Zander.dk

Torsdag d. 30-09-2010

I dag er det 1 år siden jeg gik fra på barsel. Hvor er der sket mange ting siden da. Både gode og mindre gode. Det er et år vi aldrig vil glemme. Vi fik en vidunderlig søn, kæmpede en kamp som vi troede på men som vi desværre tabte. Det har været en lidt underlig dag syntes jeg. Med mange tanker. Det var underligt at gå og tænke at jeg egentlig er mor, mor til en skøn dreng. En dreng som desværre ikke er her mere og man ikke fik nydt nok. Jeg er mor…… Mor til en syg dreng, så syg at han ikke kunne livet længere en knap 10 mdr. Hvor er det hårdt. Savner ham.

I dag er også en dag hvor jeg for alvor skal ud blandt andre mennesker. Ikke bare i Bilka for at handle – hvor man kan gå uden om folk man kender. Men til motion, motion hvor der er nogen man kender og man ikke bare sådan lige kan flygte. Det bliver spændende. Plejer at være ked om aftenen, men bliver nok meget træt i hovedet når jeg kommer hjem. Kan slet ikke overskue lige nu man skal følge en instruktør, jeg kan ikke engang følge mine egne tanker og ”planer” lige nu.

Det var lige kort mine tanker i dag. SAVNER DIG SKAT!!!

Onsdag d. 29-09-2010

Elskede Zander

Nu er september måned snart slut. Måneden hvor vi sagde farvel til dig vores elskede skat. Det er over 3 uger siden vi holdte dig sidst. Nogle dage føler man det var i går og andre føler man det er evigheder siden. Længslen efter ham er enorm. Jeg ville gøre hvad som helst for at få lov til at se og røre dig igen. Savner virkelig den fysiske kontakt. Vi er kede af vi ikke holdt dig mere end vi gjorde. Men det gik så stærkt og vi var slet ikke klar over hvor det gik hen af. Men vi måtte heller ikke rigtig, de turde ikke rigtig at flytte dig nu du var så dårlig. Den fysiske kontakt var savnet da vi var indlagt, det kan jeg huske. Huske at vi ikke bare måtte løfte dig når vi ville. Når du sov skulle vi helst ikke komme for meget til dig for du skulle bare sove når du ville. Men nu er savnet endnu større og jeg troede ikke dengang det kunne blive større. Man skulle have rørt dig selvom du sov, men det gjorde vi ikke. Der er mange ting vi tænker over nu, men vi kan ikke gøre noget ved det. Vi har så meget kærlighed vi ikke ved hvor vi skal af. Vi sender alt det vi kan mod dig, men mon du får det.

I dag har vi hentet ”dig” hjem. Vi har valgt at få urnen med din aske hjem indtil den skal i jorden. Det havde vi det bedst med. Kan også være det er en god ting i vores bearbejdelse at se urnen og tænke på du er der. Det er virkelig slut. Vi har valgt urnen skal ned d. 6. okt. som jo er den dag hvor det er en måned siden du blev en smuk engel. Din sten ved vi ikke endnu hvornår kommer, men den bliver rigtig fin.

Vi savner dig helt enormt lille skat. Fremtiden er uoverskuelig lige nu. Vi vil gerne du bliver storebror, men når den tid er, kommer der endnu flere tanker. Den tid vil ikke kun være glæde det ved vi. Vi ved også det ikke kan erstatte dig. Graviditeten bliver lang, fuld af bekymringer og savn. Når den lille så er kommet til verden forsætter tankerne og bekymringerne. Vi har jo mistet vores elskede barn, og at miste flere kan jeg slet ikke overskue. Folk vil sikkert til den tid sige ”det sker ikke”, men faktum er at det er der ikke nogen der ved med 120 % sikkerhed. Vi må stole på lægerne når den tid kommer, og hvornår det er ved vi ikke. Det vil fremtiden vise. Men du vil altid have en særlig plads i vores hjerter.

Hver aften når jeg går i seng, får du en tanke og jeg snakker til dig. Tankerne begynder virkelig at køre rundt i hovedet der. Det er egentlig utrolig hårdt at gå i seng. I løbet af dagen tænker man på dig uendeligt mange gange, også de gode stunder hvor du smiler, leger, pludre og rækker ud efter en. Men om aftenen når man ligger i sengen er det bare dobbelt så hårdt selvom det egentlig er de samme tanker.

