Zander.dk

Lørdag d. 11-06-2011

Ja det er ved at være noget tid siden der er skrevet herinde sidst. Men der har ikke rigtig været noget at skrive om. Vi er stadig præget af alle de forskellige følelser, så som: sorg, savn, kærlighed, glæde og spænding. De følelser vil også være der når tøserne kommer til verden, men elske dem og give dem kærlighed er en ting de vil mangle fra vores side. Vi glæder os til de kommer ud til os engang i juli. Glæder os til at prøve at være forældre igen, selvom de også vil vække følelser omkring alt det med Zander. Men det gør ikke noget, for Zander jo stadig en del af vores liv og vil være det på den måde i stedet. Der er mange ting vi glæder os til sammen med tøserne. Og traditioner vi selv skal til have, og deri skal Zander inddrages det han kan.

I mandags var vi til scanning endnu engang og til en lægesamtale om fødselsmåde. Alt så fint ud og de vokser stadig som de skal begge tøser. Der er knap 400 grams forskel, men det er ikke noget der bekymre læger osv. Det gør det ikke for de følger deres egne kurver, så procentvis er forskellen altså den samme som tidligere. Vægtscanningerne er også kun et skøn, de kan ikke være 100 % sikre på de vægte de kommer frem til men det giver en ide om hvor de ligger henne af. Men samlet set vejer de cirka 4,5 kg. Pyh ha kan da godt forstå jeg syntes det er tungt så. Zander vejede ved fødslen 3560 g. Ud over de 4,5 kg skal der så lægges vægten af to moderkager, to gange foster vand og hvad der ellers er oven i. Hvor meget det samlet set vejer ved vi ikke, men det er tæt på det jeg har taget på indtil videre i denne graviditet.
Samtalen med fødselslægen gik også som håbet, jeg fik ok til planlagt kejsersnit. Lægen informerede om det hun skulle (risici osv.), men det ændrede ikke på min holdning. Den ene ligger også lidt sådan at de har svært ved at vurdere om det er tværleje eller UK (UK = under krop = sæde). De siger UK men ligger så meget ned at det er tæt på tværleje. Den anden ligger med hovedet ned af. Nu venter vi på at modtage brevet med tiden for kejsersnittet. Men tiden/datoen holder vi helt for os selv. – ingen får noget af vide, det er en oplevelse vi vil have for os selv. Vi skal selvfølgelig nok give besked når vi er okay og jeg er kommet fra opvågningen. Når overskuddet er der vil siden her også blive brugt til at fortælle om tøserne og deres liv.
Nogle vil måske spørge efter en dato eller fiske efter den på en eller anden måde. Til det har vi kun at sige at juli har 31 dage, så det kan være lige fra d. 1. juli til d. 31. juli. 😉 Jeg kan jo også ske at gå i fødsel før datoen for kejsersnittet, men så tager vi den derfra og vi skal igen nok fortælle når de er kommet til verden.

Vi har også modtaget tøsernes fine vogn nu. Den er bare så fin, og lige som vi/jeg havde ønsket 🙂 Glæder os til at få den brug og den skal luftes. Så kan jeg komme til at få noget motion igen, og få trænet ryg og bækken op igen. Det kommer nok til at tage lidt tid og i starten kræve nogle små gåture.
Vi viste vores bil er lille selvom det er en stationcar. Vi ved også at bare autostolene kommer til at fylde en del og vi skal sidde næsten i forruden 😉 Men men men vores fine vogn skal slet ikke være i bagagerummet. Så nu håber vi den kan blive solgt inden tøsernes ankomst, men kan vi se når vi nærmer os juli at den ikke bliver solgt så må vi se på hvad vi gør. – eller Mads må i hvert fald 😉

Men vi nærmer os da juli nu, og tiden skal nok gå hurtig – for nogen 😉 Jeg syntes ind i mellem tiden er lang, men det skyldes jo at jeg ikke kan så meget. Men efterhånden også det at jeg glæder mig til de kommer til verden. Nogle dage er jeg så utålmodig og vil bare gerne have dem til verden, men de har det jo bedst inde i maven så længe som muligt. Og jeg skal jo nyde alene tiden så længe den er der. 🙂

