. xxxxxxxx for de er pæne igen, eller i hvert fald pænere..

Infektionstal faldet :)

Lørdag d. 26-06-2010

Kl. 12.00:
Så har der været stuegang og alt ser fredeligt ud. I dag er der som nævnt i går pause i nedtrapningen af fentanylen. Så den piller de først ved i morgen, det samme gælder den sovemedicin han får. Han har været meget vågen her i formiddag og meget glad. Han er begyndt at lege med sutten næsten som han gjorde derhjemme. Han kan bare ikke rigtig få den ind i munden igen når han får taget den ud, for den i næsen er noget i vejen.
Det bedste i dag er at infektionstallene er faldet i dag 🙂 🙂 🙂 I går var det 44, den anden dag 32 og i dag var den så faldet til 30 😀 Så den antibiotika de startede i går ser ud til at virke 🙂 Levertallet er også på vej ned, det har dog hele tiden holdt kursen ned ad.
Alt i alt er Zander stabil med et lille fremskridt hvad gælder infektionen.

Kl. 22.35:
Så er der sagt godnat til Zander. Vi har været ude og køre i dag/aften så vi har ikke været deroppe rigtig her til aften. Men Lone (sygeplejersken) siger Zander rigtig har været i hopla her til aften, leget med sit legetøj og basket med armene. Hun listede sig også til at skrue ned for hjælpen på respiratoren så han kunne træne lidt i ”skjul” 😉 I eftermiddag var han også i rigtig godt humør hvor han igen legede med sutten. Inden vi kørte ved 17-tiden begyndte maven at drille, han fik mavekneb. De tror han måske er forstoppet. Mens vi så har været væk er han kommet af med en ordentlig omgang afføring men det gør slet ikke noget hvis der kommer mere for maven er stadig stor. Det plejer at hjælpe når han bliver tømt ordentlig ud i maven.
Nu håber vi så ikke at nedtrapningen af fentanylen ødelægger hans humør. I morgen starter nedtrapningen igen, og det gør han så i 3 dage og 4. dagen er der pause.
I dag har temperaturen ikke været over 39 🙂 Men jeg har heller ikke taget den på noget tidspunkt i dag 😉

Så bliver det spændende hvad infektionstallet er i morgen og hvad røntgenbilledet viser på mandag. Da har de nemlig besluttet at tage røntgen for at se hvordan lungerne har det inden han kommer i gang med at træne igen.

Tålmodighed tålmodighed tålmodighed. Ingen vejrtræknings træning i weekenden.

Fredag d. 25-06-2010

Kl. 09.45:
Zander var i aftes på cirka 3 timer og igen her til morgen var han på 2½ time. Her til morgen kom han på respiratoren fordi de nu er blevet enige om han ikke skal træne i weekenden. Der skal han kun være på respiratoren. Det skal han pga. lungerne. De skal lige have lov at komme sig helt nu han har den bakterie. Det er efterhånden ikke til at finde hoved eller hale i noget som helst. For de siger noget forskelligt alle sammen. Lægerne siger noget forskelligt, sygeplejerskerne siger noget forskelligt og gør tingene meget forskelligt. Sådan burde det ikke være på en intensiv afdeling og det er meget forvirrende når man går i det hver dag. Jeg er efterhånden kommet til det punkt at man har lyst til at hive alt af og ud af ham og så bare tage ham i armene og gå. Men det ved man jo godt det ikke går og det får han det jo heller ikke bedre af. Lige nu er det som om de hellere vil trappe ud af det smertestillende end at få ham ud af respiratoren. Det får man indtrykket af når de forklare deres begrundelse for han ikke skal træne. Han skal ikke træne pga. det hvide på lungerne, fair nok. Men de siger så også han ikke skal for de har svært ved at bedømme hvad der er abstinenser og hvad der er træthed når han sveder, kaster op og er urolig. – det var hvad lægen sagde, men for os forældre er der ingen tvivl om hvad der er hvad og der er også en tredje mulighed når han sveder det er snot der irritere og skal suges op. Tålmodigheden og temperamentet kommer på prøve nu må man sige, skal nok komme igennem det men nogle dage er man bare frustreret og opgivende. Undtagen Mads – jubeloptimisten (heldigvis) 😀 😀 😀

