Zander.dk En blog om Zander og hans hjertefejl

12jun/141

Snart børnehave start

Torsdag d. 12-06-2014

Om 1 måned bliver tøserne 3 år!!! Hvor blev den tid lige af? Syntes jo lige det var i går de kom til verden. Kan huske maven, sparkene i maven, deres fødsel. – alt sammen som var det i går.
Vi har i denne uge besøgt den kommende børnehave, en super børnehave. Da først tøserne havde set det hele lidt an, var de ikke til at få med derfra igen. Dagen efter mente de da også de skulle i børnehave og ikke op til Helle – det var specielt Liv der mente det. Børnehaven er ikke hegnet ind, det er spændende om de kan holde tøserne inde. Men mon ikke det nok skal kunne lade sig gøre, der må da være nogle børn der er mere flyvsk end dem og mere klar på udflugter 😉
Jeg syntes det er hårdt de skal starte i børnehave. Syntes slet ikke de store nok, er bange for de bliver ladt alene og i stikken. Jeg har mange følelser i det at de skal starte, følelser som desværre ikke alle er positive. – men det bliver de forhåbentlig. Dette er vist et stort skridt for alle forældre.

Siden sidst har vi været af sted med hjerteforeningen igen. Denne gang endnu en ny psykolog/psykoterapeut. Det var en god weekend med masser af ny viden, gode snakke og forklaringer/ord på nogle af de følelser vi går med. Vi havde alle en god afklaring da vi tog derfra. Nogle indså de var længere i processen end de havde regnet med, jeg selv fandt ud af jeg ikke var/er så langt som jeg gik og troede. Derudover fandt jeg også ud af jeg har stress og ikke depression. Dette er en vigtig læring/viden så jeg kan handle herefter. Det er ikke samme ting der skal til for at komme ovenpå og det er ikke samme forbehold jeg skal tage for at undgå at blive stresset. Når først man har været stresset, skal der ikke meget til før man rammes igen.

Jeg er så lykkelig, jeg er spændt og nervøs. Men jeg glæææder mig til at starte på mit nye arbejde. Alt det fra før er ved at være lagt bag mig og gode snakke med dem omkring mig har gjort jeg kan se fremad. Tænke på det der betyder noget og lade ”skidtet” ligge bag mig.

Jeg er efterhånden også ved at vide hvem der er der for mig/os. Hvem man kan regne med og hvem der er bekendte. Jeg vil endnu engang beklage jeg ikke får taget kontakt, men jeg kan ikke overskue det. Jeg vil gerne, men når man står som jeg/vi gør så får man det ikke gjort. Overskuddet bruges på hinanden og tøserne. Men kontakt os endelig, vi vil rigtig gerne.

Det hjælper også på humøret at jeg er ved at være i mål med vægten 🙂 Jeg har 2 kg igen så er jeg i mål 🙂 🙂 🙂 Så er der til den tid smidt 25 kg!!!

Elsker min lille familie, sætter pris på hvert øjeblik med mine guldklumper. Zander får ofte en tanke og luftkys. Jeg kan ikke ændre på det faktum at han ikke er her mere, men han mangler og vi savner ham.

Gemt under: Zander Én kommentar
14apr/140

God påske – med en opdatering herfra.

Mandag d. 14-04-2014

Så er det tid til en opdatering herfra. Denne gang lidt blandet. Så lad os starte med det knap så gode. Jeg er blevet fristillet. Den behandling jeg fik vil jeg ikke kommentere her. Men snart er jeg ledig igen. Lige nu går jeg sygemeldt. Håber jeg snart er 110% på toppen, og finder drømmejobbet. Så I der læser med, så hører jeg gerne hvis nogen kender nogen der mangler en administrativ medarbejder 😉