Søndag d. 29-05-2011

Nu har jeg tænkt meget over hvordan det bliver når de små kommer. Både hvordan vi selv vil have det med det hele. Både med at få tvillinger og hvordan det er at være forældre fra starten af. Vi gik glip af så mange ting med Zander den første tid, vi blev forældre på en måde man aldrig havde forstillet sig. Så vi skal til at være forældre ”for første gang”. Der vil komme nogle ting/episoder andre folk slet ikke vil kunne forstå, men det vil være det rigtige for os. Én ting ved vi og det er at ingen skal sige eller bare tænke at ”det er fordi Zander ikke er her mere” eller andet med Zander. For ja nogle ting vil være pga. alt det med Zander, men det er et valg vi har taget og den måde vi vil opdage og have vores familie. Vi vil aldrig være en almindelig familie, vi har en dejlig engel dreng og vi har tvillinger. Så vi har en hverdag der skal fungere med sorg og savn omkring Zander og 2 små børn der gerne skal have en så ens døgn rytme som mulig.
Men vi regner slet ikke det bliver noget problem 😉 Vi er sikker på at folk acceptere hvad vi siger og gør. Siger vi nej mener vi nej, siger vi nej tak til besøg er det jo selvfølgelig ikke personligt men fordi vi har andre planer eller brug for ro.
Men som skrevet regner vi slet ikke med det bliver et problem eller sure miner. Vi regner med respekt. Efter hvad vi har været igennem har vi brug for at vi får den respekt og forståelse. Samt følelsen af det er os der er forældre til tøserne.

Vi er ved at glæde os rigtig meget til pigerne kommer til verden og er så småt begyndt at være utålmodige selvom vi godt ved det har det bedst i maven noget tid endnu 😉 Jeg prøver at sige til mig selv det er med at nyde roen så længe som muligt, og nyde at man kan gøre ting man har lyst til når man har lyst 🙂  – med mindre min gener sætter en stopper for det hi hi.
Jeg har købt en bog om tvillinger, den er læst en gang, men syntes lige den skal kigges igennem igen. (den er også rar at have når de bliver ældre 🙂 ). Er der nogen der tænker på et eller andet, altså har et spørgsmål omkring en eller anden ting – så kan i bare spørge eller selv kigge i bogen når I er her, det kan jo være I kan få svar på jeres spørgsmål/tanke.
En ting i bogen jeg syntes var god er et forslag på en ønskeseddel til barselønsker eller dåbsønsker. Eksemplet ser således ud:
– X-tal indkøb
– 1 biograftur inkl. Børnepasning
– 2 timers støvsugning
– ”Nød” kort – X-antal klip med akut tilkaldehjælp!
– Frikadeller i fryseposer
– Sunde færdigretter til fryseren
– Engangsservice til et par måneder
Jeg syntes det er så god en liste, og ikke lige noget man selv tænker over. 😉

Her i weekenden har vi fået plantet nye blomster oppe ved Zander. Det var ved at være på tide, men ikke fordi de andre var gået ud, men simpelthen fordi de var blevet alt for høje. Da vi plantede dem kunne man sagtens se alt teksten på stenen, men nu var de ved at være så høje de gik op til hans smukke navn. Så Mads fik lige plantet nogle andre i går og det gjorde han rigtig flot 😀
Ja Zander tænker vi stadig rigtig meget på, men det vil vi jo altid gøre. Han vil altid være i vores tanker og hjerter. Han er jo vores elskede søn uanset  hvad.

Torsdag d. 12-05-2011

Så kom dagen hvor Zander bliver 1½, eller kunne blive 1½ år – alt efter hvem man spørg 😉 Og det er 8 måneder og 6 dage siden han blev den smukkeste engel. Men på trods af det er savnet stadig enorm. Tænker stadig meget på ham og har rigtig mange tanker om hvordan det ville have været nu hvis han havde klaret det. Der udover er der også tankerne om hvordan det var gået hvis nu nogle ting var gjort anderledes, hvis nogle ting har haft et andet udfald under indlæggelserne osv.
Det er stadig svært at forstå at han virkelig er væk, at man virkelig aldrig igen skal holde ham i sine arme. Man ved det jo godt inderst inde, men derfor skal man stadig sige til sig selv ind i mellem at han virkelig er væk. Ja I kan bare se, jeg skriver ikke ordet død omkring det. Det har jeg rigtig svært ved, bryder mig ikke om det ord. Jeg vil hellere sige ”han lever ikke mere”, ”han er en smuk engel” osv. En dag skal jeg nok komme til at sige død, men det er stadig et ord der er alt for hårdt at bruge. Død er et hårdt ord syntes jeg, det er lidt svært at forklare. Når vi er kommet noget længere i processen kan det være ordet død vil kunne komme ud af vores mund.