Haven begynder at være færdig. Det er ikke mange ting der mangler derude. Der bliver sået græs på fredag og i weekenden bliver fliserne forhåbentlig færdig. Du kan tro der er lagt mange timer ude i haven. Mormor og morfar har været her stor set hver dag når de har fået fri for at lave lidt. Den bliver så fin. Der skulle også lege stativ op derude, men det venter vi med nu. For der er jo ikke nogen til at benytte det. Så blev vi enige om at vente til du bliver storebror og det vil blive brugt der.

Du vil altid være i vores hjerter. Far starter på arbejde på mandag. Men jeg er slet slet slet ikke klar til at skal ud og have en hverdag. Jeg kan slet ikke forstille mig folk har en hverdag og verdenen bare forsætter sin gang uden for vores 4 vægge.

Ordsproget ”Tiden læger alle sår” tror jeg ikke så meget på, det er rimelig svært at se de heles og bliver til et ar.

Du er savnet lille skat.

Mandag d. 20-09-2010

2 uger er der gået og jeg savner dig helt vildt min skat. Kan slet ikke forstå du ikke er her mere hos os. Det er rigtig hårdt at du ikke er hos os mere. At vi aldrig skal røre dig igen, nusse, ae, holde og se dig igen. Hvor er min sjæl pludselig tom. Jeg syntes det bliver mere og mere hårdt for hver dag der går. I dag er det 2 uger siden du blev en smuk engel i mine arme. Glemmer det aldrig, det var hårdt. Den første tid var vi ikke rigtig klar over hvad der skete, men det begynder så småt at gå op for os. Savner dig skat. Hvordan skal vi dog komme videre uden dig min skat.

Søndag d. 19-09-2010

Elskede Zander

Mor og far har været rigtig heldige at have så gode venner og god familie 🙂 De har været her i dag og gjort en masse i vores have. Er sikker på du har siddet oppe i himlen med din elg Helge og set ned på os holdt regnvejret væk og du lod solen titte frem ind i mellem. Jeg savnede dig rigtig meget i dag, ville gerne du kunne have været her og siddet på min arm og fulgt med i hvad folk lavede. Dine smil og din charme. Det gjorde det rigtig godt de folk der var her, de fik rigtig lagt nogle fliser og samlet sten i jorden så den er klar til et ordentlig læs nyt jord i morgen. Det jord skal vi have fordelt så der kan blive sået græs, der er noget vej endnu. Der mangler en masse lige det sidste stykke af stien og så alle de sten der skal skæres til. Spændende om der er nok sten 🙂 Zander’ have bliver så flot og vi glæder os til havefest med alle dem der har hjulpet og du vil være med os den dag også.

Ja i dag er der ordnet have, men mor tænkte rigtig meget på dig. Hvor er det hårdt, og det bliver værre og værre for hver dag. Græde turene bliver længere og længere, specielt om aftenen når jeg går i seng og kommer til at tænke på dig min dejlige skat. Jeg tror ikke toppen er nået endnu, langt fra. Men allerede nu er det meget hårdt. Det er en meget svær og hård tanke, den at man aldrig mere skal se dig. At din krop er væk og din sjæl er hvor man ikke kan nå og ingen ”magt” har. Jeg troede det værste var sket da jeg mistede din oldemor i 2002, men jeg tog fejl. Jeg troede det så skete da vi fik af vide du var alvorlig syg. Men nej, det værste var da vi mistede dig og den efterfølgende tid her. Jeg glæder mig til din urne skal ned og din sten kommer på dit hvilested. For så har jeg et bestemt sted at tage hen for at mindes dig. Hvor gør det ondt et sted man ikke kan beskrive hvor er. Man kan ikke sige det er maven, benet, hovedet eller andet sted på/i kroppen. Det er sjælen det gør ondt i. Vi savner dig skat, du skulle have beriget vores liv her på jorden og ikke i himlen. Det er så uretfærdigt at du ikke er her mere. Syntes det er rigtig hårdt lige nu, og det bliver ikke bedre. Men jeg ved du er med os lille skat og gør hvad der står i din magt for at vi har det godt hernede.