Så til det positive 🙂 Nu bliver Eva og Liv pludselig store!! Hvor er de små babyer? I dag har de været blefrie 1 uge. – de sover med ble. Sidste mandag ville de ikke have ny ble på morgenen, de ville INGEN ble have på. Liv var meget sur og spjættede. Eva fulgte efter. Ja hvad gør man i sådan en situation, man kontakter ens mor som er dagplejer 😉 Vi skal lytte til dem, og ikke tvinge bleen på dem. Så af sted med 2  piger og en masse skiftetøj. Dagplejen syntes det lød spændende og havde det som mig, nu tager vi det som det kommer. Eva havde det hårdt i begyndelsen, hun holdte sig mange timer fordi hun ikke ville hverken potte eller toilet. Hun blev bedre og bedre, og nu kører det bare. Eva vil kun potte, men når der er gået lidt mere tid begynder vi at toilet træne i stedet 😉 Liv havde styr på det fra starten, i hvert fald når det gælder tis. Hun er først nu begyndt at løsne lidt med hensyn til det store. Alt i alt går det godt, Liv havde et lille uheld i dagplejen i onsdags, ellers har der ingen uheld været siden. Lige nu vil Liv heller ikke have ble på om natten, men det får hun nu. Om morgenen er bleen nemlig ikke tør, og det har den aldrig været.
Så lige pludselig bliver de så store. 1.7 skal de starte i børnehave. Jeg kan slet ikke følge med, følelserne tordner rundt.

Her d. 12.5.14 kunne Zander være blevet 4 ½, en stor dreng der skulle have været her. Skulle være en glad dreng der tumlede med sine søstre, skulle lære dem alle unoderne. Sådan er det ikke og sådan bliver det aldrig det ved jeg godt.  Savner ham, og har stadig svært ved at se billederne af ham – specielt dem hvor han ligger med respirator og dræn. Også de hvor han ”kun” ligger med respirator er hårde, og dem er der mange og flest af. Jeg syntes i tiden det er hårdt, og ville ønske alle mine 3 børn havde mødte hinanden og havde muligheden for at lege og slås. Hjertet voksede med tøserne. Selvom vi har to dejlige, vidunderlige, skønne og kærlige piger, så savnes Zander stadig. Han er en del af vores familie, han er hullet i hjertet der aldrig heles. Pigerne er dem der holder en i live.

God påske til jer alle. Vi ser frem til hyggelig familie samvær. 🙂

4mar/141

Status: Nedbrud.

Tirsdag d. 04-03-2014

Så er vi godt inde i endnu et nyt år. Et år jeg håber bliver et positivt et af slagsen.
Lige nu er det ikke rosen rødt som jeg havde håbet. Jeg har desværre fået en rigtig øv periode. Lægen mener jeg har fået en depression. Hvad der har forårsaget den vides ikke. Men jeg skal bare ovenpå. Det endte med at jeg kom ind i en rigtig ond cirkel. Jeg var/er utrolig usikker og tænker mange negative tanker om mig, og at jeg slet ikke er accepteret eller slår til nogen steder. Det er hårdt, og det dræner for energi med disse tanker. Jeg kontrollere meget mig selv, for hukommelsen og koncentrationen sviger også når jeg har det sådan.
Det der får mig til at hold hovedet højt er pigerne. Selvom det til tider er hårdt med to små børn, så er det dem der får smilet og livsglæden frem.
Det er så svært at erkende man har nogle problemer som skal håndteres, og det er svært at finde ud af hvordan de håndteres. Hvad man kan gøre for at hjælpe sig selv bedst mulig. Det at skulle sætte sig selv i førersædet og tænke på dig selv først er ikke noget jeg tidligere har gjort ret meget i. Jeg har det med at tænke på andre før mig selv. Hvordan har andre det, hvad kan jeg gøre for at gøre dem godt, hvad tænker de hvis jeg gør det og det for mig selv – osv. Nu må jeg i gang med at tænke på mig selv først, så kommer det andet sikkert også. Det andet, hvor man kan tænke  på andres ve og vel. Jeg må gøre det der skal til for at lette min hverdag, både herhjemme, ude, på arbejde og hvor jeg ellers færdes.
Nu håber jeg det begynder at gå den rigtige vej. Lige nu er jeg sygemeldt, men håber ikke denne periode bliver for lang. Vil så gerne, hurtigst mulig tilbage igen. Tilbage og blive social og knokle på lige fod med kollegaerne.
Jeg er blevet usikker, som skrevet tidligere, og føler mig utrolig svag. Men jeg må tænke på det lægen sagde, jeg er STÆRK… Stærkere end de fleste. Har været igennem et langt sygdomsforløb med min skønne søn, for til sidst at tabe kampen. Håndtere dyb sorg, en sorg der stadig er der og aldrig forsvinder. Bliver hurtig gravid, får 2 guldklumper som kræver meget tid og selvfølgelig kærlighed. Er kommet tilbage til arbejdsmarkedet med oprejst pande. Jeg har klaret alt dette, indtil nu. Jeg er stærk, og jeg skal nok komme tilbage. Bump på vejen er der, det ved jeg. Og dette er nok ikke den sidste, men kommer der flere må de håndteres bedst mulig. Nu er det dette bump jeg skal holde fokus på.