Det der er super positiv er Zander’ temperatur. Han er jo altid varmest om morgnen og her til morgen var temperaturen kun på 38,3 🙂 Ja stadig feber men lavere end de sidste mange dage 😉

Kl. 11.50:
Så har der været  stuegang. Mor her kom til at tage en temperatur lige inden, det skulle hun aldrig have gjort. Den var 39.2, derfor jeg ikke skulle have gjort det. Hver gang jeg tager den er den over 39 og tit 39.2 😉
Infektionstallene er steget igen, nu er det ene tal oppe på 44. Lægen havde snakket med de der analysere bakterierne. De foreslog at de skulle se tiden an og hvis de så steg igen til i morgen skulle de starte en mere antibiotika. – en antibiotika han også fik i januar. Men det vil lægen ikke vente på, hun vil starte på den i dag. Pga. de let stigende infektionstal skal han ikke træne vejrtrækning, så der er flere ting der spiller ind.
De reducere også i den ene hjertemedicin så han er nede på den dosis han fik inden operationen. De har også halveret den sovemedicin igen nu. Så nu får han 0.25 ml i timen. Samtidig forsætter de nedtrapningen af fentanylen. Får Zander så abstinenser skal de give 1.5 mg morfin. De skal ikke øge fentanylen eller give bonus af den for han skal ud af den.

Kl. 22.00:
Så er også denne dag gået. Her til aften var Zander’ temperatur 38.0 😀 😀 😀 Nu håber vi den stille og roligt arbejder sig nedad. I morgen er der pausedag i nedtrapningen af fentanylen, så håber vi ikke han får for mange abstinenser. Det bliver spændende hvordan infektionstallene ser ud i morgen. I morgen når blodprøverne bliver taget har han lige nået at få den anden antibiotika 2 gange og han skal have den 2 gange i døgnet. Men de ved jo ikke om det er den rigtige antibiotika de er startet på, de er efterhånden begyndt at prøve sig frem. De har nemlig ikke været så heldige at fange andre bakterier i hans sekret, men det betyder jo ikke der ikke er andre bakterier. De skal jo bare være heldige at de er i netop det sekret der bliver suget op og sendt af sted. Nu må det godt snart vende, vi har brug for noget medvind.

De s…. abstinenser

Torsdag d. 24-06-2010

Kl. 10.00:
I går aftes var Zander endelig så vågen efter scanningen at han kunne træne lidt vejrtrækning. Han fik 2½ time, og de 2 timer sad han ved MIG 😀 Det var rigtig skønt at holde ham igen og endda samme tid som han trænede. Det klarede han bare super flot.

Her til morgen kom han så på lang tube cpap igen, der var han på i 3 timer og 20 min. Han var noget urolig, til sidst svedte han også rigtig meget og blev marmoreret pga. han var sur. Vi blev hurtigt enige om han virkede meget abstinent. I stedet for at skrue op for fentanylen fik han så noget morfin. Morfin kan gives gennem sonde nemlig, det kan det andet ikke, og det er morfin han skal over på i stedet. Han havde lige fået morfinen så bøvsede han og det endte i opkast. Så han fik morfinen for sent, abstinenserne blev for voldsomme. Men nu han kastede op valgte de at give ham morfin igen for den var sikker med i opkasten.
Nu har vi også sagt deroppe at de kan ikke både trappe ud af fentanylen og tro han så kan træne vejrtrækning så han kan komme af med den lange tube. Så nu vil vi gerne de bare står stille på det fentanyl og så koncentrere sig om den respirator. Han kan simpelthen ikke begge dele og det kunne han heller ikke sidste gang vi var her. Nu håber vi de lytter. Vi har jo et ønske om at han snart selv kan trække vejret, så den tube kan komme op. Vi havde et lille håb om at det kunne ske at blive i weekenden, men hver af sådan nogle abstinens ture sætter ham lidt tilbage eller kun i stå. Bare de nu lytter til os deroppe.