Jeg så filmen ”fire bryllupper og en begravelse” i går. Der var et digt til sidst af W. H. Auden, det beskriver hvordan man har det efter at have mistet en man elsker.

Original:

Stop all the clocks, cut off the telephone.
Prevent the dog from barking with a juicy bone.
Silence the pianos and with muffled drum
Bring out the coffin, let the mourners come.

Let aeroplanes circle moaning overhead
Scribbling on the sky the message He Is Dead.
Put crêpe bows round the white necks of the public doves,
Let the traffic policemen wear black cotton gloves.

He was my North, my South, my East and West,
My working week and my Sunday rest,
My noon, my midnight, my talk, my song;
I thought that love would last forever: I was wrong.

The stars are not wanted now: put out every one;
Pack up the moon and dismantle the sun;
Pour away the ocean and sweep up the wood;
For nothing now can ever come to any good.

Dansk:

Sæt alle ure i stå, afbryd telefonen.
Få hunden med dens kødben til at holde op med at gø
Lad klavererne tie og bær med dæmpede stemmer
kisten ud, og lad de sørgende komme.

Lad flyene kredse sørgende
og skrive budskabet på himlen “Han er død”
Hæng sløjfer af crepe rundt om duernes hvide hals.
Lad færdselsbetjentene bære sorte bomuldshandsker.

Han var mit Nord, mit Syd, mit Øst og Vest.
Min arbejdsuge, min hviledag.
Min middag og min midnat, mine ord, min sang.
Jeg troede kærligheden ville vare evigt – jeg tog fejl.

Stjernerne er uønskede nu! Sluk hver og en.
Pak månen sammen og tag solen ned.
Hæld havet ud og fej skoven op.
For nu kan intet gavne.

Onsdag d. 15-09-2010

Hvor er det hele stadig uvirkeligt. Det kan ikke rigtig gå op for mig at Zander virkelig ikke er her mere. Nogle gange kommer suset i mig og jeg græder helt vildt og nogle minutter efter er det over og jeg kan ikke forstå det igen. Det er så uvirkeligt. Tror hele det forløb vi har haft gør meget på min måde at sørge på – eller mangel på samme. Det at vi ikke har haft ham hjemme de sidste måneder gør at der ikke er noget herhjemme som sådan der minder os om Zander. Der er selvfølgelig et par ting men tror man ubevidst kigger forbi de ting fordi det er for hårdt og smerten så kommer. Tror også noget bunder i man ikke har ham et sted endnu. Altså at hans urne ikke er i jorden endnu og jeg ved hans rester er der… Jeg tænker på ham ALTID, og i mine tanker snakker jeg meget ofte til ham. F.eks. spørg jeg ham tit om han har det godt? Om det i haven ikke er fint, om han har mødt nogle andre dejlige englebørn og voksne.

Jeg har også tanken om vi ”opgav” for tidlig den mandag. Om man skulle prøve og have trukket den en dag for at se om han blev bedre. Ved godt det ikke var blevet bedre og man nok bare havde udsat det hele. Men hvad nu hvis??? – det får vi aldrig svar på. Der er også tanker omkring hvordan han ville have lydt når han begyndte at snakke, om hvordan han ville være som større barn og voksen. Der er mange tanker, og som regel går det over på det positive ved Zander, hans smil, opmærksomhed og livs glæde.

I går var jeg oppe på krikegården for at se på Zander’ urnested. Det var lidt af et chok at kommer derop. Der stod en sten på Zander’ urnested. Problemet var bare at det ikke var hans. Slet ikke. Så i dag ringede jeg op på kirkegårds kontoret for at sige det. De beklagede mange gange og skulle nok sørge for at få den flyttet hurtigst mulig. Da vi så var deroppe her i eftermiddags der var den flyttet, den skulle have stået på pladsen bagved kunne vi se. Troede virkelig ikke sådan noget kunne ske.

Savner min skat!