Savner ham stadig, han mangler virkelig hver dag. Han skulle have vist og givet noget af hans livsglæde til tøserne når de kommer til verden. Vi glæder os til de bliver født og elske dem uendelig meget. Men ingen tvivl om at det også bliver hårdt, der vil komme endnu flere tanker om hvordan Zander ville have været nu og hvordan han ville have været hvis han ikke have været så syg. Der er mange der ikke kan forstå man kan have så mange forskellige og modsigende følelser på en gang, men det kan man. – tror man skal have været det igennem som vi har for at forstå det.  

Zander vil altid være savnet og elsket.

Torsdag d. 05-05-2011

Så blev tøserne scannet endnu engang i tirsdags. Inden scanningen skulle jeg lige have tjekket for graviditetssukkersyge. Pyh ha det smagte ikke specielt godt det sukkervand med citron, som jeg skulle drikke i løbet af 5 min. Det smagte meget værre end jeg kan huske fra 09. Var lige før jeg ikke kunne få det ned, og lige før det kom op igen. Det var ikke særlig rart at få ned når det smagte så grimt, man var sulten fordi man havde fastet og man viste man skulle holde det i si i 2 timer. Har ikke fået det endelige resultat at det endnu, men regner med det er fint 🙂 Og ikke noget jeg skal bekymre mig om.

Da dette endelig var overstået skulle jeg til scanning med tøserne. Det var 4 uger siden jeg havde været derude sidst, så glædede mig til at blive scannet derude igen og se tøserne 🙂
Det gik super godt. Det tog lidt lang tid fordi der også var en ny med. Men skidt de skal jo også lærer det og den rutinerede tjekkede lige efter at hun var enig 😉 De vokser rigtig godt begge to. Der er 170 grams forskel på dem, men det gør ingenting. Skal derfor først scannes om 4 uger igen. Det bliver lange 4 uger. For er stadig meget nervøs til tider.
De har jo kurver de kigger på mht. vægten på babyerne. Disse kurver er for enkelt børn og ikke tvillingebørn. Men sådan er det og de skal jo også vokse godt tvillingerne. Men de vokser som de skal og tøsen som pt. er den største ligger over gennemsnittet. Ifølge hjemmesider og diverse bøger hvor man kan se hvad CIRKA vægten er på en baby i en bestemt uge kan man se de begge ligger over det der bliver skrevet rundt omkring. Men det er dejligt at vide at de trives 🙂
Nå men de tjekkede jo også lige hvordan de små ligger. De ligger så modsat end jeg troede. For jeg var sikker på tøsen (til venstre) lå med hovedet ned så det var hende jeg kunne mærke sparke øverst i venstre side. Og lillepigen lå med hovedet op for det passede med det jeg kunne mærke helt nede ind i mellem. Og jeg troede det var lillepigen jeg næsten aldrig mærkede. Men men men, det er så ikke sådan. De ligger omvendt og det er lillepigen jeg mærker mest. Men selvom den ene ligger med hovedet nedad så må jeg ikke selv føde som det ser ud lige nu. For tøsen der har hovedet op af har numsen ved udgangen. Så lillepigen skal have skubbet til tøsen hvis hun skal ligge først med hovedet. Men jeg vil jo også helst have kejsersnit så de kan bare blive liggende. Men de ligger så lidt forskudt og det er derfor jeg kan mærke lillepigen (der ligger i højre side) sparke i venstre side.

Men de er nogle store tøser og forsætter de sådan bliver det ikke kun 2 uger før termin de kommer, men tidligere. Pga. pladsmangel og min krop. Nu må vi se om jeg kan klare ikke at se dem i 4 uger. Næste scanning er d. 6. juni. Der er godt nok længe til syntes jeg. Og selvom alt så fint ud er tanken ”der kan stadig gå noget galt” i mit hoved. Men jeg håber virkelig det gode forsætter og vi ikke oplever noget negativt.

Ude i Zander’ have begynder græsset virkelig at komme op nu. Varmen, gødning og vand det gør godt for den 😉 Zander sidder sikkert og kigger ned på den fine have og glæder sig til at se når alt græsset er oppe og haven er helt færdig 🙂

Lørdag d. 23-04-2011

Sikke en dejlig påske. Hvor vi har været hjemme begge to og fået lavet nogle ting herhjemme, med hjælp fra familie. For det er begrænset hvad jeg kan efterhånden. Det går som regel fint nok den første korte tid når jeg går i gang med noget, med det resultat at jeg så ikke kan noget resten af dagen. Ryggen og bækkenet kan ikke klare så meget, men en bette gå tur skal der til for at jeg ikke kommer til at gå helt i stå. 😉
Men dejlig påske med dejligt vejr. Græsset kommer rigtig frem med sådan et vejr, men der stadig et stykke tid til vi kan bruge den. Men det bliver rigtig godt og dejligt at se den bliver mere og mere grøn. Vi fik også 2 blommetræer og et hjertetræ da vi lavede haven om. Dem var vi meget spændte på om havde klaret vinteren for de havde ikke været i jorden så længe inden sneen kom. Men de har klaret det alle 3. Der er fine blade på hjertetrænet og de fineste knopper på blommetræerne 🙂 Det eneste der kunne gøre det hele helt perfekt var at Zander var her til at lege med os ude i haven og høre hans latter og se hans dejlige smil.