Kl.12.00:
Så har der været stuegang. Der er ikke lagt nogen plan for respirator udtrapningen, men som Hanne (sygeplejersken) siger så er det vigtigste han træner. Syntes hun han har det godt så er hun ligeglad med om det er 2 eller 4 timer han er på cpap. Og det samme gælder respiratoren, sover han når der er gået 2 timer så vækker hun ham ikke for at få ham på lang tube cpap. Hvad angår udtrapningen af fentanylen forsætter de med det. For så at tage nogle af abstinenserne øger de så morfinen lidt. Fra 1.2 mg*4 til 1.5 mg*4. Infektions tallene er lidt stigende, men håber det snart vender nu han er startet på den nye antibiotika. Men tallene er ikke tårnhøje, i dag var den på 32, i går 21.

Orker snart ikke mere sygehus, specielt ikke intensiv, respirator og abstinenser. Vil have vores glade dreng igen…

Kl. 22.15:
Så er det tid til lige at opdatere inden vi går i seng. Zander har været på cpap igen siden middag. Han var lige 40 min ved 14 tiden og så igen omkring kl. 19 hvor han var på i 2 timer og 45 minutter (kom denne gang af tube cpap fordi hans tal var begyndt at vide han var træt). Inden vi gik ned var han kommet på igen og havde været der i 30 min. Zander er meget ”følsom” omkring det snot, der skal ikke være ret meget før han bliver ked af det/træt af det. Han bliver urolig og begynder at svede i hovedet. Når så han bliver suget falder han til ro og stopper med at svede. Og det er på trods af at man ikke kan høre der sidder noget (det kan man ellers altid). I dette døgn har temperaturen kun én gang været over 39, og der var den ”kun” på 39.1. Så nu håber vi snart det vender med den infektion. Vi kan helt klart mærke at det viagra hjælper ham, så nu ser vi frem til at infektionen er på retur så han rigtig kan give den gas og komme ud af den respirator.

Please please please please INFEKTION FORSVIND SÅ HAN KAN GIVE DEN GAS og komme ud af den respirator!!!!!!!! – Gider den ikke mere.

Zander var her i aften også over ved hans far at sidde 😀

Tjekker hjerteklapperne for bakterier

Hvis nogle har brugt kontakt formularen på siden, bedes i venligst skrive igen, da der var sket en lille fejl så den ikke har virket, beklager ulejligheden.

Onsdag d. 23-06-2010

Kl. 10.30:
Natten er gået stille og rolig. Zander kom her til morgen på lang tube cpap. Han er dog kommet af igen fordi de ville til og tage en scanning af hjertet indefra gennem spiserøret. De vil scanne klapperne om den bakterie der er fundet i Zander’ sekret kan ske at sidde på klapperne. Sidder den på klapperne kan man ikke give antibiotika og så komme af med den på den måde. Så skal klappen skiftes 🙁 Så vi håber ikke der er noget på klapperne og det kun er i hans sekret. Lige nu sidder vi og venter på de ringer at vi må komme derop igen…

Kl. 12.00:
Så er alle fire hjerteklapper blevet scannet og tjekket. De kunne ikke se alle klapper 100% men de kunne se meget af det. Der er ikke noget at se på klapperne, heldigvis 🙂 🙂 🙂 Så nu starter træningen stille og roligt når Zander vågner lidt op igen. Så skal han 2 timer på lang tube cpap, 2 timers pause på respiratoren. Men det går nok hurtigt med at øge tiden på lang tube cpap for det er jo ikke længe siden at han trak vejret selv længe. Men nu ser vi dagene an. De øger nu Zander i mad så han kan få noget sul på kroppen, de øger ham fra 60 ml hver tredje time til 70 ml hver tredje time. Temperaturen var nu nede på 38,2. Hvorfor den er det vides ikke helt. For så hurtig virker antibiotikaen ikke, men han har jo lagt stille og ikke produceret varme på den måde.

 Kl. 15.00:
Så har Zander fået et kateter ud som ikke blev brugt alligevel, men lagt under den sidste operation. Han har også fået fjernet elektroderne fra den midlertidige pacemaker 😀 Store skridt syntes vi nok. Det er også meningen han i dag skal halveres i sovemedicinen. Går det godt bliver den nok slukket i morgen.  Han er så småt begyndt at vågner efter det han fik at sove på i formiddags da han skulle scannes.