Men ellers går det godt i det lille hjem. Tøserne trives, udvikles og prøver grænser 😉 Elsker hver sekund med dem, også selvom det nogle gange er ”Nej” og sure piger. Når de så kommer løbende mod en og råber MYS moar, så er dette glemt igen. Men hold da op de bliver store nu de kære piger. Hvor blev mine babyer lige af? 🙂

Gemt under: Zander Én kommentar
31dec/130

Godt nytår

Så er endnu et år gået. Et år hvor der er sket mange gode ting i livet. Tøserne vokser og har det skønt. Jeg er kommet i arbejde - det er skønt. Det er også endnu et år uden vores elskede søn. Tænker på ham hver dag, nogle dage er det hårdere end andre.

2014 bliver forhåbentlig også et dejligt år. Helbreddet er tip top, noget godt at stå op til hver dag. 🙂 Tøserne skal til sommer starte i børnehave!!! - hvor blev den tid af 😉

22dec/130

Glædelig jul til jer alle

Søndag d. 22-12-2013

Så er det endnu engang blevet jul! En højtid man ikke sådan lige kommer udenom. 😉 I år er glæder jeg mig oprigtigt til jul. Det er første gang siden vi mistede Zander, at glæden føles rigtig igen. Tror det skyldes de dejlige prinsesser, og det at man kan se ”julelysene” i deres øjne. De ved i hvad julemanden er, nissen og ikke mindst pakker. 🙂
Jeg savner Zander hver eneste dag, julen nåede vi aldrig at skabe traditioner. Så det bliver på trunternes præmisser og ønsker. De skal aldrig være i tvivl om de er elsket og vores kærlighed til dem er uendelig!

Jeg vil bruge lejligheden her til at takke alle der er der for os. Dem der virkelig er venner og der er der for os. Til vores familie, som ikke stiller spørgsmålstegn til mine særheder.  Tak til de der følger os. Jeg vil en dag se om jeg ikke kan få skrevet lidt mere. Men denne tid skal der ikke skrives om elendighed, for ingen tvivl om det stadig er hårdt.

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR TIL JER ALLE.

Det vedhæftede julekort er taget af ”Den lille original”

Christmas tree

2nov/131

Lørdag d. 02-11-2013

Jeg syntes denne tid er rigtig hård. Zanders fødselsdag nærmer sig med hastige skridt og jeg savner ham så ubeskrivelig meget. Føler jeg fejler, på alle punkter. Som mor til Zander, som mor til Liv og Eva, som kæreste, som kollega, som veninde, som Tanja. Føler ikke jeg slår til for alle. Håber ikke det er noget de lægger mærke til. I det daglige tænker jeg ikke som sådan over det. Men det gør jeg her til stille aftener, de stille aftener hvor man virkelig mærker sorgen, savnet og ensomheden. Ensom med sin smerte og minder. Jeg ved nu hvad det vil siges at føle sig alene, aldrig skal nogen af mine nærmeste føle sig så alene. Det er en smerte i sig selv.

Tøserne udvikler sig hele tiden, det er jo slet ikke til at følge med. Jeg savner dem selvom de ligger inde i deres senge og sover lige så trygt. Jeg er ked af hvert minut jeg ikke tilbringer sammen med dem. Jeg ved de har det godt, men jeg er en hønemor. Havde jeg muligheden så tilbragte jeg hvert minut med dem.

På trods af det hele nyder jeg at komme på arbejde. Ud og møde mennesker, lære nyt og få tanke mylderet på afstand. Jeg bliver hverdag udfordret og det er skønt. Jeg er slet ikke inde i det hele endnu, og ind i mellem har man da tænkt om man nogensinde lære det hele. Det kommer sikkert med tiden, der er stadig mange ting jeg skal lære og sidder stadig ind mellem med spørgsmålet ”Hvordan/hvor/hvad?”. Det er meget anderledes end det jeg tidligere har lavet, og det er dejligt.

Så på trods af jeg har det skidt, så går det trods alt godt. Tøserne bringer glæden ind i livet. De er fantastiske. Har et skønt arbejde at stå op til og en dejlig familie.