Søndag d. 12-09-2010

Elskede Zander

HURRA! I dag kunne du have blevet 10 mdr. En hård dag, men også uvirkelig. Vi havde virkelig ikke troet du var i himlen denne dag. Jeg har i dag siddet og set billeder af dig, helt fra begyndelsen til nu. Hvor var du blevet stor min lille skat. 🙂 Du var jo slet ikke en lille baby mere. Da jeg kom til billedet fra i torsdags hvor vi lagde dig rigtig fint i kisten, blev det rigtig hårdt. Hårdt at se hvor fredfyldt du så ud. Der var jo nærmest et smil at ane på dine læber. Pludselig blev jeg i tvivl om det var det rigtige at udsætte dig for alt det du har været igennem. Men så tænker på jeg dine smil og dine lege og så er jeg ikke i tvivl. Havde vi ikke kæmpet havde vi ikke haft disse minder. Men det er også rart at vide du ikke mere lider og ikke mere kæmper så hårdt.

Der er kommet mange spørgsmål op i hovedet på en i dag, om vi evt. havde haft dig længere hvis nu man ikke havde presset dig ind i mellem osv. Men det er noget vi aldrig får af vide.

Det er rigtig hårdt at det gik så stærkt til sidst, men det hjælper at tænke på du ikke bare lå og blev holdt kunstigt i live pga. et håb fra vores side om at du nok skulle klare det. Men hvor savner vi dig lille skat.

Vi ved du kan mærke vores kærlig og savn. Vi ved også at den dag du skal være storebror vil du beskytte den lille. Du ved du altid vil have en særlig plads i vores hjerter, en plads ingen kan erstattet.

Zander vi elsker dig og savner dig. Tillykke med de 10 mdr. vores smukke engel.

Millioner af kys fra mor

Lørdag d. 11-09-2010

Så er denne dag også snart gået. Dagen hvor Zander skulle bisættes. Nu sidder jeg i sofaen og tænker lidt over dagen der gik. Bisættelsen var lige som vi ønskede. Der var bare mange flere mennesker end vi havde forstillet os. Hvor mange der var tør vi ikke gætte på. Det var meget rørende at se at Zander havde rørt så mange mennesker. Der manglede også nogle i dag, men vi ved hvorfor de ikke var der.

Nu jeg sidder i sofaen med computeren mærker man rigtig tomheden. Har jeg ikke gjort siden vi fik vores lille skat. Der er ikke mere praktisk i denne omgang. Der går ca. 14 dage inden urnen kommer og yderligere 4-5 uger inden vi kan få stenen.

Elskede Zander.

Hvor er du savnet. Tomheden er enorm. Kan ikke sætte ord på hvad det er jeg føler i denne tid. Det var svært i dag, svært fordi man viste det var sidste gang man ”så dig”. Skal aldrig mere se dig og aldrig mere røre dig, se dig smile. Nu sidder jeg i sofaen og ser på det fine billede vi har til at stå af dig ved siden af fjernsynet. Her er tomt uden dig. I denne tid også meget trist uden dig.
Når man tænker på dig kommer der mange følelser op i mig. Glæde over du er vores søn, glæde når man ser dine smil for sig, dine lege og din pludren. Savn over du ikke er ved os og sorg over vi aldrig skal se, røre og høre dig mere. Vrede og fortvivlelse over hvorfor du skulle tages fra os.

Det var en smuk bisættelse i dag, men det var rigtig hårdt at tænke på hvor fin du lå der i kisten. Du var der med os, det kunne vi mærke. Vil dog alligevel skrive til dig hvor smukt det var, der var så mange mennesker. Der var også hilsner fra folk som aldrig har set dig og som vi heller ikke engang kender. Men mennesker du har berørt med din livs historie og livs glæde. Da gudstjenesten startede blev der spille ”Se den lille kattekilling”, jeg kan godt huske den blev spillet og det var meget rørende. Den sang sang jeg en del for dig under den første indlæggelse. Da vi gik ud blev der spille ”Jeg ved en lærkerede”, det kan jeg til gengæld ikke huske – desværre. Men den sang har jeg, som du ved, sunget rigtig meget for dig. Du faldt til ro hver gang jeg sang eller nynnede den for dig. Det var en smuk gudstjeneste. Det var hårdt at høre en anden læse brevet op for dig som vi havde skrevet til dig. Men brevet var også hårdt at få skrevet.