Bakterie fundet

Tirsdag d. 22-06-2010

Kl. 14.00:
Ja der er ikke kommet nogle opdateringer i dag, men vi har været ved Zander hele formiddagen og så her til middag var vi lige ud og køre.
Zander er stadig på respiratoren, han får bare ikke så meget støtte så det er rigtig flot. Infektionstallene har været faldende lige indtil i dag hvor de steg en lille smule. Zander har også stadig feber, nu er den bare steget. Tidlig morgen var den helt oppe på 39.9, men ved 11-tiden var den lidt nede igen, nemlig 39.1. Hvad der gjorde han havde feber vidste de ikke. Det kunne være abstinenser, det kunne være fordi han havde fået den samme antibiotika længe (siden d. 9. juni) eller at der er bakterie et sted. Der er så nu endelig blevet fundet en bakterie i Zander sekret, og den har været resistent over den antibiotika han fik. Så nu kan en behandling mod den bakterie endelig starte 🙂 Selvfølgelig træls han har en bakterie, men også rart for så er der også en grund til det på lungerne.
Der er blevet taget et røntgen her til morgen for at se lungerne. De er pænere end i søndags men ikke helt gode endnu. Men ovenfor kan grunden jo ses.
I går aftes blev Zander også noget abstinent, så nu er nedtrapningen af fentanyl sat på pause. I dag have de også svært ved at finde ud af hvorfor han havde feber og høj puls. For det kunne skyldes de ting der er blevet nævnt. Zander er varm ja, men i går svedte han også. I dag selvom han havde høj feber svedte han ikke. Så i dag tror vi feberen skyldes den bakterie og når man har så høj feber stiger temperaturen jo også. I går svedte han pga. abstinenser.
Nu vil tiden vise hvornår han er ovenpå igen til at lungetræne.

Kl. 21.45:
Så har vi sagt godnat til Zander. Han har været oppe og sidde i sengen igen i dag, hørt musik og ”leget” lidt. Zander’ temperatur er her til aften 38.4. Så den var faldet lidt, heldigvis.
Der er allerede meget forskel på Zander fra i søndags til i dag. Han går ikke sådan i panik når man vender ham, sætter ham op eller kobler ham fra respiratoren for at suge ham. Han giver udtryk nu på en anden måde, nu er det mere ked/sur, men han bliver ikke panisk og falder ikke i ilten som sådan. Det viagra har vist gjort godt. Nu håber vi så den antibiotika gør flere gode ting. Som Lone (sygeplejersken) sagde her til aften kan det komme til at gå stærkt. Det er ikke sådan han skal til og lære og trække vejret som sidst var på Intensiv. For denne gang har han ikke været i respiratoren så længe, og han har ikke været lagt til at sove så længe som sidst. Denne gang drejer det sig mere om at kredsløbet skal finde ud af det har det godt og fungere optimalt.

Nu ser vi hvad dagen i morgen bringer af spændende ting. Nu tror vi efterhånden på det går den rigtige vej, og gerne hurtigt 🙂

Zander nu på viagra ;)

Mandag d. 21-06-2010

Kl. 11.20:
Natten er gået godt, han er stadig på respiratoren og vi ved ikke hvornår han kommer til at træne vejrtrækning igen. Men det han skulle have for at løsne slimet så det nemmere kan hostes op virker, han hoster rigtig godt. Hoster så kraftigt han kan hoste noget af slimen op i munden på trods af slange i halsen.
De har også trappet ned i fentanylen, nu begynder hans puls og blodtryk så at stige. Det er nok fordi han ikke er så dopet mere. Zander sveder også lidt nu, han har jo feber (39,2 her midt formiddag). Men sveden og den høje puls kan også skyldes abstinenser så det er de ved at tro han har. Vi har svært ved at vurdere det. Vi tror på en måde det er og på en måde ikke. Men de er de klogeste så mon ikke de har styr på det.
Det kræver noget tålmodighed lige nu. Man har bare lyst at det kommer til at gå rigtig stærkt nu. Men det kan Zander ikke holde til og lægerne holder igen. Nu må vi se om fentanylen er skruet lidt op igen når vi kommer op.