Med pigerne i maven går det også godt. Jeg var lige omkring fødegangen i Viborg i tirsdag efter jeg havde ringet til min jordemoder omkring nogle bekymringer. Men de havde det begge fint. De flytter sig åbenbart utrolig meget rundt inde i maven. Nu ligger de igen med hovedet op af (i tirsdags). De havde det fint begge to og vægten var også fint. Jeg fik af vide der er cirka 100 grams forskel nu, men det tager jeg ikke så tungt. Det er ingenting, og nu ser vi hvad de siger i Skejby d. 3. maj.
Men det er rigtig svært at være sikker på om man mærker dem begge to hver dag. Hvor meget jeg mærker dem kan også svinge meget. Men bare jeg mærker dem hver dag er det okay siger de. Men som skrevet så er det utrolig svært at vide hvem det er jeg mærker. Jeg kan jo ikke bare ”trække en streg” ned midt på maven og sige til venstre for den er tøsen og til højre er lillepigen. For tøsen kan ske at ligge lidt over lillepigen og derved mærkes i begge sider (ja og omvendt). De kan jo også skubbe til hinanden, for skille væggen mellem kan jo give sig ligesom min hud gør når de sparker og jeg tror de snart kommer den vej ud.
Så tankerne går rigtig meget omkring, mærker jeg liv, hvornår her jeg sidst mærket noget til dem, hvem af dem er det, er der noget helt ude i siderne (for så kan jeg som regel regne ud om det henholdsvis er den til højre eller venstre).
Der skal ikke meget til at bekymre mig 🙁 Bare det at aktiviteten er blevet mindre kan bekymre mig, selvom det sikkert bare er fordi pladsen bliver mindre og mindre. Så sparkene/bevægelserne er mere bløde nu. – men det kan også skyldes den måde de ligger på. Så der er mange tanker og rigtig mange bekymringer. Men bekymringerne bunder i den store frygt for at miste. Tanken omkring det at kan det virkelig forsætte med at gå så godt, kan vi virkelig være så heldige at alt går som det skal osv., de tanker er der stadig. Men prøver at være positiv og man har sine delmål. Jeg har en om et par uger hvor jeg er x-antal uger henne, og så har jeg igen omkring d. 1. juni som mål. Og de mål er omkring min frygt for at føde for tidligt. Så nu skal jeg bare have maj måned til at gå hurtig. (meeen det kan være lidt svært når man ikke kan og må ret meget. – så læse bøger får jeg gjort 😉 )
Så det går jo godt med tøserne i maven, bare mine bekymringer og frygt der fylder hovedet.

Onsdag d. 13-04-2011

I denne tid bruger jeg meget tid på at få dagbogen fra første indlæggelse indskrevet i word så vi kan få det her på siden engang. Hvornår det kommer herop vides ikke endnu. Vi vil gerne have lavet lidt om på siden og venter nok til den tid med at lægge det indskrevne ind. Det er små detaljer der gør det ikke kommer op nu. Men det bliver nok en større ”renovering” af siden når vi kommer til det. For vi skal have det lavet sådan at der også er plads til tøserne. Siden vil også blive brugt til pigerne og deres liv. Siden vil omhandle vores familie, som Zander stadig er en del af. – og altid vil være en del af.