Her er så tomt og stille. Kan igen slet ikke beskrive hvad der ryger gennem hovedet på mig. Hvor savner jeg dig lille skat. Hvor er der mange tanke som man skal have styr på. Men jeg ved du har det godt der hvor du er, men ville ønske jeg kunne sidde at holde din hånd, ae din kind og bare sidde og beundre dig.

Millioner af Kys fra mor

Her er brevet vi havde skrevet til Zander som blev læst op i kirken.

Elskede Zander

Du ved hvor meget vi elsker dig. Du ved hvor meget vi ville gøre for dig. Hvor meget vi tænker på dig og savner dig. Savnet har været der de sidste måneder. Vi har ikke bare kunne holde dig når vi ønskede, har ikke bare kunnet tage dig op i vores arme. Vi har savnet at høre din pludren og grin.
Du vil altid have en særlig plads i folks hjerter. Ikke mindst vores, din mor og far. Vi vil altid være din mor og far, du vil altid være vores lille søn – vores førstefødte barn.

Vi har alle sammen kæmpet de sidste 10 måneder. Men ingen er i tvivl om hvem der har kæmpet mest. Zander, du er vores lille supermand, du ville livet. På trods af din vilje på livet kunne dit store hjerte ikke mere, den måtte opgive kampen for livet selvom det var livet dit sind ville. Det har været en hård kamp for os alle tre, vi har siddet ved din side hele vejen igennem. Det har været hårdt for os, men vi har ikke været i tvivl om vi gjorde det rigtige.

Zander du var smilende, legende og udviklede dig på trods af du lå på Danmarks mest høj intensive afdeling. Du var helt speciel. Du har klaret mange ting, ting som ikke alle ville kunne klare. Vi nød dine lege og dine smil.

Vi er stolte over at kunne kalde dig vores søn, du berigede vores liv. Du kunne have blevet 10 måneder i morgen. Sætningen der starter ”Du kunne have …” og ”Zander ville have …” vil komme mange gange i fremtiden. Det er med stor sorg og savn. Vi har hele tiden sagt du ikke skulle lide, men lille Zander dog. Ingen sagde det behøvede at gå så stærkt til sidst. Vi ved det er det bedste for dig og vi må nu leve med tomheden, sorgen og savnet.

Zander, vi kan slet ikke sætte nok ord på hvad du gjorde ved os og hvor meget vi elsker og savner dig. Men vi ved du er en smuk engel nu, som ved hvad vi føler. Vi har altid været bekymret for dig, men bekymringerne kunne ikke overskygge vores kærlighed og kamp for dig.

Vi elsker dig Zander og er glad for tiden vi fik sammen.

Kærlige knus og kys fra mor og far

Fredag d. 10-09-2010

Kl.19.15:
I fremtiden vil siden også blive brugt til at lufte vores tanker, sorg, savn og kærlighed. Skrive til Zander, vores dejlige skat i himlen. Jeg er sikker på han ved hvad vi tænker og føler men det skal skrives ned også.

Der er mange tanker og frustrationer. Men oftest spørg man sig selv HVORFOR?
Hvorfor skulle du tabe kampen?
Hvorfor skulle du lide sådan?
Hvorfor skulle du være syg, så syg?
Hvorfor skal vi ikke længere nyde synet af dig?
Hvorfor skal man ikke kunne røre din bløde kind, ae og nusse dig?
Hvorfor skal vi aldrig mere se dit smil og glæde i dine øjne?
Hvorfor fik vi ikke lov at nyde dig noget mere uden sygehus i dit alt for korte liv?
Hvorfor skal vi ikke se dig vokse op?
Hvorfor skal vi ikke opleve din første dag i børnehave, skole?
HVORFOR?????????
Men spørgsmålet ”Hvorfor vi kæmpede?” skal ikke være i rækken ovenfor. For det kan besvares. – med ordene: Evig kærlighed, troen og håbet.

Zander du er savnet. Hvorfor lige dig???
Der har været en mening med det hele, men det menig er svær at se lige i tiden.