Kl. 14.30:
Nu starter de op på viagra. Højre side af hjertet kan ikke rigtig finde ud af at hjertet er optimeret. Derfor har han stadig et højt lungetryk. Det var det høje lungetryk der var med til at de besluttede at operere. Det er dog ikke så højt som inden operationen, men de vil gerne se om det kan mindskes med viagra så det startes op. For at tage toppen af abstinenserne øger de så morfinen fra 1 mg * 4 til 1,2 mg * 4 og så forsætter de nedtrapningen af fentanylen. De begynder også at pille ved respiratoren igen, så må vi se hvordan det går.
Nu er det slut med at have stuen for os selv i denne omgang. Der kom en til at ligge ved siden af i dag. Det var rart så længe det varede 😉

Kl. 18.00:
Vi snakkede lige med Rolf (lægen) da vi her sidst var oppe ved Zander. Der snakkede vi lige om medicinen for han er ved at have en rigtig lang medicin liste. Det er ikke al medicinen han skal forsætte med at have. Viagra skal han nok kun have lige nu for at sætte skub i det hele, så han kan komme ud af den respirator. De håber altså viagraen kan hjælpe med det. De tror heller ikke han skal blive ved med at have en af hjerte medicinerne. Men det tager vi til den tid. Nu håber vi bare han snart kan komme i gang med den lungetræning så han kan komme af med respiratoren.
Birgit som er sygeplejerske i dag har rigtig fået vasket Zander og fået ham op og sidde som en anden konge. Han tog det meget pænt og til sidst slappede han også rigtig godt af.

Søndag på intensiv

Søndag d. 20-06-2010

Jeg ringede op til Zander ved 2 tiden nat, han var kommet på respiratoren der ved midnat. Ikke fordi han ikke kunne mere, tallene blev ikke dårlige, han iltede ikke dårligt og var ikke utilfreds. De syntes bare han skulle have en pause så han ikke gik helt flad, og lige få lungerne pustet ordentlig op. Men han klarede da 15 timer 🙂 Så ser vi hvad dagen bringer, nu vil vi op og se om han stadig er på respiratoren.

Zander kom på lang tube cpap igen her til morgen, efter en time skulle han så over til mig og sidde. Han blev maget sur/stresset og han kom ret hurtig op i sengen igen. Lægen var der og hun fulgte med i hvordan tingene så ud osv. Hun tilkaldte røntgen for at se om der var noget på lungerne. Der er noget på højre side af lungerne men det er vist bare sekret (slim) som skal op. Så nu skal han til og have noget der skal hjælpe med at løsne det så det kan komme op. Han er på respiratoren igen for lige at slappe af. Måske kommer han på lang tube cpap i eftermiddag men nu tager vi det lige stille og roligt.
Hanne (læge) var bange for det var forhøjet lungetryk der gjorde ham dårlig men det tyder det ikke på, for var det det ville blodtrykket falde når han får de tilfælde og det gør det ikke. Det stiger som det skal. Hvis det havde været lungetrykket der gjorde det skulle han have medicin. I morgen scanner de lige hjertet igen for at se hvordan det ser ud. Infektionstallene er stadig faldende, i dag er det kun 25. Så de tror ikke det som sådan er betændelse i lungerne men bare alm. sekret der driller.
De havde snakket om at tage tuben op i morgen, men det er aflyst. Nu ser vi hvad der sker. Det gode ved episoden i dag er at han kun havde været på lang tube cpap i 1 time inden han blev sådan. Havde han været på i længere tid havde de højest sandsynlig tolket det som om han var træt. Men det har ikke noget med det at gøre. Det er simpelthen fordi der er noget der driller i lungerne.

Kl. 18.45:
Zander er stadig på respiratoren. Det kan godt være lungerne er pustet op igen, men snottet er jo ikke væk så det kan jo hurtigt komme igen. Det er lungerne der klappet/klisteret sammen pga. snottet og så skal det jo væk. Så nu håber vi bare han kommer i gang med at hoste noget mere så det kan komme løs og derved suges op. Temperaturen nu er 38,2. Vi må tage det som det kommer, det tager bare lidt længere tid end troet. Men som de siger deroppe på intensiv, at man er heldig hvis man kommer igennem et forløb deroppe uden problemer med lungerne når man ligger længere tid med lang tube.