Vi skal på sorg-/gensynsweekend med hjerteforeningen igen, og det ser vi frem tid. Bliver dejligt at snakke med nogen af dem som nok forstår en mest. Vi er alle forskellige, og takler smerten forskelligt – men vi kender alle smerten. Ser også frem til at vende nogle af tingene med psykologen der skal med.

Frygter Zander bliver glemt, at vi som forældre er de eneste der husker og mindes ham. Han er vores elskede søn, som vi med stor sorg og smerte ikke har her mere.

Jeg glæder mig til julen i år, glæder mig til at se tøsernes juleglæde. Jeg skal i hvert fald nok gøre mit til de kommer til at elske julen 🙂

Og så skal deres elskede far have stort tillykke med fødselsdagen i morgen 🙂 Tøserne kan i hvert fald sige "HURRAAAA FAAARRRR" 😉

Gemt under: Zander Én kommentar
17sep/130

3 år gået

Tirsdag d. 17-09-2013

Så er jeg så meget ovenpå at jeg kan få skrevet lidt her på siden. Som sådan er jeg okay, men hvor er savnet til Zander enorm i tiden. Er også fyldt med vrede igen. Vrede over hvorfor vi skulle alt det igennem, og hvorfor vi ikke kunne få lov at beholde Zander hos os. Hvorfor skal vi udsætte for denne smerte. Nu er smerten her, den forsvinder aldrig. Det er den måde Zander er hos os. Jeg ville sådan ønske tøserne havde lært ham at kende, at vi havde været en familie på 5!
Tøserne hygger sig med at komme op til Zanders lille have. De kender vejen inde på kirkegården 😉 Når vi kommer derop er de gode til at hjælpe med at samle blade, specielt Eva. – hun er ikke til at drive hjem så længe der er bare ét blad der ikke er fjernet.

Tøserne udvikler sig stadig rigtig meget hele tiden. Sproget går det rigtig stærkt med, og de begynder at være beviste om mange ting. De er også begyndt at sige ”min mor”, ”min far” osv. Når jeg i stille stunder sidder  og kigger på tøserne når de sover. Så triller der en lille tåre, frygter stadig der vil ske mine prinsesser noget. At de vil blive revet væk fra mig eller jeg fra dem.

Ja d.. 06-09-2013 var det 3 år siden vi mistede vores dejlige søn. Det gør så ondt, og det er derfor jeg har det som jeg har. Selve dagen var også rigtig hård, for første gang skulle jeg arbejde. Et arbejde jeg er rigtig glad for og som jeg hver dag sætter stor pris på. Men hold da op det var hårdt, det der holdt mig oppe var tanken om at de næste par år skal jeg ikke arbejde (da det er en lørdag eller søndag).  Kollegaerne var heldigvis meget forstående, og lod mig tage det i mit tempo. Der er stadig mange tanker om alt det vi har været igennem, men er taknemlig for vi fik knap 10 måneder med ham. Han er evig elsket og evig savnet. Om frygten for at miste tøserne nogen sinde forsvinder, ved jeg ikke. Men jeg ved de aldrig skal være i tvivl om deres mor og far elsker dem.

12aug/132

Haft en dejlig sommer !

Mandag d. 12-08-2013

Ja så er endnu en sommer næste gået, og sikke en dejlig en af slagsen 🙂 Jeg er kommet i arbejde, har haft 3 dejlige ugers ferie, tøserne har været så heldige at have 4 uger hjemme.

Nu er prinsesserne 2 år, tiden er gået så stærkt. De havde en dejlig dag, og blev ”mætte” af gaver. Men så var der også nogen til dagen efter 🙂 Den efterfølgende uge tog vi på ferie i Sverige. Op og besøge en af mine to dejlige mostre. Det var en dejlig tur, hvor vi havde selskab af mormor, morfar, onkel Troels og onkel Tobias. Det var dejligt at være deroppe og se dem igen. Mads skulle også derop og se det jo, nu har vi været sammen i 11 år og han havde aldrig været deroppe 😉 Den sidste uge af min ferie, blev brugt på endags ture i det danske land. Hyggeligt og tid til afslapning. Så skulle jeg starte på arbejde igen, og Mads holdte sin 3 uges ferie sammen med tøserne. Selvom tøserne kørte på deres fjerde uges ferie var de nemme og ikke svære at aktivere. De har jo også hinanden at lege med, så de savner ikke selskab.