Torsdag d. 09-09-2010

Kl. 19.55:
Ja jeg er noget rundt på gulvet. Laver en masse, skubber nok tingene lidt på afstand. Eller rettere, meget af det der er sket er noget der skal gøres. I går kom præsten om formiddagen og så skulle vi til blomsterhandleren og bagefter kirkegården hvor vi skulle finde et urnested til vores dejlige dreng. I dag har vi så fået bestilt sten og været ved bedemanden for at hente Zander lille fine kiste. I eftermiddags var vi i Skejby for selv at hente Zander og køre ham til kapellet i Viborg. En tur vi var helt sikker på vi selv skulle tage. Hvem ellers skulle køre ham ”hjem”.
Han så bare så fin ud, og de havde klædt ham pænt på efter obduktionen. Han lignede sig selv, var faktisk pænere i dag end da vi så ham i tirsdags. For hver gang man ser ham, ser han mere fredfyldt ud. Det lignede bare han lå og sov fredfyldt i kisten. Det er uvirkeligt man aldrig skal se ham mere. Da jeg lige skrev ordet aldrig gøs det helt, troede jeg aldrig jeg skulle skrive. Vi skal aldrig se Zander igen 🙁 Det er uvirkelig.
Herhjemme har jeg ikke rigtig reageret endnu. Har det virkelig skidt med det. Jeg har det skidt med jeg ikke har grædt mere end jeg har. Der er mange tanker i hovedet, både over tabet af lille Zander og over måden man reagere på. Ved godt man sørger forskelligt. Og ingen af måderne er forkert, men jeg savner ham så forfærdelig meget. Måske det ikke rigtig er gået op for mig endnu hvad der er sket.

Reaktionen skal nok komme, når alle de praktiske gøremål er ovre og der kommer ro på. Når det begynder at gå op for mig jeg ikke skal holde Zander i mine arme mere og aldrig se ham igen – i live. At jeg kun har minderne om ham. Det er ikke til at sige hvorfor vi reagere som netop den måde vi gør. Der er heller ikke her nogen facitliste på hvad der rigtig. Det fik tit af vide på Skejby, der er ikke nogen facitliste de kunne slå op i. Det ville nu flere gange være rart.

Vi har nok været gode til at bearbejde de ting der sket i de 10 mdr. Snakket godt med sygeplejerskerne og vendt op og nedturene med dem. Specielt vores kontaktsygeplejerske. Jeg har nok også reageret når jeg har haft brug for det. Grædt når jeg havde brug for det, raset når jeg har været gal og vist glæde når der har været glæde. Fået skrevet ned hvad der er sket og hvad jeg har følt. Så det har ikke kun været for jeres skyld jeg har skrevet, nu kan jeg nok mærke det har gjort godt. Jeg er ulykkelig over hvad der er sket og savner ham utrolig meget. Savner hans bløde berøring på min kind når han rakte hånden ud efter mig. Han smil når man bare kiggede på ham. Savner at se ham udvikle sig og udforske nye ting.

Ja lige nu har jeg ikke overskud til at skrive ret meget.

Men kort så skal Zander bisættes lørdag d. 11/09/10 kl. 11.00 i Sortebrødre Kirke, Viborg. Alle er velkommen, der er ikke noget bagefter.
Vi frabeder os store blomsterbuketter, vi føler det bliver for voldsomt ved sådan en fin lille kiste.

 

Kl. 21.20:
Så er man kommet hjem. Da vi kom hjem var vi meget rørt over at se vores have var gravet helt op. Vores kære venner er i gang med at lave vores drømme have ”Zander’ have”. Nu er Zander desværre ikke mere ved os, men det vil stadig være Zander’ have og vi vil mindes ham hver gang vi ser den. Vi er evig taknemlige til jer der har været i gang, og vi håber i hjælper os færdige 🙂 Vi var meget rørte da vi så det. Min mor havde godt sagt det til os i går så vi viste hvad vi kom hjem til. Men man troede ikke helt på det før man så det. Jeg nåede lige i går at fortælle Zander inden han sov ind at de var i gang med at lave en fin have til ham/os.