Når jeg sidder og skriver den første dagbog ind, kommer der en masse minder frem. Man kommer også i tanke om nogle ting man måske havde skubbet lidt væk. Nogle ting har man også været i tvivl om hvornår egentlig var, men det finder jeg jo så ud af nu.
Nogle gange når jeg sidder og skriver det ind er det som om Zander stadig er her. Som om at jeg ikke rigtig har indset at han virkelig er væk. Men jeg ved han ikke er her mere, tror det er minderne og savnet der gør at de følelser kommer op i en når man læser det hele igen.
Hvis jeg når at få det hele skrevet ind inden jeg føder, vil jeg se om jeg ikke kan nå at få ALT læst igennem igen. Kan jeg se når tiden nærmer sig at jeg ikke når at få det skrevet ind, må jeg overveje om jeg ikke skal sætte mig og få læse anden indlæggelse igennem inden tøserne kommer til verden. Tror måske det vil være en god bearbejdelse for mig.
Jeg har heller ikke rigtig set de billeder vi har fremkaldt af Zander (5 album). Det er også en ting jeg skal have set igennem inden sommer.  Tror det er udsat og udsat fordi jeg ved hvor hårdt det bliver at se igennem. Men tror det vil være en god bearbejdelse. Der er også de 2 sidste album hvor jeg mangler at skrive dato ind ved billederne, det vil jeg også gerne have gjort inden sommer. Men det er bare rent praktisk så det er gjort 😉 Pyh ha der er mange ting jeg gerne vil have gjort omkring det med Zander. Tiden er der nok, jeg kan ikke finde tiden. – det siger jeg i hvert fald til mig selv, men det er vist bare et spørgsmål om at tage mig sammen og komme i gang. Men det er frygten/følelserne der holder mig tilbage, for ved jo godt inderst inde det vil være hårdt. Ja nu sidder jeg også og tænker jeg bare kan komme i gang med at læse anden indlæggelse. Hvorfor skal jeg vente til første er skrevet helt ind… Det læser jeg jo når jeg skriver det ind. Og det er anden indlæggelse der er hårdest da vi der taber kampen.
Det er svært at beskrive, men håber det er forståeligt.

Men ellers går det godt med tøserne i maven. Der er ikke sket det vilde siden den sidste scanning og der er jo lidt tid til næste. Men de arbejder godt inde i maven efterhånden. Maven er ind i mellem helt skæv og man kan sommetider se når de sparker/møffer rundt derinde. Jeg tror stadig den ene har hovedet op og den anden ned. For der er noget både foroven og forneden. Min blære er der meget sjov med ind i mellem kan jeg mærke. Vi er vist efterhånden også ved at være enige om navne til dem. Men vi holder det for os selv indtil de er født, vi skal jo også lige se om navnene passer til dem. – nogle overraskelser skal der jo også være.
Nu nærmer påsken sig, og så må vi håbe vejret bliver godt så græsset kan få noget varme og gro 😉

Onsdag d. 06-04-2011

I fredags var jeg i Skejby for at blive scannet og i weekenden har vi været på sorgweekend med hjerteforeningens børneklub.

Scanningen i fredags gik rigtig godt, de skulle tjekke vægten på de små tøser og min livmoderhals. Begge dele er cirka mål. Livmoderhalsens længde kan også svinge alt efter hvem der lige måler og hvor meget jeg har lavet.
Tøserne havde det fint og vokser heldigvis stadig som de skal. De følges også stadig fint ad, der var kun 6 grams forskel. – så det er rigtig dejligt.
Livmoderhalsen var også fin lang, den var uændret i forhold til sidste måling så det var rigtig dejligt. Så nu er planen at den ikke skal måles mere medmindre de har en mistanke om den kan være blevet for kort af en eller anden grund. Så dejligt det er så fint, nu håber jeg bare at jeg går længe endnu inden jeg føder. Så de kan blive store og stærke de to tøser. Det er kun mig der bliver mere og mere besværet, men skidt, bare de har det godt inde i maven og bliver store til de kommer ud i denne verden.