Jeg nyder at arbejde, og jeg nyder det jeg er kommet i gang med at lave. Jeg forsøger at få folk ud i arbejde. Jeg sidder nu ”på den anden side af bordet” og ser CV’er, holder samtaler og tilbyder mulige medarbejdere arbejde. Kan godt lide at have kontakten med så mange forskellige mennesker. Det er super søde kollegaer, både her i Viborg men også de øvrige jeg nu har haft kontakt med. 🙂 🙂 🙂 Indtil nu har vi alle 4 vist ikke rigtig været på arbejde samtidig, pga. Ferie. Men det glæder jeg mig også til at prøve. Det er rart at være en del af noget igen. Dejligt at være ude og være Tanja. Prøver at hænge i og lære så meget som muligt, så hurtigt som muligt. Der er jo nogle regler og arbejdsgange man lige skal ind i, og ikke mindst et nyt system man skal lære.
I år skal jeg så arbejde d. 6. September. Det er jeg spændt på. Jeg er spændt på om jeg kan koncentrere mig om det jeg skal. Hvordan jeg har det mht. samvittigheden, om jeg har let til tåre den dag (og evt. dagene op til). Men jeg skal helt sikkert nok forsøge at møde op. Jeg kan da ordne post, rydde op osv. hvis jeg ikke lige kan snakke i telefon. Håber og tror på der er forståelse.
Ugen efter skal Eva på sygehuset om torsdagen. Hun skal have en pencillin provokation, for at se om hun har pencillin allergi. Håber hun slipper fri, de har haft det mistænkt pga. det ekstreme udbrud/udslet hun havde i april da hun var indlagt. Om fredagen regner vi med at skulle til Legoland med hjerteforeningen. Reagere Eva om torsdagen på provokationen, så må Liv og far bare selv tage af sted og have en hygge dag. 🙂 Nu ser vi. Håber da vi alle 4 skal afsted.

Men ellers er alt vel her. Tøserne hygger og snakker. DE ER FANTASTISKE. Elsker at sidde og se dem lege, spise, sove. – nyder dem i fulde drag.  Tænker ofte, hvordan havde Zander mon været?

Gemt under: Zander 2 Kommentarer
3jul/130

God sommer til alle – Tøserne nærmer sig de 2 – Jeg er i arbejde :)

Onsdag d. 03-07-2013

Ja tiden flyver da bare af sted. Nu nærmer dagen sig med hastige skridt hvor de dejlige prinsesser bliver 2 år!!! Hvor blev de år lige af? Tid er en underlig faktor. Tiden er fløjet af sted med prinsesserne 🙂 Men tænker man på, at det til september er 3 år siden Zander blev en engel, så føler man ikke tiden er fløjet af sted. Det hele føles som var det i går, alt huske og smerter som var det nuet.

Vi ser frem til at fejre Liv og Evas fødselsdag med hele familien 🙂 Er sikker på det bliver en dejlig dag, nu håber vi bare på godt vejr – ellers ved jeg ikke lige hvad vi gør mht. pladsen 😉
Det går så stærkt med dem, de kan efterhånden så mange ting og VIL selv så mange ting. De er et par bestemte og temperamentsfulde ”damer”. Dog er det på hver deres måde/område. Der begynder også at komme en del ord og lidt sætninger. Eva er ved at hale godt ind på Liv mht. sproget. Det var Liv der lagde hårdt ud, men nu er der lidt mindre udvikling her – men det skal helt sikkert nok komme igen. En ting er sikkert, de kan i hvert fald sige moar nu 😉 Far kniber lidt mere ved dem begge, det er mar i stedet.

Men tiden går her og jeg er kommet i arbejde 🙂 🙂 🙂 🙂 Det er et 3 måneders vikariat som forhåbentlig kan ende med en fastansættelse. Jeg forsøger i hvert fald at hænge i og knokle på. Der er mange ting at huske på og sætte sig ind i. Det er ny branche for mig, og jeg syntes det er utrolig spændende. Så nu håber jeg der er arbejde nok når vi når til oktober + at de syntes jeg har gjort det så godt at de vil fastansætte mig.
Når jeg på fredag går på ferie i 3 uger, har jeg været i gang der i 2 uger. 2 uger som føles som længere tid – på den helt klare positive måde. Jeg er blevet udfordret, har fået kontakt til en masse mennesker og nogle fantastiske kollegaer.