Efter vi er kommet hjem har vi ikke rigtig nået at reagere. Der er sket noget lige siden, først nu hvor jeg sidder og skriver jeg begynder at reagere. Det er som om at vi kun lige er kørt hjem for at vende. Det er ikke rigtig gået op for os endnu. Det var hårdt at se vuggen i stuen, men det bliver anderledes for os at bearbejde det her. Vi har været på et sygehus de sidste 3 måneder, ikke haft ham ved os konstant ligesom hvis han havde været et rask barn eller vi kun havde været der f.eks. en uge inden han døde. Det er noget anderledes. Vi fik en god snak med vores kontakt sygeplejerske i dag. Vi fik en snak om hvor anderledes det er for os, at vi har haft op og ned ture, hver gang det er gået ned af har vi skulle kæmpe os op igen. Det kan påvirke vores sorg proces rigtig meget, det at man skal indse han virkelig ikke er her mere. Det at vi ikke bare lige er gået fra ham 5 min og bare lige kan gå op til ham.

Men når jeg falder lidt til ro her i aften vil jeg reagere, det er jeg sikker på. Nu vil jeg hen og se på et fint billede af min smukke søn som jeg ikke skal holde i mine arme mere.

Husk alle sammen, vi vil gerne snakke om det. Kan vi ikke lige overskue det skal vi nok sige fra. Det skal ikke være forbudt. Zander vil altid være der. Han vil aldrig blive glemt og han vil altid være en del af vores identitet. Har levet og beriget vores liv. Selvom tiden går vil vi aldrig glemme ham og vi vil altid have ham i vores hjerter. Han vil tit blive nævnt og vi vil fortælle om ham rigtig mange gange. Og vi vil gerne snakke om ham. Med tiden kan vi håbe det bliver nemmere. Der findes ingen trøst for os, men jeres omsorg vil på sigt hjælpe os.Han vil blive nævnt mange mange gange. Jeg vil nu citere noget fra et hæfte vi har fået i dag som pårørende kan læse og der står bl.a. ”Forbered dig på, at barnet bliver nævnt ofte i mange sammenhænge, og undlad at tage det som et tegn på sygelig sorg eller at de ”dyrker” sorgen”.  Syntes det var vigtig at få skrevet.

Læste noget rørende i et andet af alle de foldere vi fik, af Johannes Møllehave: ”Det er ikke sundt at glemme dem vi har mistet. Vi skal tværtimod have dem med, for det er en del af deres gave til os, at de er i vores liv – også når de er døde”  Og hvor er det bare så sandt.

Er der nogen i himlen?

Det var meget imod din vilje
alligevel fik du ram på mig 
det er værst at være den efterladte
når nogen rejser deres vej 

Og selv om du er væk for altid 
så vil jeg ikke græde mere 
jeg vil lade som om du lever 
og har det godt nok 
der hvor du er 

Er der nogen i himlen 
der kan elske dig ? 
ligeså meget som jeg gjorde 
nogen der får dig til grine ligeså meget som jeg ? 
Jeg håber bare du har det godt deroppe 
og at de andre de kan se, hvor dejlig du er 
håber bare, at du når det 
alt det, du ikke nåede her 

Har du fået dine vinger 
sidder de nu godt nok ?
og kan du flyve rundt i luften 
med de andre i din flok ? 

Og jeg ved, at du er optaget 
i det store englekor 
og at du synger endnu smukkere 
end vi har hørt her 
på vores jord 

Er der nogen i himlen 
der kan elske dig ? 
ligeså meget som jeg gjorde 
nogen der får dig til grine ligeså meget som jeg ? 
Jeg håber bare du har det godt deroppe 
og at de andre de kan se, hvor dejlig du er 
håber bare, at du når det 
alt det, du ikke nåede her 

Se de positive sider 
du har ingen fjender mere 
for bitterhed og nederlag 
findes bare ikke dér 

Tænk hvor ofte du blev ydmyget 
af folk som ingenting forstod 
du ville ha’ at jeg sku’ tilgive 
og jeg prøver 
at gøre det nu

Men er der nogen i himlen ….

Tusind tak for alle hilsnerne båder her, på sms, Min-Mave og Facebook. Har slet ikke kunnet overskue at læse det grundigt endnu. Men kan se nu at der har været rigtig rigtig mange besøgende på siden. Ja over 7000 unikke besøgende i dag…..

SAVNER DIG LILLE SMUKKE DEJLIGE ZANDER