Sorg weekenden med hjerteforeningens børneklub gik rigtig godt. Lige nu er det stadig svært at huske det hele, men håber der kommer lidt hen af vejen som man får tænkt over weekenden. Tingene skal som regel lige lidt på afstand inden man kan huske de forskellige ting.
Vi snakkede om da vi kørte derned tidligt lørdag morgen at det nok blev en lang dag, for vi var kun 2 par hvor sådan en weekend normalt er med 4 hold forældre. Men da dagen var gået var tiden alligevel fløjet af sted. Vi snakkede om at det var utroligt der var tid til 4 par, for vi havde brugt tiden fuldt ud. Det der nok var en fordel ved vi kun var 2 par var at vi kunne fortælle hele historien (det vi nu kan huske når man sidder der), vi kunne komme med indskydelser når vi kom i tanke om nogle ting og lige havde nogle spørgsmål. Vi ”kendte” det andet hold forældre, men det gjorde ikke noget. Vi kendte jo ikke deres historie som sådan. Men det kom vi til og det var rart at høre om hvordan de har det nu og se vi ikke er de eneste der har det hårdt. – selvom vi godt ved vi ikke er de eneste, snakker jo også med andre der har mistet deres barn.
Søndag gik formiddagen mest med at snakke om de positive minder, hvor lørdag mest havde været om sygdomsforløbet. Det var rigtig rart at få vendt de positive minder. Søndagen gik også med at vi snakkede om sorg og hvad det er og hvilke faser der er. Selvom der ikke er en bestemt måde at sørge på, så er der faser. Men selvom man er komme til f.eks. 3. fase kan man godt ske at komme tilbage til 1. Vi blev også gjort opmærksomme på at ingen kan fortælle os om vi gør det rigtige, om vi sørger rigtig. – for der er kun én rigtig måde og det er den der virker for os.
Vi fik også snakket om det at dyrke sorgen, og det gør vi ikke. Det kan man ikke, for man er i sorgen og det er ikke noget nogen ønsker sig. Man er ikke i en sorg hvis man kan undgå det, så man dyrker det ikke – for man vi jo gerne ud. Selvom man går i sorg i mange år (for det gør man) så er det ikke ens betydende med at man har en depression. Der er meget forskel på de to ting.
Vi snakkede også om de tanker man kan få som forældre til en engel. F.eks. at man nogle gange kan tænke ”Ej nu må jeg hellere holde mund, nu vil de ikke høre mere om Zander, sorg osv.”.  Eller tænker ”Ej må hellere holde mund, de tror ikke jeg er rigtig klog”, ”gad vide om de tænker det ikke er gået op for os han er død nu vi snakker så meget om ham og snakker om ham som om han er her”. Vi skal droppe de tanker. For kan folk ikke holde ud at høre om Zander og vores sorg så er de ikke rigtige venner eller nogen der virkelig er der for os. Dem der virkelig er der for os vil forstå hvad vi gennemgår og give os plads og rum.

Vi fik også nogle papirer af ham psykologen der var med, omkring sorg. Der var specielt nogle ting vi blev glade for, for det var noget af det man ikke kan sætte ord på.

Der er blandt andet nævnt ”Indkapslet sorg” – ”klare det fint”, men føler ingen glæde, er angst og oplever ensomhed. Det var en af de ting vi bed mærke i, for sådan har man det til tider.

Der er også et ark som beskriver nogle af de almindeligste sorgreaktioner, den har taget udgangspunkt i børn men kan også sagtens overføres til voksne.

• Angst
• Stærke minder
• Søvnforstyrrelser
• Tristhed, længsel og savn
• Vrede
• Skyld og selvbebrejdelse

Disse er også mulige reaktioner

• Social tilbagetrækning
• Personlighedsforandringer
• Fremtidspessimisme
• Spekulationer over årsag og mening

De ovennævnte er er et udpluk af de ting der var på arket, har taget dem med som vi selv har følt og stadig føler. Nu er der bare kommet ord på og det har vi manglet ind i mellem.
Der er også et ark med stikord over eftervirkninger, og der er nu pludselig sat ord på nogle af tingene. Man har nok vist det et eller andet sted men ikke villet/turde sætte ord på fordi man ikke ville lyde sær eller hysterisk. Men nu kan vi se at det er normalt i den situation vi står i.

• Øget sårbarhed
• Tanker, der trænger sig på. F.eks. hvis man er ved at pudse vinduer og pludselig står man og tænker på sin dejlige søn.
• Selvbebrejdelse
• Irritabel – vred
• Tristhed
• Søvnvanskeligheder
• Koncentrationsbesvær
• Værdiændring

Jeg har taget alle med, for har faktisk alle punkterne af eftervirkning i en eller anden grad. Nogle er der ind i mellem og andre der mere eller mindre hele tiden. En af punkterne der er der hele tiden og altid vil være der er Værdiændring. Man begynder at sætte pris på nogle andre ting end man gjorde tidligere, og man prioriterer anderledes.
Der er også beskrevet egenomsorg, men det vil jeg ikke komme mere ind på her. Men det er helt sikkert noget vi kan bruge. Vi kan lige tage arket frem og se hvad vi kan gøre for at hjælpe os selv her i sorgen og når vi får det svært.