Ingen tvivl om at der vil komme nogle kampe i mit hoved på et tidspunkt. Efter ½ år hjemme hvor man har kunnet være meget sammen med pigerne og kunnet hente dem tidligt fra dagplejen – skal jeg nu vænne mig til vi nu får en hverdag som de fleste andre familier. En hverdag jeg ved vi nok skal klare og få glæde af alle 4. Men der bliver nogle dage der bliver hårde og jeg vil savne tøserne, selvom jeg egentlig vil se dem 1 time efter 😉 Det er så svært at forklare de tanker og følelser. Håber min psykolog kan hjælpe med disse og hvordan jeg kan håndtere dem bedst.
De 2 uger her på arbejdsmarkedet er da til at klare, nu bliver det spændende hvordan det går efter ferien hvor der ikke lige er en ferie i sigte 😉 Da jeg gik hjemme syntes jeg tiden gik forbavsende hurtig, men nu jeg er kommet i gang er tiden fløjet med raketfart.

En anden ting jeg har brug for at nedskrive for at bearbejde er at vi ikke kommer så ofte som ønsket ved Zander’s lille have. Jeg ville ønske vi kunne komme der hver anden dag eller i hvert fald et par gange om ugen. Det kommer vi bare ikke. Det er noget jeg inderligt håber vil ændre sig, at vi kan komme ind i en god rytme i hverdagen hvor vi kan komme af sted. Én ting er dog sikkert, han er i vores hjerter og tanker hver dag. Savnet er der, smerten er der. Jeg håber han ved vi aldrig glemmer ham, og at de manglende besøg ved hvilestedet ikke er et tegn på han er glemt eller mindre elsket og savnet. Jeg begynder efterhånden at glæde mig til at fortælle tøserne om Zander. Det er så hyggeligt de nu kan pege på Zander når man spørg ”hvor er Zander”. Det skal gerne være sådan de skal kunne tale og spørge til ham, ikke som en de ser op til, men en som de kan fortælle hemmeligheder og tro på kun vil dem noget godt. En storebror som beskytter, bare andetsteds fra.

Det var vist alt herfra, nu må jeg heller komme i seng. Med at være frisk til en ny dag med nye udfordringer.

Håber i alle derude har det godt.

God sommer til alle 🙂

23maj/130

Lille opdatering

Torsdag d. 23-05-2013

Så er det tid til en opdatering her fra det lille hjem. Ikke at der er det vilde at berette herfra, men ind imellem er det rart for mig lige at skrive lidt af tankerne ned. Det får hjernen i gang og man bearbejder indtryk og oplevelser.

Pigerne begynder virkelig at udvikle et sprog nu. Liv er den der er længst med ord og sætninger. Eva er stadig lyde og få ord ind imellem. Tilgengæld er Eva længst rent motorisk. Dette hænger nok også sammen med det er hende der den mest vilde og udfordre højder og forhindringer 😉

Mht. min jobsituation, er det sådan at jeg stadig er sygemeldt. Der er mange ting jeg tumler med, men jeg håber inderligt snart at være på toppen så jeg kan få søgt nogle jobs og forhåbentlig kort tid derefter få et dejligt arbejde. Jeg vil rigtig gerne arbejde, men må ikke søge mens jeg er sygemeldt. – og selvom jeg ikke havde været sygemeldt havde jeg nok ikke været heldig endnu. Der er nemlig ikke meget at søge, og der er mange om buddet.

Tiden herhjemme bruger jeg på at tabe endnu mere. Har jo et mål (som dog kun jeg ved hvad er), og jeg bruger denne tid til at få opbygget en kondition og bedre form generelt. Derudover prøver jeg at bearbejde nogle af de ting jeg tumler med omkring Zander. Er startet ved en ny psykolog, og håber hun er den rette til at hjælpe mig på rette vej. Jeg har dog lidt svært med de psykologer, føler ind imellem det bare en bette hyggelig sludder vi får os. Men jeg giver det en chance, i håbet om det er muligt jeg får det bedre i det hele tager. – og ikke kun når jeg er sammen med de dejlige prinsesser.

Jeg håber snart jeg kan komme med en positiv melding ang. et arbejde.