Det var lidt om de ting vi oplevede i sorg weekenden. Det er rart at få sat ord på så man kan fortælle omverdenen hvordan man har det. For det er rigtig svært. Til tider følelse det nemlig som om omverden forventer vi også er kommet videre. Nu er det jo længe siden i nogens øjne. Men for os er det stadig som om det var i går, og for hver dag der går vokser savnet. Savnet kan/er lige så hårdt som sorgen er. Ingen af delene vil forsvinde og savnet vil ikke blive mindre. Men vi lærer nok en dag at leve med den.
Der er stadig en tanke i mit hoved som jeg håber at få svar på en dag, og det er om man nogensinde kommer til at føle glæde og oprigtig lykke igen ??? Glæden kan man mærke ind i mellem nu der er to små tøser på vej. Jeg håber at lykken også vil komme når de bliver født. Men derfor er Zander stadig en del af os og vil være en del af vores liv på den måde vi bestemmer os for. Sorgen kan ske at blive mindre når tøserne er her, men det vil sikkert gøre savnet til Zander endnu større. Zander elsker vi af hele vores hjerte, og i det hjerte skal der nu også være plads til to piger. Det er vi sikker på der også nok skal blive. Pigerne vil få en masse kærlighed fra os, samtidig med de også vil få fra deres storebror i himlen. En storebror der aldrig skal lægges skjul på de har, en storebror de kan betro sig. – han vil ikke svare dem, men han vil lytte og trøste på den måde han kan. Pigerne skal også kende hele forløbet med Zander når tiden er inde. De er alle 3 vores børn og kærlighed skal de alle 3 få. Kærligheden til pigerne er allerede på vej, kærligheden til dem vokser for hver dag der går. Det er svært at beskrive, men sikkert også svært at forstå. For der er mange følelser på én gang, og svært at forstå man kan rumme så mange forskellige følelser på en gang. Men det kan man, det prøver vi nu. Vi har følelserne

• Sorg
• Savn
• Tristhed (samt flere af de tidligere nævnte)
• Kærlighed
• Glæde

Nu jeg skriver dem kan jeg godt se det virker meget underligt. Men jeg kan også godt se hvorfor jeg nogen gange er ved at gå ud af mit gode skind i frustration over jeg ikke kan finde ud af præcis hvad jeg føler, når det er blanding det hele.

Hvis i læste alt det ovennævnte vil jeg sige flot klaret 😉 Det er noget af en smører at læse, men I kan nu læse lidt om hvad der sker i sådan en sorgproces. Hvor lang tid der går inden vi er, næsten, som før vi mistede Zander vides ikke. – kun tiden kan vise det. Vi bliver aldrig 100% som før.

Onsdag d. 23-03-2011

Zander skal ikke kun snart være storebror, han skal også være fætter 🙂 Det bliver dejligt at Patricia og Mikkel skal have så tæt på os. Så kan de små rigtig få glæde af hinanden. De skal have en bette pige/dreng til oktober.

Vi skal med på den sorg weekend der er i starten af april. Det viser sig at vi ”kender” de 3 andre hold forældre, vi var indlagt med Zander på intensiv da de mistede deres børn – også på intensiv. Det bliver rart at se dem igen, men egentlig også lidt skræmmende at vi har mødt dem. Vi håber det bliver en god tur og vi får nogle råd til hele situationen.

Nu nærmer dagen sig også hvor det er 1 år siden Zander blev fremstillet i kirken og vi fejrede han dåb. På mandag er det 1 år siden, vi holdt det min 25 års fødselsdag det syntes vi passede så godt. Det gjorde det også og det er en dag vi altid vil huske, en glædens dag. 🙂

Det går også stadig godt med tøsen og lillepigen. – det er hvad jeg selv kalder dem 😉 De er begyndt at sparke begge to så jeg kan mærke det. Men det er svært at mærke forskel på hvem det lige er der sparker, for de ligger jo begge med fødderne nedad. – så er det lidt svært nogle gange lige at mærke hvem af dem det er.

Fredag d. 18-03-2010

Så begynder vi at tro på foråret er på vej, så nu bliver vinterdækket oppe ved Zander vist ryddet i morgen. Så man kan begynde at se det fine sted ordentlig. 🙂 Vi skal også have granitvasen i jorden nu, hullet har vi egentlig gravet. Men vi fik først vasen da frosten og sneen var kommet. Så vist først nu vi kan få den ned. Det bliver dejligt at få det helt færdig oppe ved Zander, men så om noget kan det være vi laver noget om deroppe 😉
Ja gentage mig selv det er jeg efterhånden god til, men det er endnu engang sådan situationen er. Savner Zander utrolig meget og tankerne køre stadig meget rundt i hovedet. Samvittigheden arbejdes der stadig med. Tankerne kredser stadig mest om de knapt så gode ting omkring det hele. Regner med vi skal med på den sorg weekend i april og evt. der får nogle fif til at finde de gode minder frem. De er også stadig hårde at tænke på, men tror de på længere sigt vil være nemmere at leve med end de knap så gode minder. Den dårlige samvittighed er størst når man tænker på de knapt så gode ting, men den kan bestemt også komme frem når man tænker på de gode. – men så kan det være man kan sige til sig selv at de gode ting kan bevise vi gjorde det rigtige.

I går var jeg til en ekstra scanning i Skejby, de havde det godt begge to 🙂 De vender dog forkert begge to nu, så som det ser ud nu kommer det helt af sig selv at det skal være kejsersnit. De kan dog godt nok at vende sig endnu, men der er flere ting der spiller ind når det gælder en tvillingefødsel normal eller kejsersnit. Der tages ingen chancer, ligger kun den ene med hoved ned af vil de været helt sikre på det så også er den der er længst nede mod udgange. For den første der skal ud ved almindelig fødsel skal ud med hovedet først, man kan godt føde nummer to med numsen først. – der er jo banet vej af nummer et 😉 Men men men jeg skal ikke føde normalt, så de kan ligge som de vil. – det spiller ingen rolle på det område 😉
De vokser begge fint, der er kun en forskel på 20 g. mellem dem. Lige nu er de også en smule større end gennemsnittet på nuværende tidspunkt. Det ændre sig dog senere hen, når pladsen bliver endnu mere trang. Når man snakker om de følger gennemsnittet, er det gennemsnittet for et barn der har pladsen for sig selv. Der findes ingen kurver og gennemsnit for tvillinger.
Næste scanning er om et par uger, der skal de tjekke livmoderhalsen igen og håber rigtig meget den stadig er fin lang……..

Mange har spurgt om jeg stadig arbejder, det gør jeg ikke. Lægen på Skejby anbefalede jeg skulle stoppe med at arbejde, og den anbefaling har jeg fulgt. Så jeg er fuldtidssygemeldt igen, nu pga. graviditeten. – indtil fødslen, som forhåbentlig først er til juli 🙂

Søndag d. 06-03-2011

I dag er det ½ år siden Zander blev en smuk engel. En dag der fylder meget i ens tanker. Man tænker tit dagen igennem, hvad der skete. Om det kom som et chok og gik meget hurtigere end vi havde regnet med. Eller vi et eller andet sted godt viste det, med de ting der var inden osv.
Et eller andet sted var vi klar over hvor det gik hen af, når vi tænker på hvordan weekenden var og hvordan det havde udviklet sig i hans medicin.
Men beskeden vi fik om formiddagen, den besked vi havde frygtet, kom nok alligevel som et chok. Og at det gik så hurtigt fra vi fik beskeden til han døde var nok ikke forberedt på. For jeg havde nok en forestilling om at der ville gå et par dage inden det var slut. Havde jeg vist han ville dø samme dag som vi fik beskeden om der ikke var mere at gøre så havde jeg gjort mange ting anderledes den dag. Jeg ville have siddet med ham, været der oppe hele tiden. Når jeg tænker på den dag her efterfølgende var vi utrolig meget væk derfra. Vi skulle have været noget mere ved ham inden han døde. Skulle have siddet med begge to osv. Men ingenting nåede vi før han blev rigtig dårlig og døde i mine arme.

Vi kan desværre ikke lave noget om, det er for sent. Jeg skal nu finde en måde at acceptere det der sket, og få mig selv til at tro på hvad vi gjorde var det rigtige. Der er dog lang vej endnu til den accept og tro.

Tanken om alt det jeg ville gøre anderledes får stadig tårerne til at trille ned af kinderne. Får kuldegysninger og endnu flere tåre når jeg tænker på at jeg aldrig skal mærke ham igen, holde ham i mine arme, se hans smil og mærke hans livsglæde. Savner min elskede dreng. Livet bliver aldrig det samme igen, der vil altid være en person i vores liv som mangler. Også selvom vi får to tøser til sommer… Zander vil stadig mangle i vores liv.

En ting jeg tænker en del på er også hvordan vi begge reagere når de to små kommer. Jeg tror savnet til Zander vil blive endnu større, og det virkelig kommer til at gå op for os vi aldrig, virkelig aldrig kommer til at se, høre og røre vores søn igen. Vi kommer også til at se hvor anderledes en hverdag det er at have sunde og raske børn, i forhold til et alvorligt sygt barn. Der vil der sikkert også komme et dybt hul (vi nok skal komme op af igen), et hul hvor tankerne ville være hvordan Zander var hvis han ikke var så syg. Der vil komme nogle nye tanker og vinkler på Zander liv, både hvordan var og kunne have været. Jeg tror det er en del af processen når man får et barn mere (i vores tilfælde to). Og det er uanset hvornår det næste barn ville komme. Om det er tidlig som vores eller flere år efter, så vil de tanker komme.